FORKASTET: FN´s børnekonvention i dansk ret

Folketinget har forkastet et beslutningsforslag om at inkorporere FN´s børnekonvention i dansk ret. Denne artikel følger sagen fra start til slut.

Beslutningsforslaget, der er fremsat af Astrid Carøe, Sigurd Agersnap og Theresa Berg Andersen (alle fra Socialistisk Folkeparti) kan læses her.

Andenbehandling (28. maj 2024):

I dag blev beslutningsforslaget andenbehandlet i Folketinget.

Afstemningen endte med, at beslutningsforslaget med nedstemt med stemmerne 21 for og 87 imod.

For stemte Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.

Imod stemte Socialdemokratiet, Venstre, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Moderaterne, Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og medlemmer uden for grupperne).

Betænkning (23. maj 2024):

Folketingets Socialudvalg udsendte den 23. maj sin betænkning til beslutningsforslaget.

Det var kun Danmarksdemokraterne, der havde kommentarer. Det handlede om, at de ikke kunne støtte forslaget, fordi Menneskeretsudvalget i 2014 vurderede konsekvenserne af et lignende tiltag – og at de her påpegede, at ville være risiko for en ”forskydning af kompetence fra Folketinget og regeringen til domstolene og andre offentlige myndigheder ved inkorporering af internationale konventioner”.

Du finder betænkningen via dette eksterne link.

Førstebehandling (23. april 2024):

I dag blev lovforslaget førstebehandlet i Folketinget.

Der var umiddelbart opbakning til beslutningsforslaget fra Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.

Der var ikke opbakning til beslutningsforslaget fra Socialdemokratiet, Venstre, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Moderaterne og Dansk Folkeparti.

Førstebehandlingen blev afsluttet med, at beslutningsforslaget blev henvist til Socialudvalget, der nu vil lave en betænking.

Herunder følger uddrag af de enkelte politiske ordføreres taler.

 

Astrid Carøe (Socialistisk Folkeparti):

”Det er ikke første gang, at vi i SF har fremsat det her beslutningsforslag om at inkorporere FN's børnekonvention i dansk lov. Desværre er vi nødt til at gøre det igen, fordi vi jo ikke lykkedes med det sidste gang”.

”Børn kommer alt for tit i klemme i politiske beslutningsprocesser – de bliver glemt eller ender med at være dem, der skal betale prisen, når der skal prioriteres. Derfor er det afgørende for os i SF, at vi styrker børnenes stemme og børnenes rettigheder, og det vil en inkorporering af FN's børnekonvention i dansk ret gøre”.

Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Socialdemokratiet):

”Og bare for sådan at sige det helt direkte er det svært at blive rigtig uenige, i hvert fald SF og Socialdemokratiet imellem, om det, der handler om børnesynet. Til gengæld er det her med at flytte magt fra de folkevalgte organer og over til noget, der er domstolsafgørelser af i stedet for, ikke noget, man i så høj grad får vores opbakning til. Det vil sige, at det her ikke er en principiel forskel på to forskellige børnesyn, men nok en forskellig opfattelse af, hvordan demokratiet står over for domstolsafgørelser”.

”Så vil jeg om, hvad vi så er forpligtet af, sige, at vi jo er forpligtet til at overholde børnekonventionen. Det er Danmark forpligtet til, og det indebærer også, at ny dansk lovgivning skal udarbejdes i overensstemmelse med børnekonventionens principper. Og principper som f.eks. børnekonventionens artikel 3 om, at barnets tarv skal komme i første række, og at et barn efter artikel 12 har ret til frit at udtrykke sig, er vi jo fra regeringens side helt enige i, og derfor skal det også gælde, når lovgivning vedrører børn”.

Camilla Fabricius (Socialdemokratiet):

”Når vi så siger nej til beslutningsforslaget, er det jo af den samme årsag, med hvilken vi har sagt nej til SF før, hvilket ministeren også har redegjort for, nemlig at det er, fordi vi ikke ønsker, at der skal ske en forskydning”.

Linea Søgaard-Lidell (Venstre):

”Vi er allerede forpligtede til at beskytte børn og deres rettigheder i overensstemmelse med børnekonventionens bestemmelser. Derudover er det allerede nu muligt at påberåbe sig børnekonventionens bestemmelser ved domstolene og andre offentlige myndigheder. Og så er vi også stadig bekymrede for, at der kan ske en forskydning af kompetencer fra Folketinget og regeringen til domstolene og andre offentlige myndigheder. Så alt i alt mener vi ikke, at der er behov for at inkorporere børnekonventionen i dansk ret”.

Karina Adsbøl (Danmarksdemokraterne):

”I Danmarksdemokraterne mener vi overordnet set, at det er Folketinget, der vedtager lovene, der fungerer i Danmark. Vi har derfor også en sund skepsis over for internationale konventioner, især internationale konventioner, som ikke har en solnedgangsklausul, og det er jo der ikke ret mange der har. Det bør man altid tilstræbe, såfremt man ønsker at tiltræde dem, fordi konventioner ellers sætter demokratiet ud af kraft. Derfor mener vi, at dansk politik først og fremmest er et dansk anliggende, og at inkorporering af børnekonventionen ikke må føre til, at den politik, som fastsættes af Folketinget og regeringen i forening, ikke længere er et nationalt anliggende, og det vil også være bekymringen herfra. Vi er netop bekymret for den forskydning”.

Katrine Daugaard (Liberal Alliance):

”Det, Socialistisk Folkeparti rejser med det her forslag, nemlig at vi i Danmark mangler en inkorporering af FN's børnekonvention, er noget, jeg faktisk har modtaget en del mails om. Jeg har også holdt møder om det med adskillige civilsamfundsorganisationer. Hver gang har jeg spurgt: Kan du give mig nogle konkrete eksempler på, hvor det her er et problem? Det er desværre ikke lykkes mig at få det endnu”.

Tobias Grotkjær Elmstrøm (Moderaterne):

”Først og fremmest vil jeg slå fast, at børns rettigheder skal respekteres; det er jeg enig med forslagsstillerne i. Jeg er også enig i, at der bag beslutningsforslaget ligger en række gode intentioner om at vise omverdenen, at Danmark tager børns rettigheder seriøst ved at inkorporere dem direkte i dansk ret. Jeg mener dog ikke, at der er behov for at fremsætte et lovforslag herom. I Danmark har vi siden 1991 givet et tydeligt signal til omverdenen om, at vi støtter børns rettigheder gennem Folketingets ratificering af FN's børnekonvention, et signal, som er styrket gennem de mange børnepolitiske aftaler, der er udarbejdet gennem tiden”.

Victoria Velasquez (Enhedslisten):

”Det er altså ikke et spørgsmål om, om vi synes, at børnekonventionen skal gælde eller ej, for det gør den, men det, der er til debat, er, om vi skal inkorporere den i dansk ret, og det vil i praksis sige at give børnene en adgang til at gå til domstolene, hvis de ikke mener, at de afgørelser, som Folketinget, kommunerne eller andre træffer om deres liv, ve og vel, som i det her tilfælde er de voksne, overholder det, som de har lovet at overholde, og det synes vi i Enhedslisten er positivt. For det giver jo faktisk også i praksis. børnene en egentlig rettighed”.

Lotte Rod (Radikale Venstre):

”Der står rigtig mange fine ting i børnekonventionen. Jeg er især vild med artikel 31. Det er den, der giver børn ret til hvile og fritid, til at lege og dyrke fritidsinteresser og til frit at deltage i det kulturelle og kunstneriske liv. Det gælder i hele verden, men det er også en af de ting, som vi kan blive endnu bedre til i Danmark”.

Mette Thiesen (Dansk Folkeparti):

”Der er for mange konventioner, der er inkorporeret i dansk lovgivning, og i Dansk Folkeparti sætter vi danskerne først. Vi mener, at ting skal besluttes herinde i det danske Folketing. Vi er valgt af danskerne, vi er ikke valgt af bureaukrater nede i EU, så derfor støtter vi ikke, at vi inkorporerer flere konventioner i dansk lovgivning, uanset hvad det så er, og det gør vi selvfølgelig heller ikke med det her”.

Torsten Gejl (Alternativet):

”Alternativet støtter til gengæld forslaget ligesom Børns Vilkår, Børnerådet, UNICEF og Børnenes bureau, som gerne vil have inkorporeret børnekonventionen i dansk ret, ligesom de fleste lande i vores del af verden har det”.

Skriftlig fremsættelse (29. februar 2024):

Herunder følger enkelte nedslag i den skriftlige fremsættelse:

”Danmark har ratificeret FN᾽s konvention af 20. november 1989 om barnets rettigheder, også kaldet børnekonventionen. Danmark har derfor siden den 18. august 1991, hvor Folketinget vedtog ratifikationen, anerkendt og været forpligtet til at overholde konventionen. Men selv om Folketinget hen over årene har fulgt op på ratifikationen og vedtaget en række gode børnepolitiske initiativer, er en fuldstændig inkorporering af konventionen i dansk ret fortsat vigtig”.

”For det første vil en inkorporering sikre en større forpligtelse til at tage højde for børns rettigheder. Det vil give børn flere formelle juridiske rettigheder, fordi børn, forældre og værger vil kunne rejse sager om brud på børns grundlæggende rettigheder mere direkte over for domstolene her i Danmark”.

”For det andet vil en inkorporering sende et positivt signal om, at Danmark vil styrke børns rettigheder på lige fod med de andre europæiske lande”.

”For det tredje vil en inkorporering have en stor symbolsk betydning nationalt og internationalt af den simple, men barske årsag, at børns rettigheder fortsat undertrykkes”.

”De væsentligste argumenter for en inkorporering var ifølge udvalget dels det forhold, at en inkorporering vil tydelig gøre muligheden for, at private borgere kan påberåbe sig konventionen ved de danske domstole, dels det forhold, at en inkorporering vil skabe en større bevidsthed og opmærksomhed omkring konventionen. Udvalget påpegede på den baggrund, at en inkorporering af børnekonventionen i dansk ret må forventes at styrke børns retsstilling”.

”En inkorporering af børnekonventionen i dansk ret vil betyde en styrkelse af børns rettigheder, og derfor bør der også være bred opbakning blandt Folketingets partier til at igangsætte en proces, der understøtter dette formål. Barnets tarv og børns sikkerhed er politiske kernesager, som alle bør være i stand til at slutte op om”.

Om beslutningsforslaget

Beslutningsforslaget blev fremsat den 29. februar 2024 af 3 folketingspolitikere fra Socialistisk Folkeparti: Astrid Carøe, Sigurd Agersnap og Theresa Berg Andersen.

Beslutningsforslaget har til hensigt at forklare en handling eller et initiativ, som forslagsstillerne vil pålægge regeringen at gøre til virkelighed – og således udmønte i et lovforslag.

Beslutningsforslaget skal behandles 1-2 gange (i modsætning til et lovforslags 3 gange), før det kan vedtages. 

VEDTAGET: krisecentertilbud til mænd

Folketinget har VEDTAGET et lovforslag angående krisecentertilbud til mænd. Denne artikel følger sagen fra start til slut.

Lovforslaget, der blev fremsat af ministeren for ligestilling Marie Bjerre (V) den 7. februar 2024, kan læses her.

Tredjebehandling i Folketinget (4. april 2024):

I dag blev lovforslaget VEDTAGET af Folketinget.

Og det blev med sikkert flertal, hvor 108 stemte for (Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Moderaterne, Kristeligt Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og enkelte uden for grupperne).

Ingen stemte imod og ingen stemte hverken for eller imod.

Dermed er lovforslaget endeligt vedtaget og træder i kraft allerede den 15. april i år.

Andenbehandling i Folketinget (2. april 2024):

Efter den korte behandling blev lovforslaget videresendt til tredjebehandling i Folketinget på torsdag.

Betænkning fra Ligestillingsudvalget (20. marts 2024):

Lovforslaget har været forbi Ligestillingsudvalget, der nu har lavet en betænkning.

Der var enkelte politiske bemærkninger:

Alternativets medlemmer af udvalget mener, at ”det er væsentligt, at begge juridiske køn kun indlogeres på samme krisecentertilbud i de tilfælde, hvor kvaliteten af den voldsfaglige hjælp og beskyttelsen af brugerne tilsiger dette”. De forventer videre, at ” tilsynet med krisecentertilbud har de fornødne faglige kompetencer til at have et specialiseret fokus”.

Enhedslistens medlem ”støtter varmt forslaget”, men har dog enkelte punkter: for det første peges der på, at der ”altid skal tages hensyn til den voldsudsatte og dennes eventuelle børns sikkerhed” – samt at ”de har et beskyttelsesbehov, og det behov skal gå forud for alt andet”.

For det andet understreges vigtigheden af at lytte ”til krisecentrene, når de i høringssvarene til lovforslaget fortæller om dobbelt udsathed hos nogle grupper, f.eks. kvinder med migrantbaggrund”.

Og for det tredje er det ”vigtigt for EL, at det bliver afspejlet i tilbuddene, præcis ligesom det er i dag”, at der ”er en kønsdimension i partnervold” – og at der er ”flere kvinder end mænd, der udsættes for partnervold”.

Radikale Venstres medlem af udvalget ”er tilfreds med, at det endelig er lykkedes at ligestille voldsudsatte mænd og voldsudsatte kvinder samt deres børn”. Desuden bemærkes det, at ”der generelt er forskel på hyppigheden og graden af vold, som henholdsvis voldsudsatte mænd og voldsudsatte kvinder udsættes for, og at det er vigtigt, at voldsudsatte mænd og voldsudsatte kvinder ikke har ophold på samme krisecenter”.

Førstebehandling i Folketinget (22. februar 2024):

Torsdag den 22. februar blev lovforslaget førstebehandlet i Folketinget.

De forskellige politiske ordførere gav deres syn på sagen, og der var bred opbakning til lovforslaget fra Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Moderaterne, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet.

Efter endt behandling blev sagen henvist til Ligestillingsudvalget, der nu vil lave en betænknig.

Herunder er der korte uddrag fra de politiske ordføreres taler:

Trine Bramsen (Socialdemokratiet):

”Vold rammer både kvinder og mænd. Heldigvis er vi de seneste år blevet meget bedre til at sætte ord på, at vold ikke alene rammer kvinder, og vi har fået etableret tilbud rundtomkring i landet til både mænd og kvinder. Med lovforslaget her sikrer vi, at lovgivningen også følger med”.

”Uanset hvem der udsættes for vold, skal der være hjælp, og derfor glæder vi os også over, at det er lykkedes at finde en model i lovgivningen, der sikrer bedre hjælp til alle, der er udsat for vold, uanset køn”.

”Lad mig så slutte med at sige, at det i forbindelse med vold aldrig, aldrig må blive en kamp mellem køn; det er og bliver en fælles kamp mod voldspersoner, ikke mellem kvinder og mænd”.

Kim Valentin (Venstre):

”Lovforslaget, som er en del af regeringens handlingsplan mod partnervold og partnerdrab fra sidste år, betyder, at både mændene og deres børn får ret til psykologhjælp, der kan hjælpe med de negative følgevirkninger af volden, at mændene kan være ledsaget af børnene, som modtager omsorg og støtte under opholdet, og at mændene får ret til en indledende og koordinerende støtte og vejledning i kommunen, så de får den rette hjælp til at kunne etablere en selvstændig tilværelse uden vold”.

Astrid Carøe (Socialistisk Folkeparti):

”Under lovarbejdet har det været vigtigt for mig og for SF, at indsatsen for voldsudsatte mænd ikke måtte ske på bekostning af indsatsen for voldsudsatte kvinder, og så har det også været helt centralt, at vi med lovændringen fastholder et fokus på de kønsbaserede faktorer ved partnervold. Kvinder udsættes generelt for grovere og farligere vold, og derfor er vi glade for, at det i lovgivningen er blevet tydeliggjort, at der er forskel på karakteren og konsekvenserne af den vold, som henholdsvis kvinder og mænd udsættes for, og at der skal tages hensyn til dette i indretningen af de konkrete tilbud”.

Sòlbjørg Jakobsen (Liberal Alliance):

”Vi siger, at retten til at komme på krisecenter er til personer – uanset om man er mand eller kvinde, skal man selvfølgelig have den rettighed. Vi er i Liberal Alliance utrolig glade for, at vi er lykkedes med at komme til den konklusion, at vi laver en enkelt, ukønnet paragraf, for selv om vi kan se gennemsnitlige forskelle mellem kønnene osv., er sandheden, at ingen situation er ens i så svære sager som dem her, og derfor vil det altid være individuelt, hvad det er, man har behov for”.

Kenneth Bjerg Andersen (Moderaterne):

”Lovforslaget anerkender problemstillingen og det hidtidige svigt, der har været af voldsudsatte mænd. Samtidig anerkendes den virkelighed, at det fortsat er kvinderne, som oftest er udsat for vold i de nære relationer. Derfor er der i lovforslaget selvfølgelig også lagt vægt på, at indsatserne på krisecentrene indrettes og målrettes under hensyntagen til de kønsmæssige aspekter. Der skal tages hensyn til den enkelte, og lovforslaget ændrer ikke ved muligheden for at målrette krisecentrenes indsatser og tilbud til f.eks. kvinder, lgbtq+-personer, etniske minoriteter eller selvfølgelig mænd”.

Susie Jessen (Danmarksdemokraterne):

”Det er glædeligt og på tide, at mænd og kvinder sidestilles på det her område og fremover også kan få voldsfaglig støtte og rådgivning på et krisecenter. Jeg er også rigtig glad for, at der nu også lægges op til at styrke børn og unges adgang til at modtage behandling af en psykolog, hvis de har været udsat for eller været vidne til fysisk eller psykisk vold”.

Mona Juul (Det Konservative Folkeparti:

”Krisecentre for mænd handler ikke blot om ligestilling; det handler om at anerkende den universelle værdighed og ret til beskyttelse for alle – både mænd og kvinder. Mænd kan ligesom kvinder opleve fysisk, følelsesmæssigt og psykologisk misbrug eller vold i deres liv. De kan være for alle partnere, familiemedlemmer eller andre, og det er afgørende, at der er et sted, hvor de kan søge hjælp og tryghed. At skabe en lovgivning, som giver mænd ret til ophold på et krisecenter, hvis de er udsat for partnervold, sender for os et tydeligt signal om et samfund, der er empatisk og retfærdigt over for alle dets medlemmer uanset køn. Det handler om at give mænd et fristed, hvor de kan bearbejde deres traumer og få rådgivning og støtte til at genopbygge deres liv uden frygt og skam”.

Rosa Lund (Enhedslisten):

”Vi håber, at styrkelsen af tilbuddene vil gøre, at flere mænd vil søge hjælp, når de udsættes for partnervold, og det er et skridt i den rigtige retning i forhold til at gøre op med det tabu og den stigmatisering, der er forbundet med at være udsat for partnervold som mand. Vi finder det ekstremt positivt, at der kan tages særlige hensyn til behov, som udspringer af seksualitet, køn og etnicitet…”.

”Trods begejstringen for det her lovforslag har vi lige nogle ting, vi gerne vil påpege. Det største hensyn af alle skal tages til den voldsudsatte og dennes potentielle børns sikkerhed. De har et beskyttelsesbehov, og det behov skal gå forud for alt andet. Jeg kan jo godt læse i lovforslaget, at man har taget nogle af høringssvarene, som netop påpeger børns ret til psykologhjælp, med. Det er vi rigtig, rigtig glade for. Men jeg tror, at det er vigtigt, at vi fremhæver det lidt mere”.

Samira Nava (Radikale Venstre):

”At vi indtil nu ikke har haft en ligestilling, der sikrer dem et tilbud på krisecentre og ikke mindst deres børn psykologhjælp, er ikke i orden, og jeg er rigtig glad for, at vi i fællesskab sikrer det nu”.

