• skilsmissefamilien

Vaccination: samtykke fra én forælder er nok

Sundhedsministeren forholder sig til situationer, hvor to forældre med delt forældremyndighed er uenige, om barnet skal vaccineres.



Der har gennem Corona-krisen været rejst spørgsmål om, hvordan man håndterer en situation, hvor to forældre med del i forældremyndigheden er uenige omkring vaccination: den ene vil gerne, at barnet vaccineres mod Corona – den anden vil ikke.


Det førte den 15. december 2021 til følgende spørgsmål fra Folketingets Social- og Ældreudvalg til sundhedsminister Magnus Heunicke (S):


”Vil ministeren forholde sig til situationen, hvor to forældremyndighedsindehavere er uenige om Covid-19-vaccination af deres barn, herunder redegøre for, hvilke regler der gælder, og om der er behov for en ændring af de nuværende regler?”



Ministerens svar


I dag, torsdag den 13. januar 2022, blev ministerens svar, der blev givet i går, udsendt fra Folketinget.


Og det fremgår af ministerens svar, at der som udgangspunkt kræves samtykke fra begge forældre med del i forældremyndigheden i forhold til at gennemføre en vaccination.
Men det er samtidig Sundhedsministeriets opfattelse, at et udtrykkeligt samtykke fra en forælder med del i forældremyndigheden vil være tilstrækkeligt i relation til en beslutning om vaccination i det nationale covid-19-vaccinationsprogram.

Herunder fremgår svaret i sin helhed:

”Jeg kan generelt oplyse, at børn under 15 år ikke selv kan give samtykke til vaccination. Informeret samtykke til vaccination skal således gives af forældremyndighedsindehaveren. Det følger af sundhedslovens § 17, stk. 1, modsætningsvis.

Det fremgår ikke udtrykkeligt af sundhedsloven, hvornår behandling kræver samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere. Sundhedslovens regler fortolkes derfor i lyset af reglerne i forældreansvarsloven, som indeholder regler om forældremyndighedsindehavernes beslutninger vedr. barnets forhold.

Hvis der skal træffes væsentlige beslutninger vedrørende barnets personlige forhold, kræves der enighed mellem forældrene, hvis de har fælles forældremyndighed, jf. forældreansvarslovens § 3, stk. 1, 1. pkt. Det er Sundhedsministeriets opfattelse, at et udtrykkeligt samtykke fra den ene forældremyndighedsindehaver som udgangspunkt vil være tilstrækkeligt i relation til beslutning om vaccination i det nationale covid-19 vaccinationsprogram. Vurderingen er, at det som udgangspunkt må anses som en behandling, som ikke er så indgribende, at den kræver begge forældres udtrykkelige samtykke.

Det er et krav efter sundhedsloven, at der også gives mundtlig information i forbindelse med samtykke til behandling, herunder vaccination. Børn under 15 år skal således have en forældremyndighedsindehaver med til vaccinationen, fordi det er en forældremyndighedsindehaver, der på baggrund af mundtlig information fra vaccinationsstedet kan samtykke til vaccinationen af barnet.

Hvis der på vaccinationsstedet opstår grund til at tro, at der er uenighed mellem de to forældremyndighedsindehavere om, hvorvidt barnet skal vaccineres, vil vaccination ikke kunne gennemføres, før det eventuelt er sikret, at begge forældremyndighedsindehavere har samtykket. Der kan f.eks. være grund til at tro, at forældremyndighedsindehaverne er uenige, hvis den ene forælder har kontaktet vaccinationsstedet forud for vaccinationen og oplyst, at denne ikke ønsker, at barnet vaccineres, eller hvis begge forældremyndighedsindehavere er til stede i forbindelse med den bestilte vaccinationstid og giver udtryk for uenighed.

Det bemærkes, at begge forældremyndighedsindehavere vil være skriftligt informeret om tilbuddet om vaccination, idet indkaldelse til vaccination af børn under 15 år som udgangspunkt bliver sendt til begge forældremyndighedsindehaveres e-boks. Begge forældremyndighedsindehavere kan endvidere se og ændre eller aflyse bookede vaccinationer på vacciner.dk.

Mindreårige børn på 15 år og derover kan som udgangspunkt selv give informeret samtykke, jf. sundhedslovens § 17, stk. 1, 1. pkt. Da den pågældende stadig som mindreårig er under forældremyndighed, skal forældremyndighedsindehaver tillige have information og skal desuden inddrages i den mindreåriges stillingtagen.

Det er sundhedspersonen på vaccinationsstedet, der er ansvarlig for at sikre, at der er indhentet informeret samtykke til vaccinationen.


Jeg kan i øvrigt henvise til Sundhedsstyrelsens retningslinje for håndtering af vaccination mod COVID-19 i det generelle vaccinationsprogram, afsnit 6.4 ”Retningslinjer for håndtering af vaccination mod COVID-19 – Sundhedsstyrelsen” og til Sundhedsstyrelsens spørgsmål og svar på styrelsens hjemmeside om COVID-19 vaccination til 5-11-årige, hvoraf det bl.a. fremgår, at det anbefales, at forældremyndighedsindehavere er enige, inden de kommer til vaccinationsstedet. ”Spørgsmål og svar om COVID-19 vaccination til 5-11-årige – Sundhedsstyrelsen”.

