top of page
Forfatters billedeskilsmissefamilien

Statistik: vielser og skilsmisser i 2023

Dansk Statistik har udsendt sin statistik over vielser og skilsmisser i 2023.




Hvert år udsender Dansk Statistik en række data for skilsmisseområdet – og den nyeste udgave, der omhandler 2023, er netop udkommet.

 


Skilsmisser


Sidste år blev 12.862 ægtepar skilt.


Dermed lå 2023 på samme niveau som de to foregående år (2021 og 2022). Det kom efter en periode, hvor antallet af skilsmisser i perioden 2015-2020 lå på et niveau omkring 15.000 – 16.000, kun afbrudt af 2019 med blot cirka 10.000 skilsmisser (hvilket givetvis kan tilskrives en ændret praksis, der fordrejede tallene).

 

Dansk Statistik har desuden flere interessante pointer i relation til skilsmisser i 2023:

  • Cirka 450 skilsmisser fandt sted inden for ægteskabets første år.

  • Flest skilsmisser i 2023 (750 par) skete i ægteskabets fjerde år.

  • Knap halvdelen af alle skilsmisser i 2023 skete inden for de første 10 års ægteskab.

  • Og 11 % af alle skilsmisser i 2023 fandt sted efter mindst 25 års ægteskab.

 


Vielser


Dansk Statistik har også kigget på vielserne i 2023.


Her fremgår det, at der i 2023 var 31.582 vielser. Det er lidt højere (5 %) end gennemsnittet af de foregående ti år. Dog var der tale om et fald på 4 % i forhold til 2022, hvor 33.059 par blev viet.

 

Dansk Statistik fortæller også, at 29 % af vielserne i 2023 (svarende til 9.085) var kirkelige.


Desuden viser statistikken ikke overraskende, at flest blev viet i månederne maj til september – mens færrest blev viet i december og januar måned.

 

Du kommer direkte til artiklen hos Dansk Statistik ved at følge dette eksterne link.

93 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page