Peter Kofod (Dansk Folkeparti):

”Det er et forslag, der har til hensigt at skabe en større ligestilling og ligestilling for det køn, som ikke får så meget opmærksomhed i ligestillingsdebatten, nemlig manden. En enkelt ordfører berørte det i sin tale, inden jeg kom herop, og det må være, synes jeg, ret væsentligt: det enorme tabu, det må være for en mand at få tæsk derhjemme. Det er ikke særlig mandigt. Det er nok ikke noget, man fortæller om nede på den lokale kro eller deler i omklædningsrummet eller alle mulige andre steder, og derfor er det godt, at man med det her forslag gør noget for, at også manden kan få hjælp. For også manden kan være svag, og også manden kan udsættes for noget, der er forfærdeligt og frygteligt, og noget, som vi som samfund skal sætte ind over for”.

Christina Olumeko (Alternativet):

”Når personer er ofre for vold, trusler, kontrol, stalking og andre forfærdelige ting i deres hjem, er det vigtigt, at der er et sted, hvor de kan tage hen og få beskyttelse, støtte og rådgivning. Derfor er landets krisecentre ekstremt værdifulde og vigtige. Frygt og utryghed er noget, vi alle kan opleve – uanset vores køn. Alternativet er derfor glade for, at alle personer uanset køn nu får samme mulighed for hjælp, som kvinder har i dag, hvis vi vedtager det her lovforslag. Det er og har været et ligestillingsproblem, at voldsudsatte mænd ikke har haft ret til at få den samme hjælp som kvinder”.

Marie Bjerre (Ministeren for ligestilling):

”Det her er en stor ligestillingssejr, og jeg glæder mig over, at alle Folketingets partier grundlæggende bakker op. Lovforslaget er en del af regeringens handlingsplan mod partnervold og partnerdrab, der kom i juni sidste år. Med lovforslaget retter vi op på, at vores nuværende lovgivning reelt har understøttet en forståelse af, at mænd ikke rigtig er udsat for partnervold – i hvert fald ikke sådan, at de har haft brug for hjælp. Vi har simpelt hen ikke taget mænds voldsudsathed seriøst nok, og vi har ikke anerkendt, at mænd også kan have brug for hjælp og støtte, og det har betydet, at voldsudsatte mænd og deres børn er blevet ladt i stikken. Det er en ligestillingsudfordring”.

”Der har generelt været stor opbakning til lovforslaget, men der har også været en bekymring for, om indsatsen til voldsudsatte kvinder ville blive påvirket negativt. Lad mig lige slå helt fast: Selvfølgelig både vil og skal vi fortsat have et fokus på at bekæmpe vold mod kvinder. For kvinder er de mest udsatte, når det kommer til partnervold og partnerdrab, og det skal vi fortsat sætte ind over for. Det skal vi fortsat have et fokus på”.

Høringssvar (midt i februar 2024):

Der er indkommet en lang række høringssvar fra bl.a. Danner, Dansk Kvindesamfund, Dansk Stalking Center, Danske Familieadvokater, Institut for menneskerettigheder, Lev uden vold, Landsorganisationen for Kvindekrisecentre.

Alle høringssvar fremgår af dette link.

Dato for førstebehandling (udmeldt den 7. februar 2024):

Lovforslaget vil blive førstebehandlet af Folketinget torsdag den 22. februar 2024.

Skriftlig fremsættelse (7. februar 2024):

Herunder følger enkelte nedslag i den skriftlige fremsættelse:

”Kvinder og mænd udsat for partnervold har i dag ikke samme muligheder for ophold på et krisecenter og dertilhørende hjælp. Voldsudsatte kvinder har ret til ophold på kvindekrisecentre efter servicelovens § 109, hvor kvinderne kan være ledsaget af deres børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte”.

”Servicelovens § 109 omfatter ikke mænd udsat for vold i nære relationer. Voldsudsatte mænd kan få ophold på herberger og forsorgshjem m.v. (herefter herberger) efter servicelovens § 110, som henvender sig til en anden og bredere målgruppe end voldsudsatte mænd, og hvortil der ikke er knyttet samme rettigheder som på kvindekrisecentre”.

”Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder, at alle personer udsat for vold i en nær relation bør have ret til en specialiseret krisecenterplads, psykologbehandling, omsorg og støtte, beskyttelse og rådgivning samt støtte og psykologhjælp til eventuelt ledsagende børn, og at muligheden for hjælp ikke skal afhænge af køn. Det er derfor ministeriets vurdering, at mænd udsat for vold i en nær relation bør have en lovsikret ret til ophold på krisecenter, svarende til den kvinder i dag har efter servicelovens § 109. En sådan ret vil ligeledes sikre, at børn i hjem med vold ikke forskelsbehandles afhængigt af, om de ledsager deres far eller mor under ophold på et krisecenter”.

”Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder, at styrkelsen af indsatsen for voldsudsatte mænd ikke må ske på bekostning af indsatsen til voldsudsatte kvinder. Der bør således ikke ske en forringelse af voldsudsatte kvinders rettigheder efter serviceloven”.

Social-, Bolig- og Ældre-ministeriet vurderer, ”at der fortsat skal tages hensyn til de kønsmæssige aspekter i vold i nære relationer, herunder at mænd og kvinder kan have forskelligt beskyttelsesbehov”.

”Det er ministeriets opfattelse, at det fortsat vil være udgangspunktet, at krisecentre vil være kønsopdelte, og det vil være størstedelen af voldsudsatte, som har behov og præference for et krisecentertilbud med kønsadskillelse”.

Økonomi:

”Lovforslaget vurderes at medføre samlede offentlige merudgifter på 12,2 mio. kr. i 2024, 22,9 mio. kr. årligt herefter (2024-pl). Heraf skønnes kommunernes merudgifter at udgøre 5,8 mio. kr. i 2024 og 11,2

mio. kr. årligt i 2025 og frem (2024-pl) fratrukket 50 pct. statsrefusion. Merudgifter for staten skønnes at udgøre 6,5 mio. kr. i 2024 og 11,7 mio. kr. årligt herefter (2024-pl)”.

Ikrafttræden:

”§7, stk. 1. Loven træder i kraft den 15. april 2024”.

Om lovforslaget

Lovforslaget blev fremsat den 7. februar 2024 af ministeren for ligestilling Marie Bjerre (V).

Det skal behandles tre gange i Folketinget – og det bliver til lov, hvis det vedtages, stadfæstes og kundgøres. 

VEDTAGET: selvstændig bestemmelse om psykisk vold

Folketinget har VEDTAGET et lovforslag angående en selvstændig bestemmelse om psykisk vold (Grønland). Denne artikel følger sagen fra start til slut.

Lovforslaget, der blev fremsat af justitsminister Peter Hummelgaard (S) den 4. oktober 2023, kan læses her.

Tredjebehandling (14. december 2023):

I dag blev lovforslaget tredjebehandlet i Folketinget.

Der var som ventet ingen kommentarer, og derfor blev der afstemning om lovforslaget.

Her stemte 109 for (S, V, SF, M, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT, NB samt de to folketingsmedlemmer uden for grupperne Jon Stephensen og Lars Boje Mathiesen. Ingen stemte imod, og ingen stemte hverken for eller imod.

Dermed bliver følgende paragraf 88a føjet til kriminallov for Grønland – med ikrafttræden den 1. januar 2024:

”For psykisk vold dømmes den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, herunder ved udøvelse af negativ social kontrol”.

Andenbehandling (12. december 2023):

I dag blev lovforslaget andenbehandlet i Folketinget.

Der var som ventet ingen kommentarer, og derfor gik lovforslaget til tredjebehandling.

Førstebehandling (4. oktober 2023):

I dag blev lovforslaget førstebehandlet i Folketinget.

Herunder enkelte udtalelser fra debatten:

Camilla Fabricius (S):

”Lige nu har ofre i Grønland, der har været udsat for psykisk vold, ikke de samme muligheder som dem, som har været udsat for fysisk vold. Jeg mener, at det vil være et kæmpeskridt i den rigtige retning for retsfølelsen og det sociale område i Grønland, at dette lovforslag vedtages”.

”Det er for mig enormt vigtigt, at vi generelt også, når det kommer til det sociale område, sætter lige så høje krav og standarder i Grønland, som der er i Danmark, og selvfølgelig også med en forståelse og en respekt for de forskelle, som er imellem vores lande. Det er også derfor, at jeg er glad for, at der er opbakning til lovforslaget fra den grønlandske regerings side”.

Carsten Bach (LA):

”Som vi også tidligere har hørt andre ordførere berette, er der blevet indsat en bestemmelse om psykisk vold i den danske straffelov helt tilbage i 2019, og en tilsvarende bestemmelse skal så med lovforslaget her indsættes i kriminalloven for Grønland”.

Rasmus Jarlov (KF):

”Selv om begrebet psykisk vold sådan rent sprogligt er lidt underligt, synes vi, det er logisk, at vi får indført samme bestemmelse i loven for Grønland, som allerede eksisterer for Danmarks vedkommende”.

Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU):

”Dette lovforslag bunder i Grønlands selvstyres initiativer, og det er også en del af vores bestræbelser på at udvikle de danske ansvarsområder i Grønland”.

Aaja Chemnitz (IA):

”Vi ønsker, at der skal gøres en endnu større indsats for at stoppe volden i det grønlandske samfund, og det er glædeligt i disse år, at vi ser, at en række lovinitiativer tiltrædes i Grønland, kort tid efter at de er tiltrådt i Danmark. Derfor vil vi gerne opfordre regeringen til at fortsætte deres fokus på dette fremadrettet. Der må ikke gå for lang tid, fra den danske lov bliver opdateret, til den grønlandske lov tilsvarende bliver opdateret”.

Justitsminister Peter Hummelgaard:

”Det er vigtigt for mig, at der er grønlandsk opbakning til lovændringer for Grønland, fordi det er det grønlandske folk, der skal bestemme, hvad der skal gælde i Grønland. Det er i sagens natur dem med indgående kendskab til det grønlandske samfund og grønlandske forhold, som også er bedst egnet til at vurdere, hvordan det grønlandske retssystem skal indrettes. Jeg er glad for, at der også her i Folketinget er bred opbakning til forslaget”.

Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2023):

Det foreslås, at der indsættes en ny § 88a i ”Kriminallov for Grønland”, jf. lovbekendtgørelse nr. 1187 af 18. september 2023:

”For psykisk vold dømmes den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, herunder ved udøvelse af negativ social kontrol”.

Herunder følger enkelte nedslag i den skriftlige fremsættelse:

”Regeringen ønsker i fællesskab med Naalakkersuisut at udvikle danske ansvarsområder i Grønland. Regeringen vil sammen med Grønland arbejde for, at de danske ansvarsområder i Grønland følger standarden i Danmark med respekt for de forhold og forskelle, der er mellem Danmark og Grønland. Dertil vil regeringen løbende prioritere, at lovgivning på danske ansvarsområder opdateres”.

”Det kan have store konsekvenser for den personlige frihed og en persons psykiske velbefindende at blive udsat for psykisk vold. De negative konsekvenser af psykisk vold kan – især i nære relationer – være langvarige eller endog livsvarige, da den psykiske vold nedbryder ofrenes psykiske integritet. Det er derfor afgørende at værne om ofrene og deres retsfølelse, så de får den beskyttelse, forståelse og anerkendelse fra samfundet, som de fortjener”.

”Lovforslaget har således til formål at kriminalisere psykisk vold i nære relationer”.

”Lovforslaget bygger på en tilsvarende ændring af den danske straffelov, der blev foretaget ved lov nr. 329 af 30. marts 2019 om ændring af straffeloven og forskellige andre love (selvstændig bestemmelse om psykisk vold)”.

Om lovforslaget

Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2023 af justitsminister Peter Hummelgaard (S).

Det skal behandles tre gange i Folketinget – og det bliver til lov, hvis det vedtages, stadfæstes og kundgøres.

Lovforslaget består af to dele: dels er der lovens paragraffer – og dels er der bemærkningerne til lovforslaget, der mere uddybende beskriver lovforslagets formål og indhold.