Jeg finder på denne baggrund ikke, at der er grund til at ændre reglerne om informeret samtykke fra forældremyndighedsindehavere til vaccination af mindreårige børn mod covid-19 i det nationale covid-19 vaccinationsprogram.

Jeg kan i øvrigt henvise til mit svar på SUU alm. del spm. nr. 1580".



Svar på spørgsmål 1580


Spørgsmålet til dette svar blev stillet af Folketingets Sundhedsudvalg den 25. august 2021 og lød:


”Vil ministeren kommentere præsentationen fra Patientforeningens foretræde for udvalget 17/8-21 om børnevaccinationer, jf. SUU alm. del – bilag 540? Ministeren bedes herunder oplyse, om vaccination betragtes som værende ”et væsentligt medicinsk indgreb”, jf. Forældreansvarslovens § 3.Ministeren bedes endvidere eksplicit kommentere præsentationens bemærkninger om behovet for en afklaring af erstatningsspørgsmål ved bivirkninger”.


Svaret fremkom dengang den 22. september 2021 og lød i sin helhed:


”Indledningsvis kan jeg oplyse, at jeg deler Patientforeningens synspunkter om, at vaccinationer, som tilbydes af det offentlige, skal have en dokumenteret effekt, at vaccination skal være et frivilligt tilbud, som ledsages af oplysninger om effekt og bivirkninger mv., og at børnekonventionen naturligvis også på dette område skal overholdes. Dette er grundlæggende principper for gennemførelsen af de offentlige vaccinationsprogrammer, herunder vaccination mod COVID-19 og børnevaccinationsprogrammet. Patientforeningens plancher omhandler primært samtykke fra forældre til børns vaccination samt mulige bivirkninger forbundet med vacciner. Hertil kan jeg oplyse nedenstående.

Samtykke Børn under 15 år kan ikke selv give samtykke til vaccination. Informeret samtykke til vaccination skal således gives af forældremyndighedsindehaveren. Hvis forældrene har fælles forældremyndighed, indtræder de begge i barnets rettigheder.

Har forældre fælles forældremyndighed, kræver væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold enighed mellem forældrene, jf. forældreansvarslovens § 3, stk. 1, 1. pkt.

Det er Sundhedsministeriets opfattelse, at et udtrykkeligt samtykke fra den ene forældremyndighedsindehaver som udgangspunkt vil være tilstrækkeligt i relation til beslutning om vaccination i det nationale covid-19 vaccinationsprogram.

Det bemærkes i den forbindelse, at begge forældremyndighedsindehavere vil være skriftligt informeret om vaccinationen, idet de begge har modtaget information i eboks sammen med indkaldelsen til vaccination af barnet under 15 år.


Det er et krav efter sundhedsloven, at der også gives mundtlig information. Det betyder, at et barn under 15 år skal have en forældremyndighedsindehaver med til vaccination, fordi det er en forældremyndighedsindehaver, der på baggrund af mundtlig information fra vaccinationscentret kan samtykke til vaccination af barnet.

Hvis der på vaccinationsstedet opstår grund til at tro, at der er uenighed mellem de to forældremyndighedsindehavere om, hvorvidt barnet skal vaccineres, kan vaccination ikke gennemføres, før det evt. er sikret, at begge forældremyndighedsindehavere har samtykket. Jeg kan i øvrigt henvise til pkt. 7 i Sundhedsstyrelsens ”Retningslinje for håndtering af vaccination mod COVID-19 i det generelle vaccinationsprogram (sst.dk)”, som er udarbejdet i samarbejde med Sundhedsministeriet.

Bivirkninger ved vacciner og erstatning En bivirkning som følge af en vaccination er en lægemiddelskade. Klage- og erstatningsloven giver både børn og voksne mulighed for at få erstatning for en bivirkning, hvis bivirkningen er tilstrækkelig alvorlig.

Der er en frist på 3 år for at anmelde et erstatningskrav på grund af en bivirkning ved et lægemiddel - som f.eks. en vaccine - til Patienterstatningen. Man skal anmelde kravet senest tre år efter, at man har fået eller burde have fået kendskab til en bivirkning. For mindreårige børn er forældrenes kendskab afgørende. Den 3-årige frist for anmeldelse er suppleret af en frist på 10 år. Den 10-årige frist løber fra den dag, hvor lægemidlet blev udleveret til den skadelidte. Patienterstatningen har ikke umiddelbart kendskab til sager, hvor et i øvrigt berettiget krav er afvist, fordi bivirkningen først har vist sig efter 10 år. Fristen på 10 år er i overensstemmelse med fristen for anmeldelse af behandlingsskader, fristen i journalføringsbekendtgørelsen og fristen i produktansvarsloven. Disse frister kan være relevante ved behandlingen af en sag om bivirkninger ved et lægemiddel.

Se desuden Lægemiddelstyrelsens udtalelse vedr. bivirkninger forbundet med vacciner i bilag 1. Jeg henholder mig til Lægemiddelstyrelsen oplysninger”.

27 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle