VEDTAGET: børn skal beskyttes mod ekstremisme

Ifølge loven styrkes den allerede eksisterende beskyttelse af børn mod radikalisering og ekstremisme. Denne artikel følger sagen fra start til slut.

VEDTAGET (21. december 2020 - sagen tredjebehandlet i Folketinget):

Mandag den 21. december 2020 blev sagen tredjebehandlet i Folketinget, og der blev stemt om det endelige lovforslag.

88 stemte for, 10 stemte imod og 0 hverken stemte for eller imod. Dermed blev lovforslaget vedtaget.

Det endelige lovforslag kan ses på denne side.

Tidligere opdatering (17. december 2020 - sagen andenbehandlet i Folketinget):

Torsdag den 17. december 2020 blev sagen andenbehandlet i Folketinget.

Sagen overgik til tredje behandling.

Tidligere opdatering (15. oktoer 2020 - høringssvar):

Lovforslaget har været fremsat før og i dén forbindelse været i høring. Disse høringssvar indgår derfor også i dette lovforslag, og herunder får du en kort beskrivelse af de enkelte høringssvar.

Børnerådet

”Børnerådet kan tilslutte sig den foreslåede ændring under forudsætning af, at der sker en særskilt vurdering af henholdsvis forældremyndighed, bopæl og samvær. Det skal ske ud fra, hvad der er til barnets bedste”.

Red Barnet

Red Barnet angiver at være ”bekymret for lovforslaget” af flere grunde: A) ”… at lovforslaget kan indebære et indgreb i barnets ret til ikke at blive adskilt fra sine forældre”, B) ”… at der sker en grundig vurdering af forældreevnen”, C) at ”En vurdering af forældremyndighed, bopæl, samvær og kontakt er selvstændige rettigheder, der hver især skal tages højde for i en vurdering af barnets tarv”.

Mødrehjælpen

”Et opmærksomhedspunkt for Mødrehjælpen ved lovforslaget er, at det umiddelbart kun finder anvendelse i tilfælde, hvor to forældremyndigheds-indehavere er uenige om forældremyndighed for, bopæl for eller samvær med et fælles barn. Blandt forældremyndigheds-indehavere, der ophæver samlivet, men hvor de indgår frivillige aftaler om bopæl og samvær, er det mindst lige så relevant, at myndighederne sikrer barnets bedste ved at fratage forældremyndighed, fratage bopæl eller begrænse samvær, såfremt aftalens indhold er til skade for barnet”.

Børns Vilkår

”Børns Vilkår er generelt imod det implicitte formår med dette forslag – nemlig at pålægge forældre dømt efter ovenfor nævnte bestemmelser i straffeloven en yderligere straf ved at fratage dem forældremyndighed, bopælen eller samværet med deres barn”.

”Børns Vilkår vurderer, at der altid skal afholdes børnesamtaler i alle tilfælde, hvor barnet har udviklet sprog, og at der ikke ”som udgangspunkt skal afholdes en børnesamtale”, som det fremgår”.

Institut for Menneskerettigheder

”… lovudkastet indebærer et indgreb i retten til respekt for familielivet, som blandt andet er beskyttet i Den Europæiske Menneskerettigheds-konventions artikel 8 og Børnekonventionens artikel 9, som foreskriver, at børn som udgangspunkt ikke må adskilles fra deres forældre”.

Datatilsynet

”Datatilsynet bemærker, at det følger af forældreansvarslovens § 4a, stk. 2, at Familieretshuset under visse betingelser kan indhente relevante oplysninger om strafbare forhold fra Det Centrale Kriminalregister”.

Justitia

”Adskillelse af forældre og barn må anses for at være et alvorligt indgreb i forældrenes og barnets ret til respekt for familieliv, som er beskyttet i Den Europæiske Menneskerettigheds Konventions artikel 8” (…) ”Retten til familieliv er dog ikke en ukrænkelig ret, og staten kan foretage indgreb, hvis det er fastsat ved lov, varetager et legitimt formål og er nødvendigt og proportionalt i et demokratisk samfund”.

Landsorganisation af Kvindekrisecentre

”LOKK ser det som meget positivt, at regeringen ønsker at sikre, at børn i Danmark ikke vokser op i radikaliserede miljøer og bemærker, at det ved indførelsen af denne ændring er meget vigtigt, at den foreslåede formodningsregel ligeledes vedtages, for at sikre at det altid er hvad der er bedst for barnet der er i højsædet”.

Dommerforeningen

”Dommerforeningen bemærker, at der er tale om et udpræget politisk betonet forslag, og at det derfor som sådan ikke giver Dommerforeningen anledning til bemærkninger. Dog vil Dommerforeningen gerne påpege, at terrorbestemmelserne vel i en del tilfælde kan ramme begge forældre. Det rejser spørgsmålet, om hvem der så skal have forældremyndigheden over børnene”.

Advokatsamfundet, Familieretshuset, Københavns Byret, Retten i Grønland, Vestre Landsret og Østre Landsret har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Tidligere opdatering (7. oktober 2020 - lovforslaget fremsat):

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) har i dag fremsat lovforslaget, som du kommer til ved at trykke her. Bemærk, at der er tale om en genfremsættelse af et tilsvarende lovforslag fra seneste folketingsår, og at loven ifølge forslaget forventeligt træder i kraft den 1. januar 2021.

Bemærk også, at sagen er sat på dagsorden til førstebehandling i Folketinget den 3. november 2020.

Lovforslag

Lovforslaget handler om ”Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær for forældre, der er dømt for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser”.

Det er Forældreansvarslovens § 4 a, der foreslås ændret. Herunder nævnes de vigtigste sammenhænge.

Udgangspunktet er fortsat, at der ”ikke (medmindre det er bedst for barnet) kan træffes afgørelse” om forældremyndighed, barnets bopæl eller ”samvær eller anden kontakt” – hvis forælderen eksempelvis er:

• ”Idømt ubetinget fængselsstraf”

• Dømt til anbringelse på hospital for sindslidende, i institution for personer med vidtgående psykiske handicap eller under tilsyn med mulighed for administrativ anbringelse eller i egnet hjem eller institution til særlig pleje eller forsorg (straffelovens § 68, 2. pkt.)

• Dømt til forvaring efter at være kendt skyldig efter straffelovens § 70 (dvs. drab, røveri, frihedsberøvelse, alvorlig voldsforbrydelse, trusler eller brandstiftelse (samt forsøg herpå) samt voldtægt eller anden alvorlig seksualforbrydelse)

• ”Dén, der har dansk indfødsret eller bopæl i den danske stat”, og som indgår i væbnet konflikt med den danske stat (straffelovens § 101 a)

• Terrorisme efter straffelovens § 114 (herunder manddrab, grov vold og frihedsberøvelse)

• Økonomisk støtte til direkte eller indirekte terrorhandlinger (straffelovens § 114 b) eller hvervning af medlemmer til terror-relateret gruppe (straffelovens § 114 c) samt ”oplæring” af personer til terror-relaterede handlinger (straffelovens § 114 d)

• ”Dén, der offentligt udtrykkeligt billiger” (dvs. offentligt udtrykker sig positivt om) terror-relaterede forbrydelser (straffelovens § 136, stk. 2)

Herunder følger uddrag af bemærkningerne til lovforslaget:

”Afgørelser efter forældreansvarsloven om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær og anden kontakt skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Hensynet til at beskytte barnet mod radikalisering og ekstremisme er blandt de elementer, der indgår i vurderingen af, hvad der er bedst for barnet, når det er relevant”.

”Med forslaget styrkes den allerede eksisterende beskyttelse af børn mod radikalisering og ekstremisme ved at etablere adgang til i videst muligt omfang at afskære kontakten mellem forældre, der er dømt for overtrædelse af terrorbestemmelserne, og deres børn, hvis den anden forælder ønsker det”.

”Formodningen kan fraviges, hvis det på baggrund af en konkret og dybdegående vurdering findes at være det bedste for det enkelte barn. Forslaget sikrer således, at der i forældreansvars-sager ikke opstår tvivl om, at hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse altid sættes over andre hensyn, herunder over hensynet til en forælder, der er dømt for overtrædelse af terrorbestemmelserne”.

​Sådan behandles lovforslaget i Folketinget

Sagen hører under social- og indenrigsminister Astrid Krag (Socialdemokratiet).

Under førstebehandlingen i Folketinget gør de politiske partiers ordførere udelukkende rede for deres synspunkter om forslaget, hvorefter forslaget sendes til behandling i relevante udvalg, som udarbejder en betænkning om forslaget.

Under andenbehandlingen drøftes udvalgets betænkning og forslaget generelt, ligesom enkelte elementer kan tages op. Eventuelt har partierne stillet ændringsforslag til forslag. Andenbehandlingen afsluttes med en afstemning om ændringsforslagene. Forslaget kan eventuelt sendes tilbage til udvalget, hvis Folketinget finder, at forslaget ikke er tilstrækkeligt gennemarbejdet.

Under tredjebehandlingen drøftes eventuelle nye ændringsforslag, før der stemmes om ændringsforslag, lovforslaget som helhed og om den endelige vedtagelse af lovforslaget. Og herefter underskrives den nu færdige lov af regeringen og den ansvarlige minister (Astrid Krag), hvorefter loven offentliggøres og træder i kraft typisk en uge senere.

VEDTAGET: ligedeling af børne- og ungeydelsen

Regeringen har vedtaget, at børne- og ungeydelsen ("børne-checken") skal ligedeles mellem forældrene. Denne artikel følger sagen fra start til slut.

Seneste opdatering (10. december 2020 - sagen tredjebehandlet i Folketinget og lovforslaget VEDTAGET):

Til formiddag dag blev lovforslaget om, at børne- og ungeydelsen skal deles mellem forældrene, tredjebehandlet og vedtaget i Folketinget.

96 stemte for, 0 stemte imod og 0 stemte hverken for eller imod.

Den nye lov træder i kraft den 1. januar 2022.

Det skal bemærkes, at der er en række vigtige omstændigheder knyttet til loven: herunder at de, der allerede modtager børne- og ungeydelsen (hvor ydelsen ikke er delt), som udgangspunkt heller ikke efter lovens ikrafttræden skal dele ydelsen.

Dermed finder denne sag, der har været udskudt flere gange, sin afslutning. Børne- og ungeydelsen var oprindelig tiltænkt som en velfærdsydelse og en økonomisk håndsrækning til børnefamilierne. Men med mange skilsmissefamilier har Folketinget nu indført, at begge forældre ved 7/7- og 8/6-ordninger som udgangspunkt kan få denne håndsrækning.

Tidligere opdatering (8. december 2020 - sagen andenbehandlet i Folketinget):

I dag blev lovforslaget andenbehandlet i Folketinget, og det blev en kort seance.

Der var således ingen kommentarer, og sagen blev derfor straks sendt videre til tredjebehandlingen. Det sker efter planen på torsdag den 10. december 2020.

Det forventes derfor, at tredjebehandlingen på torsdag afsluttes med, at lovforslaget bliver vedtaget.

Tidligere opdatering (5. november 2020 – førstebehandling i Folketinget):

I dag blev sagen om ”Ligedeling af børne- og ungeydelsen” førstebehandlet i Folketinget.

Her tog ordførerne ordet og bakkede op om, at lovforslaget er fremsat – og dermed udsigten til, at forældre med del i forældremyndigheden som udgangspunkt deler børne- og ydelsen.

Der vil dog være en overgangsordning – som skatteminister Morten Bødskov (S) sagde fra talerstolen: ”Og med overgangsordningen vil børne- og ungeydelsen som udgangspunkt fortsat blive udbetalt til den forælder, som modtager ydelsen, inden de nye regler bliver indført”.

Afslutningsvis blev lovforslaget henvist til Skatteudvalget, der inden længe vil komme med deres betænkning.

Herunder følger en række uddrag af de enkelte ordføreres kommentarer.

Birgitte Vind (Socialdemokratiet).

”Med det her forslag sikrer vi, at forældrene ligestilles i relation til børne- og ungeydelsen, og at der i højere grad tages højde for nutidens familiemønstre”.

”På den her måde sikrer vi, at udgangspunktet er ligedeling, men at der samtidig tages hensyn til forældremyndighedsindehavere, der har svært ved at nå til enighed”.

Rasmus Helveg Petersen (Det Radikale Venstre).

”På den her måde sikrer vi, at udgangspunktet er ligedeling, men at der samtidig tages hensyn til forældremyndighedsindehavere, der har svært ved at nå til enighed”.

Astrid Carøe (Socialistisk Folkeparti).

”Dette forslag vil underbygge den vigtige præmis, at forældre er ligeværdige, ligesom det er til barnets bedste, når begge forældre tager ansvar for barnets omsorg og forsørgelse”.

Anne Honoré Østergaard (Venstre).

”Lovforslaget forbedrer dog ikke kun ligestillingen mellem moren og faren, men også mellem gifte og ugifte par, for med lovforslaget sikrer vi samtidig, at børnechecken og den supplerende grønne check udbetales efter samme individuelle indkomstaftrapning. Det er også både retfærdigt og fornuftigt”.

Skatteminister Morten Bødskov (Socialdemokratiet).

”Der er ikke ændret ved, at lovforslaget først og fremmest er vigtigt af hensyn til ligestillingen mellem forældrene. De gældende regler afspejler ganske enkelt ikke den virkelighed og de familiemønstre, der er i dag”.

”Der blev i forbindelse med det tidligere fremsatte lovforslag udtrykt bekymring for, at de delte familier, der har indrettet sig efter gældende regler, skal være omfattet af ligedelingen. Disse familier har indrettet deres økonomi herefter, og den ene forælder modtager så alene hele ydelsen. Den bekymring imødekommer vi nu med den foreslåede overgangsordning. Og med overgangsordningen vil børne- og ungeydelsen som udgangspunkt fortsat blive udbetalt til den forælder, som modtager ydelsen, inden de nye regler bliver indført”.

Tidligere opdatering (15. oktober 2020 - høringssvar):

Lovforslaget har været fremsat før og i dén forbindelse været i høring. Disse høringssvar indgår derfor også i dette lovforslag, og herunder får du en kort beskrivelse af de enkelte høringssvar.

Udbetaling Danmark

Kommentarer vedrørende A) ”Registrering af forældremyndighed”, B) ”Ændringer i registrering af forældremyndighed”, C) ”Fravigelse af ligedeling grundet samværsafgørelse / forlig”, D) ”Ophør af berettigelse i forhold til ligedeling”, E) ”Når forældremyndigheds-indehaverne flytter sammen”, F) ”Udenlandske samværsafgørelser, forlig eller domme”, G) ”Mulighed for oplysninger fra Familieretshuset og Kriminalforsorgen”, H) ”Ligedeling i forhold til optjeningsprincippet”, I) ”Modregning af skyldig børne- og ungeydelse i ydelsen”, J) ”Overgang fra børneydelse til ungeydelse i 4. kvartal 2021”, K) ”Udbetaling ved ændringer i CPR med tilbagevirkende kraft” og L) ”Økonomiske konsekvenser”

Børnerådet

”Den foreslåede ordning (…) er som udgangspunkt positiv”.

”Erfaringen fra den tvungne delte bopæl, som udsprang af ønsket om en ligedeling, viser at den medførte mange konflikter til skade for børnene. Det er vores bekymring, at det samme kan gøre sig gældende her. Særligt i de sager, hvor forældrene i forvejen har et højt konfliktniveau er der stor risiko, at fordelingen og brugen af ydelsen bliver et stridspunkt, som påvirker børnenes trivsel”.

"Børnesagens Fællesråd" og "Foreningen til Støtte for Mødre og Børn"

”Børnesagens Fællesråd og Foreningen til Støtte for Mødre og Børn finder det positivt, at der tages skridt imod en ligestilling mellem forældre”.

Ændringsforslag: A) ”Opret forebyggende indsats i forbindelse med højkonflikt skilsmisser og partnerbrud for udsatte”, B) ”Forslaget bør ikke have tilbagevirkende kraft” og C) ”Opret understøttende bidrag til udsatte eneforsørgere, der befinder sig i en genetableringsfase”.

Danske Familieadvokater

”Danske Advokater og Danske Familieadvokater finder det meget uhensigtsmæssigt, at børne- og ungeydelsen m.v. med udkastet skal deles i de tilfælde, hvor der er samvær i 5, 6 eller 7 dage ud af 14 dage. I disse sager er bopælsforælderen (modsat samværsforælderen) typisk den, der afholder udgifter til f.eks. SFO, evt. privatskole og fritidsaktiviteter. Hvis børne- og ungeydelsen m.v. fremover deles mellem forældrene, kan det betyde, at bopælsforælderen af økonomiske årsager kan være tvunget til at melde barnet ud af SFO og fritidsaktiviteter”.

Familieretshuset

Kommentarer vedrørende A) give mulighed for at dokumentere, at barnets faktiske ophold ikke nødvendigvis længere praktiseres efter gammel afgørelse om 9/5-samvær, B) give mulighed for at dokumentere uformelle, men faste og ofte langvarige aftaler, om samvær, C) ligedeling på ny i sager, hvor der ikke før har været ligedeling (f.eks. ved nyfødte), D) vægring mht. moderens anerkendelse af faderskab og E) at eksempel 14 i lovforslaget skal præciseres.

Mandecentret

”Det er velkendt fra Familieretten, at økonomi kan påvirke forældres holdning til spørgsmålet om deres børns bopæl og til samværet med børnene efter et parbrud”.

DA, Danmarks Vejlederforening, Danske Revisorer, Datatilsynet, DI, Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Lederne har ingen kommentarer til lovforslaget.

Ankestyrelsen henviser til tidligere høringssvar.

Tidligere opdatering (7. oktober 2020 - lovforslaget fremsat):

Skatteminister Morten Bødskov (S) har i dag fremsat lovforslaget, som du kommer til ved at trykke her.

Bemærk, at der er tale om en genfremsættelse af et tilsvarende lovforslag fra seneste folketingsår, og at loven ifølge forslaget forventeligt træder i kraft den 1. januar 2022.

Bemærk også, at sagen er sat på dagsorden til førstebehandling i Folketinget den 5. november 2020.

Lovforslag

Lovforslaget handler om ”Ligedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check m.v.” – hvor vi fokuserer på selve delingen af børne- og ungeydelsen.

Lovforslaget gengives ikke i sin helhed her, men dog et par af de centrale sammenhænge:

Ifølge forslaget skal den nye § 4 se således ud (uddrag):

”For forældremyndigheds-indehavere med fælles forældremyndighed over barnet udbetales børne- og ungeydelsen med halvdelen til hver af forældremyndigheds-indehaverne, jf. dog stk. 10” (se længere nede på denne side).

Ifølge forslaget skal den nye § 4, stk. 2, se således ud:

”Er forældremyndigheds-indehaverne ikke bopælsregistreret i CPR på samme bopælsadresse, udbetales hele ydelsen til den ene forældremyndigheds-indehaver, hvis 1) begge forældremyndigheds-indehavere erklærer, at de er enige heri, hvilket ikke efterfølgende ensidigt kan trækkes tilbage af den ene forældremyndigheds-indehaver, eller 2) den ene forældremyndigheds-indehaver dokumenterer , at det ved en samværsafgørelse eller et forlig er bestemt, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos denne, og barnet ikke efterfølgende er bopælsregistreret i CPR hos den anden forældremyndigheds-indehaver”.

I § 4, stk. 10, beskrives en overgangsordning. Den handler grundlæggende om, at delingen af børne- og ungeydelsen først gælder EFTER datoen for ikrafttræden – og således, at de, der ved denne dato allerede modtager børne- og ungeydelsen, således ikke er omfattet af denne lov.

Ifølge forslaget skal den nye § 4, stk. 5, se således ud:

”Har en forældremyndigheds-indehaver forældremyndigheden alene over barnet, udbetales hele børne- og ungeydelsen til denne”.

Ifølge forslaget skal den nye § 11, stk. 2, se således ud (uddrag):

”I hele den ydelse, som den enkelte er berettiget til at få udbetalt, jf. § 4, kan modregnes den enkelte berettigedes restancer vedrørende betaling for dag- og klubtilbud”.

Herunder følger uddrag af bemærkningerne til lovforslaget:

”Aftalepartierne er enige om, at forældremyndigheds-indehavere med fælles forældremyndighed fremover i udgangspunktet skal modtage halvdelen af børne- og ungeydelsen hver – uanset om de er samboende eller ej”. ​

”De nye udbetalingsregler vil sikre, at forældremyndigheds-indehaverne ligestilles i relation til udbetalingen af børne- og ungeydelsen, og at udbetalingsreglerne i højere gradtager højde for nutidens familiemønstre. Samtidig tager modellen hensyn til, hvis barnet overvejende bor hos den ene af forældremyndigheds-indehaverne”.

"Overgangsordningen skal tilgodese, at delte familier som udgangspunkt vil have indrettet sig på, at børne- og unge-ydelsen udbetales til den ene forældremyndigheds-indehaver. Overgangsordningen gælder i hele den periode, som forældremyndigheds-indehaveren uafbrudt modtager børne- og ungeydelse for barnet for, og således maksimalt i 17 år og 9 måneder".

​​Baggrund:

Børnechecken har siden indførelsen i 1983 været en ydelse, der gives til børns forældre (som udgangspunkt moderen) indtil barnets fyldte 18. år. Efter skilsmisse modtager bopælsforælderen ydelsen. Ydelsen gives ikke til specifikke formål, men gives som hjælp til de ekstra udgifter, der er forbundet med at være en børnefamilie.

I starten af 2016 igangsatte Skatteministeriet en undersøgelse af de ligestillingsmæssige muligheder for at håndtere børnechecken på andre måder, herunder med inddragelse af erfaringerne fra Sverige. Dette førte til "Model for nye regler om udbetaling af børne- og ungeydelse", som beskrives nærmere i denne rapport.

Her foreslås det, at børne- og ungeydelsen deles med halvdelen til hver af forældrene, hvor barnet er i en 7/7- eller 8/6-ordning. Forældre med eneforældremyndighed vil modtage hele ydelsen.

Den tidligere regering under Lars Løkke Rasmussen (V) fremsatte på denne baggrund et lovforslag om at dele børnechecken, men det blev ikke færdigbehandlet på grund af valgudskrivelse og bortfaldt derfor. Den nuværende regering under statsminister Mette Frederiksen (S) fremsatte et tilsvarende lovforslag sidste år, men dette bortfaldt på grund af Corona-krisen.

Det har tidligere været nævnt, at den nye håndtering får betydning for ca. 650.000 par, der fremover får delt deres børne- og ungeydelse. Derudover er der i dag ca. 38.000 modtagere, som fortsat modtager ydelsen alene, fordi de har forældremyndigheden over barnet alene.

Børne- og ungeydelsen udbetales hvert kvartal og beløber sig hvert kvartal (2020-tal) til kr. 4.596 for 0-2-årige børn, kr. 3.639 for 3-6-årige børn og kr. 2.862 for 7-14-årige børn - samt unge-ydelse til 15-17-årige på kr. 954 pr. måned.

Sådan behandles lovforslaget i Folketinget

Sagen hører under skatteminister Morten Bødskov (Socialdemokratiet).

Under førstebehandlingen i Folketinget gør de politiske partiers ordførere udelukkende rede for deres synspunkter om forslaget, hvorefter forslaget sendes til behandling i relevante udvalg, som udarbejder en betænkning om forslaget.

Under andenbehandlingen drøftes udvalgets betænkning og forslaget generelt, ligesom enkelte elementer kan tages op. Eventuelt har partierne stillet ændringsforslag til forslag. Andenbehandlingen afsluttes med en afstemning om ændringsforslagene. Forslaget kan eventuelt sendes tilbage til udvalget, hvis Folketinget finder, at forslaget ikke er tilstrækkeligt gennemarbejdet.

Under tredjebehandlingen drøftes eventuelle nye ændringsforslag, før der stemmes om ændringsforslag, lovforslaget som helhed og om den endelige vedtagelse af lovforslaget. Og herefter underskrives den nu færdige lov af regeringen og den ansvarlige minister (Morten Bødskov), hvorefter loven offentliggøres og træder i kraft typisk en uge senere.

ARKIV: kriminalisering af og forbedret indsats mod stalking

Socialistisk Folkeparti har foreslået en selvstændig paragraf om stalking. Lige nu handler sagen om, hvorvidt der kan fremsættes et lovforslag. Denne artikel følger sagen fra start til slut.

Bemærk: under "Baggrund" længere nede på siden beskrives forslagsstillernes tanker om forslaget.

Seneste opdatering (25. juni 2020 - beretning fra Retsudvalget):

Retsudvalget har givet følgende beretning:

"Udvalget konstaterer, at der er et flertal blandt Folketingets partier for at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, der kan sikre indførelse af en særskilt stalkingparagraf i straffeloven, som både kriminaliserer og definerer stalking. Udvalget konstaterer ligeledes, at regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, der som led i bekæmpelsen af stalking undersøger yderligere initiativer som f.eks. muligheden for at indføre bødestraf for hver uønsket kontakt, etablering af behandlingstilbud til personer, som sigtes, dømmes og/eller gives tilhold i forbindelse med stalking, udbredelse til hele landet af Esbjerg-modellen, som er et konkret samarbejde mellem politiet, kommunen og Dansk Stalking Center om indsatsen i stalking-sager, og indførelse af tidsubegrænset adressebeskyttelse for stalking-ofre, evaluering af brugen af strakstilhold i forbindelse med stalking og underretning af stalking-offeret ved gerningsmandens løsladelse og udgang.

Udvalget noterer sig, at lovforslaget til en stalking-paragraf skal fremsættes i folketingsåret 2020-21 sammen med resultatet af arbejdsgruppens konklusion.

Tidligere opdatering (16. juni 2020 - førstebehandling i Folketinget):

Sagen blev førstebehandlet i Folketinget den 12. juni 2020, og der var stor opbakning til forslaget.

Herunder følger et par uddrag af ordførernes kommentarer.

Det skal dog nævnes, at Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (Socialdemokratiet), afslutningsvis henviste forslaget til Retsudvalget, der nu skal gennemgå og diskutere forslaget.

Justitsminister Nick Hækkerup (Socialdemokratiet):

"Tak for ordet, og tak til SF for også at sætte fokus på den her vigtige dagsorden, som faktisk optager mig meget. Stalking har særdeles store konsekvenser for ofrene, både fysisk og psykisk. Derfor er det en vigtig prioritet for regeringen, at vi har et effektivt værn mod den her form for chikane og forfølgelse, der griber alvorligt ind i ofrenes og familiernes liv og hverdag. For mig og regeringen er der sådan set ikke nogen tvivl om, at indsatsen i dag ikke er god nok. Der bliver simpelt hen ikke gjort nok for at sikre ofrene for stalking imod de gerningsmænd, som ødelægger deres liv. Derfor er regeringen af den holdning, at der skal sættes hårdere ind over for dem, der begår stalking, og ofrene skal have bedre og hurtigere hjælp".

Jepppe Bruus (Socialdemokratiet):

"Hvert år udsættes op imod 100.000 for stalking i Danmark, og det er oftest kvinder, der udsættes for stalking. Dét at blive udsat for stalking er en alvorlig sag; det er noget, der kan være ødelæggende for éns liv og velvære; det kan tage mange former, og mange tilfælde af stalking bliver aldrig anmeldt, og der bliver heller ikke gjort noget ved dem, fordi der også kan være forskellige relationer. Det kan også være, at man i virkeligheden ikke selv vurderer, at dén forbrydelse, der sådan set er tale om, er alvorlig nok til at indgive en anmeldelse på. Derfor er det godt, at regeringen arbejder med at komme med et udspil på det her område".

Britt Bager (Venstre):

"Dén frygt, som stalking medfører, fortjener ingen at leve med, og derfor vil jeg gerne takke SF's ordfører for at bringe det her vigtige emne op til debat i Folketinget. Debatten sætter fokus på en meget alvorlig problematik. De, der er ofre for stalking og for forfølgelse, får ødelagt deres tilværelse af personer, som er sygelig besatte. Det er en modbydelig form for kriminalitet, der gør det umuligt for offeret at få en hverdag til at hænge sammen, og vi er i Venstre enige i, at der skal gøres meget mere, end vi gør i dag".

Karina Adsbøl (Dansk Folkeparti):

"Stalking er ifølge forslagsstillerne og Dansk Folkeparti et uacceptabelt indgreb i den enkeltes frihed og ret til at deltage frit i samfundet, og det er en adfærd, vi ikke skal tolerere i Danmark. Derfor ønsker vi jo massiv fokus på det her område".

"Danmark er et af de få lande, som står uden en særskilt stalkingbestemmelse, og det betyder jo også, at stalkingudsatte i Danmark ikke har den samme retssikkerhedsmæssige beskyttelse, som man f.eks. har i Sverige og Norge og Storbritannien. Det er jo også derfor, at vi i Dansk Folkeparti ønsker, at der indføres en særskilt stalkingbestemmelse. Så i Dansk Folkeparti er vi helt klar på at arbejde videre med dét her".

Kristian Hegaard (Radikale Venstre):

"Stalking er ikke entydigt defineret retligt, men er i grove træk udtryk for en systematisk og vedvarende forfølgelse af enkelte personer digitalt eller fysisk. Dét kan vi jo lige så godt skrive ind i loven, for det er chikane og psykisk vold i meget stor skala. Ofrene er ofte i vildrede over, hvad de skal gøre" (...) "Det kan jo ikke være rigtigt, at det er ofrene, der skal indrette sig efter en stalker. Det giver ingen mening. Derfor er jeg glad for, at der er opbakning til det her vigtige politiske område. Det er det også for Radikale Venstre".

Rosa Lund (Enhedslisten):

"Enhedslisten støtter, at stalking skrives ind i straffeloven i en særskilt paragraf, hvor fænomenet defineres nærmere. Hvad strafferammen så skal være, må vi diskutere, når vi ser et konkret lovforslag. I Enhedslisten mener vi som udgangspunkt ikke, at strenge straffe er en universalløsning på alle problemer, og dén strafferamme på 4-6 år, som man har i Norge, og som SF gerne vil læne sig op ad, forekommer os at være i den lidt høje ende. Men vi vil spørge ind til de norske erfaringer under udvalgsbehandlingen af dét her beslutningsforslag, og jeg har også forberedt nogle skriftlige spørgsmål til Justitsministeriet for at få klarhed over de norske erfaringer".

Naser Khader (Det Konservative Folkeparti):

"Ofre for stalking er ofre for en grim form for kriminalitet, og de fortjener hjælp og retfærdighed præcis som alle andre, der bliver udsat for en kriminel handling. Vi stiller os derfor positive over for ideen om at straffe stalking ud fra en særlig stalkingparagraf og skærpe straffen, herunder bøder, som sanktion. Vi er også positivt indstillet over for forslaget om at styrke beskyttelsen af stalkingofres adresse, hvis de er i risiko for at blive udsat for stalking igen, når gerningsmanden har udstået sin straf".

Pernille Vermund (Nye Borgerlige):

"Jeg læser B 167 som et forslag, der søger at kategorisere stalking eller forfølgelse bedre, end den nuværende lovgivning gør. Stalking skal ifølge det her beslutningsforslag have sin egen særskilte straffebestemmelse efter straffeloven, ligesom stalking skal defineres i straffeloven. Forhold, der optages i straffeloven, er traditionelt forhold, som efter almindelig målestok forekommer at være strafværdige, og man bliver jo selvfølgelig nødt til at spørge sig selv, om stalking er en sådan almindelig strafværdig forbrydelse. Jeg synes, at svaret giver sig selv, når man i stedet for ordet stalking bruger det danske ord forfølgelse. Forfølgelse er utvivlsomt et forhold, som hører hjemme i straffeloven, og Nye Borgerlige vil gerne være med til at støtte SF's beslutningsforslag om at kriminalisere stalking efter straffeloven".

Alex Vanopslagh (Liberal Alliance):

"Så er der hele spørgsmålet om – og det er jo sådan set ret centralt – om man skal indføre en særskilt stalkingparagraf i straffeloven. Det kan da godt være at man skal dét, men inden jeg bliver overbevist om, at det er en god idé, så må vi jo komme nærmere ind på, hvordan man skal afgrænse og definerer stalking på en måde, hvor man stadig væk sikrer borgernes retssikkerhed. For som det er i dag, er stalking jo, når du bryder et tilhold. Så er der jo ingen tvivl om, at du har gjort noget, der er ulovligt, og det er dét, som vi i dag nok i ét eller andet omfang vil kalde forfølgelse eller stalking. Hvis man ender med én eller anden vag definition eller vag formulering af stalking, så kan det gå ud over retssikkerheden, og så skaber det nogle gråzoner".

Karina Lorentzen Dehnhardt (Socialistisk Folkeparti):

"Jeg får lyst til lige at læse lidt højt om en af de sager, jeg har modtaget, hvor der er 3.000 overtrædelser af tilholdet; måske kender I den. Det er en kvinde, der bliver stalket af sin ekspartner. Dét, der sker for hende, er, at ekspartneren konstant sender upassende beskeder og dødstrusler. De bliver afsendt fra mange forskellige telefonnumre. Og det er ikke kun til hende; det er faktisk også hendes familieliv og netværk, som får opkald i et chikanerende omfang fra forskellige telefonnumre. Det kan være 1.500 opkald ind over en weekend. Der er 3.000 overtrædelser. Gerningspersonen holder vagt ved offerets bopæl, hvor han opsøger hende med stenkast på ruder og tilråb på alle tider af døgnet. Han har også brudt ind i lejligheden gennem en altandør. Gerningspersonen har gentagne gange ødelagt familiens, netværkets og fremmede menneskers biler i området – han har skåret dækkene op. Familiens børn bliver kontaktet på de sociale medier i et forsøg på at fiske oplysninger om den kvinde, han stalker. Der er trusler mod sociale myndigheder. Der er forfølgelse i bil med vanvidskørsel med dét formål at køre den pågældende af kørebanen. Og der er mange, mange andre ting – listen er lang".

Baggrund:

Den 7. maj 2020 fremsatte Karina Lorentzen Dehnhardt, Astrid Carøe og Jacob Mark (alle fra Socialistisk Folkeparti) et beslutningsforslag om "kriminalisering af og forbedret indsats mod stalking".

Forslaget består af 6 dele:

1. Indførelse af en særskilt stalkingparagraf i straffeloven, som både kriminaliserer og definerer stalking.

2. Etablering af behandlingstilbud til personer, som sigtes, dømmes og/eller gives tilhold i forbindelse med stalking.

3. Udbredelse til hele landet af Esbjergmodellen, som er et konkret samarbejde mellem politi, kommune og Dansk Stalking Center om indsatsen i stalkingsager.

4. Indførelse af tidsubegrænset adressebeskyttelse for stalkingofre.

5. Evaluering af brugen af strakstilhold i forbindelse med stalking.

6. Underretning af stalkingofferet ved gerningsmandens løsladelse og udgang.

Forslagsstillerne skriver i bemærkningerne til forslaget:

"Stalking kan medføre tab af tryghed og kontrol over hverdagen for offeret og kan have voldsomme psykiske, fysiske og sociale konsekvenser for både den udsatte og udøveren. Stalking kan foregå på mange forskellige måder. Adskilt kan hver enkelt handling synes harmløs, men set i en sammenhæng kan kontaktforsøgene opleves frygtskabende og forstyrrende for offeret og dennes pårørende".

"Op mod 100.000 danskere udsættes årligt for stalking af nære relationer, venner og bekendte eller ukendte personer, svarende til ca. 2 pct. af befolkningen, jf. undersøgelsen ”Omfanget og karakteren af stalking” fra Justitsministeriets Forskningskontor, oktober 2018. Af undersøgelsen fremgår også, at selv om både mænd og kvinder kan blive udsat for stalking, så er kvinder mere udsatte for stalking, idet kønsfordelingen blandt de stalkingramte er ca. 2/3 kvinder og 1/3 mænd".

"... når det gælder en særskilt lovgivning, der gør stalking strafbart, er Danmark ifølge rapporten »New Trends inthe Criminalization of Stalking in the EU Member States« ét af de syv lande i EU, der endnu ikke har en særskilt lovgivning, der direkte kriminaliserer stalking".

Sådan behandles forslaget i Folketinget

Sagen hører under justitsminister Nick Hækkerup (Socialdemokratiet).

Der er tale om et beslutningsforslag, og sagen handler indledningsvis om, hvorvidt forslaget kan omsættes til et lovforslag. Et beslutningsforslag håndteres lidt anderledes end et lovforslag, da det kun skal behandles to gange i modsætning til tre.

Stemmer Folketinget efter andenbehandlingen for forslaget, tages det op som et lovforslag. Da vores dækning omfatter hele processen, er denne beskrevet herunder:

Under førstebehandlingen i Folketinget gør de politiske partiers ordførere udelukkende rede for deres synspunkter om forslaget, hvorefter forslaget sendes til behandling i relevante udvalg, som udarbejder en betænkning om forslaget.

Under andenbehandlingen drøftes udvalgets betænkning og forslaget generelt, ligesom enkelte elementer kan tages op. Eventuelt har partierne stillet ændringsforslag til forslag. Andenbehandlingen afsluttes med en afstemning om ændringsforslagene. Forslaget kan eventuelt sendes tilbage til udvalget, hvis Folketinget finder, at forslaget ikke er tilstrækkeligt gennemarbejdet.

Under tredjebehandlingen drøftes eventuelle nye ændringsforslag, før der stemmes om ændringsforslag, lovforslaget som helhed og om den endelige vedtagelse af lovforslaget. Og herefter underskrives den nu færdige lov af regeringen og den ansvarlige minister (Nick Hækkerup), hvorefter loven offentliggøres og træder i kraft typisk en uge senere.

Derfor dækker "Skilsmissefamilien" sagen

På denne hjemmeside dækker vi i sagens natur skilsmisse-området. Det rejser det åbenlyse spørgsmål, hvorfor vi dækker en sag om stalking, der ikke direkte har relevans for os.

Men en skilsmisse kan være en følelsesmæssig og vanskelig situation og periode i personernes liv, og (desværre) fører den indimellem til forskellige former for uhensigtsmæssig adfærd; herunder stalking. Og de personer vil ikke se skilsmissen og stalking som to uafhængige størrelser - men derimod, at de hænger uløseligt sammen.

"Skilsmissefamilien" søger derfor at oplyse om adfærden samt sikre den fornødne hjælp til både offer og gerningsperson. Og derfor dækker vi denne sag.