Social- og ældreminister Astrid Krag (S) har besvaret en række spørgsmål om bl.a. mistet kontakt mellem en forælder og dennes børn, højt konfliktniveau og psykologer til Familieretshuset.
Den 21. december 2021 stillede Folketingets Social- og Ældreudvalg en række skriftlige spørgsmål til social- og ældreminister Astrid Krag (S) i forskellige sammenhænge.
I denne artikel fremgår både spørgsmålene samt ministerens svar til hvert af dem. Og da det er en længere tekst, kommer de enkelte spørgsmåls-emner her (det skal bemærkes, at spørgsmålene har specifikke numre i forhold til Folketingets system, og at denne systematik fastholdes i denne artikel).
Spørgsmål 123: sager, hvor en forælder har mistet kontakt til sine børn pga. lange sagsbehandlingstider
Spørgsmål 124: sager, hvor samvær under højt konfliktniveau har været til skade for barnet
Spørgsmål 125: indsats for at skaffe eksterne psykologer til Familieretshuset
Spørgsmål 126: hvorvidt vejledningen på det familieretlige område kan forbedres, evt. ændres
Spørgsmål 127: sager, hvor 7/7 efter sagsbehandling blev ændret til mindre samvær
Spørgsmål 128: initiativer til at højne voldsfagligheden i Familieretshuset
Spørgsmål 123: sager, hvor en forælder har mistet kontakt til sine børn pga. lange sagsbehandlingstider
Spørgsmålet lød:
”Vil ministeren redegøre for, i hvor mange sager en forælder har mistet kontakten til sine børn på grund af lange sagsbehandlingstider i perioden fra 2018-2021, og hvor ofte der lægges vægt herpå i forbindelse med en afgørelse om samvær- og forældremyndighed?”
Svaret fra social- og ældreminister Astrid Krag kom den 13. januar 2022:
”Som jeg ved flere lejligheder har tilkendegivet, er det meget beklageligt, at Familieretshusets første tid har været præget af alt for lange ventetider som følge af underfinansiering ved Familieretshusets oprettelse. Som udvalget er orienteret om ved kvartalsvise statusrapporter fra Familieretshuset, senest den 24. november 2021, følger Familieretshusets driftsplansprognose fortsat udviklingen af den prognose, der lå til grund for den politiske aftale november 2020.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at lovgivningen giver mulighed for, at der kan træffes midlertidige afgørelser, herunder om kontaktbevarende samvær, mens en sag behandles. Formålet med det kontaktbevarende samvær er hurtigt – og ved en standardafgørelse – at kunne genetablere kontakten, hvis den er afbrudt uden grund.
Der sker ikke en elektronisk registrering af, hvilke årsager der ligger bag vurderingen i de konkrete sager af, om der skal være samvær eller ej. En nærmere redegørelse for de bagvedliggende årsager vil derfor kræve en manuel gennemgang af Familieretshusets afgørelser herom. Jeg finder ikke, at der er grundlag for at bede Familieretshuset om at gennemgå samtlige sager, da der altid vil være tale om en konkret vurdering. Jeg ser i øvrigt frem til ved et statusmøde snarest muligt at kunne orientere social- og familieordførerne om aktuel status for Familieretshuset”.
Spørgsmål 124: sager, hvor samvær under højt konfliktniveau har været til skade for barnet
Spørgsmålet lød:
”Vil ministeren redegøre for antallet af sager, hvor det, på grund af et højt konfliktniveau, har været vurderingen at være til skade for et barn at have samvær med begge sine forældre i perioden fra 2018-2021?”
Svaret fra social- og ældreminister Astrid Krag kom den 13. januar 2022:
”Jeg kan oplyse, at der ikke findes en opgørelse over sager baseret på konfliktniveauet mellem forældrene. Som det fremgår af min samtidige besvarelse af SOU alm. del spørgsmål 123 (se ovenfor), sker der heller ikke en elektronisk registrering af, hvilke årsager der ligger bag vurderingen i de konkrete sager.
Uanset at årsager til ikke at fastsætte samvær/ophæve et samvær ikke opgøres, kan jeg for at anskueliggøre omfanget af afgørelser, hvor samvær bliver ophævet/suspenderet, henvise til min besvarelse af SOU alm. del spm. 45 (herunder). Det fremgik af svaret, at Familieretshuset i perioden 1. januar – 30. juni 2021 besluttede at ophæve/suspendere samværet i 12 tilfælde i denne sagskategori”.
Det angivne spørgsmål 45 blev stillet den 27. oktober 2021 og lød:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange gange Familieretshuset har afvist eller suspenderet samvær i de såkaldte § 7-sager (røde sager)? Der henvises til, at ministeren under besvarelsen af samrådsspm. AG den 19. august 2021 nævnte, at Familieretshuset havde oplyst, at de har afvist/suspenderet samværet i 3 ud af 105 § 6-sager (gule sager)”.
Svaret fra social- og ældreminister Astrid Krag kom den 24. november 2021:
”Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Familieretshuset.
Familieretshuset har på baggrund af en manuel gennemgang oplyst, at Familieretshuset i perioden 1. januar – 30. juni 2021 har truffet 95 afgørelser i §7-sager, hvor et samvær blev ophævet/suspenderet. I forbindelse med ovennævnte gennemgang er Familieretshuset blevet opmærksom på, at de oplysninger om ophævelse/suspension af samvær i § 6-sager, som blev givet til brug for samrådet den 19. august 2021, beklageligvis bygger på en gennemgang af et mangelfuldt datagrundlag.
Familieretshuset oplyste således til brug for samrådet, at en manuel gennemgang af en række § 6-sager viste, at der perioden 1. januar – 30. juni 2021 var truffet tre afgørelser om ikke at fastsætte et samvær eller om at ophæve et allerede aftalt/fastsat samvær.
En fornyet gennemgang af sagerne på baggrund af det korrekte datagrundlag viser imidlertid, at Familieretshuset rettelig besluttede at ophæve/suspendere samværet i 12 tilfælde i denne sagskategori i perioden.
Familieretshuset beklager fejlen, som hermed korrigeres”.
Spørgsmål 125: indsats for at skaffe eksterne psykologer til Familieretshuset
Spørgsmålet lød:
”Vil ministeren redegøre for, hvad man har gjort for at skaffe eksterne psykologer til Familieretshusene?”
Svaret fra social- og ældreminister Astrid Krag kom den 13. januar 2022:
”Jeg henviser til min besvarelse af SOU alm. del spm. 110 (vedlagt), hvor de initiativer, som Familieretshuset har igangsat for at imødegå problemstillingen med manglende eksterne psykologer, er beskrevet.
Til brug for besvarelsen har Familieretshuset yderligere konkretiseret indsatsen med hvervning af eksterne psykologer. Familieretshuset har således supplerende oplyst, at der i sommeren 2021 blev igangsat en hvervekampagne med mails og opringninger direkte til psykologer med børnesagkyndig profil.
Denne indsats pågår fortsat. Der er også slået opslag om opgaven op på relevante platforme, og der afholdes informationsmøder både online og fysisk (i København, Odense og Århus).
Familieretshuset har også oplyst, at der løbende bliver fulgt op på de allerede tilknyttede psykologer, som ikke er i gang med undersøgelser og ikke henvender sig for at få nye opgaver, for at afdække, hvornår vedkommende kan påtage sig endnu en opgave”.
Det angivne spørgsmål 110 blev stillet den 14. december 2021 og lød:
”Vil ministeren kommentere ombudsmandens pressemeddelelse: ”Familieretshuset ventede alt for længe med at indhente samtykke til en sagkyndig erklæring” fra ombudsmanden.dk den 10. december 2021, og redegøre for, hvad ministeren agter at foretage sig i anledningen af kritikken?”
Svaret fra social- og ældreminister Astrid Krag kom den 10. november 2021:
”Ombudsmandens udtalelse af 10. december 2021 omhandler dels kritik af Familieretshusets håndtering af en konkret sag og dels en generel undersøgelse af lange ventetider på udarbejdelse af børnesagkyndige
undersøgelser og sagkyndige erklæringer.
I forhold til den konkrete sag har Ombudsmanden udtalt kritik af, at Familieretshuset ventede alt for længe med at indhente et samtykke fra en forælder til, at der kunne udarbejdes en sagkyndig erklæring. Jeg har noteret, at Familieretshuset har beklaget den alt for lange sagsbehandlingstid.
Det fremgår videre af udtalelsen, at det i forbindelse med behandlingen af den konkrete sag kom frem, at der generelt er lang ventetid på udarbejdelse af børnesagkyndige undersøgelser og sagkyndige erklæringer. Ombudsmanden tog derfor også dette spørgsmål op med Familieretshuset.
Familieretshuset har i forbindelse med Ombudsmandens undersøgelse oplyst, at der mangler eksterne psykologer til at påtage sig opgaven med at udarbejde børnesagkyndige undersøgelser og sagkyndige erklæringer. Familieretshuset har derfor igangsat forskellige initiativer for at imødegå problemstillingen. Det drejer sig bl.a. om en hvervekampagne, både på nettet og ved direkte henvendelser til psykologer med den rette faglige baggrund, ligesom Familieretshuset pr. 1. maj 2021 har centraliseret opgaven med børnesagkyndige undersøgelser og sagkyndige erklæringer i et fast team af administrativt personale, ledelse og børnesagkyndige psykologer for at give de eksterne psykologer en enkel og direkte indgang til kontakt til Familieretshuset.
Der er også igangsat et projekt internt i Familieretshuset med henblik på at afdække, om der er flere af sagerne, der kan belyses ved en børnesagkyndig udtalelse frem for en børnesagkyndig undersøgelse. Den børnesagkyndige udtalelse vil således kunne udføres internt i Familieretshuset, så det i nogle tilfælde vil være muligt at få gennemført denne del af sagens belysning hurtigere end ved en børnesagkyndig undersøgelse.
Om den generelle ventetid har Ombudsmanden udtalt, at det er meget uheldigt, at der er tale om en så lang ventetid på indhentelse af undersøgelser og erklæringer til brug for behandlingen af sager om bl.a. samvær mellem forælder og barn, idet det kan indebære en risiko for, at relationen lider skade. Ombudsmanden har dog lagt til grund, at ventetiden ikke skyldes forhold hos Familieretshuset, men primært at der mangler eksterne psykologer til at påtage sig opgaven, og Ombudsmanden noterer sig de forskellige initiativer, som Familieretshuset har taget for at imødegå problemstillingen.
Ligesom Ombudsmanden finder jeg, at det er meget uheldigt, at der er så lang ventetid på indhentelse af børnesagkyndige undersøgelser og sagkyndige erklæringer. Jeg kan dog konstatere, at ventetiden primært skyldes mangel på eksterne psykologer, og jeg henviser til, at Familieretshuset har taget en række initiativer til at imødegå problemstillingen. Ministeriet vil naturligvis følge status på initiativerne tæt, ligesom jeg vil orientere social- og familieordførerne herom”.
Spørgsmål 126: hvorvidt vejledningen på det familieretlige område kan forbedres, evt. ændres
Spørgsmålet lød:
”Vil ministeren oplyse, om ministeren er enig i, at vejledningen på det familieretlige område kan forbedres, og er ministeren indstillet på at ændre vejledningen i forbindelse med skrivelsen fra Folketingets Ombudsmand?”
Svaret fra social- og ældreminister Astrid Krag kom den 13. januar 2022:
”Jeg lægger til grund, at den første del af spørgsmålet om ændring af en vejledning vedrører en anbefaling fremlagt under Social- og Ældreudvalgets høring om det familieretlige område den 28. oktober 2021.
Som det fremgår af en oversigt over anbefalinger fra høringen, som udvalget har sendt til mig, var en af anbefalingerne fra høringen: ”I vejledningen, bør det fremgå meget klart, at Familieretshuset kan træffe afgørelse om samvær med vilkår – f.eks. vilkår om overvågning/støtte, så vi ikke risikerer, at kontakten brydes medmindre det er nødvendigt. Det bør også understreges, at der – i de tilfælde, hvor der ikke kan være fysisk samvær, kan der træffes afgørelse om anden kontakt, f.eks. Skype. Det SKAL Familieretshuset vejlede om og det bør fremgå af vejledningen”.
Jeg kan oplyse, at det allerede fremgår af § 11 i bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v., at der kan træffes afgørelse om overvåget samvær, når det skønnes nødvendigt i det enkelte tilfælde. Overvåget samvær er nærmere beskrevet i Vejledning om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær pkt. 5.2.1. Her beskrives bl.a. de forskellige former for overvåget samvær, som det kan overvejes at etablere.
Hertil kommer, at det af forældreansvarslovens § 29 a fremgår, at der kan fastsættes kontaktbevarende samvær. Formålet er hurtigt at genetablere kontakt, hvor denne er afbrudt uden grund. Muligheden for at fastsætte ”anden kontakt” fremgår også allerede af lovgivningen, jf. forældreansvarslovens § 22, hvorefter der i særlige tilfælde kan træffes bestemmelse om anden kontakt med barnet, fx i form af telefonsamtaler. Afgørende for vurderingen af, om der skal fastsættes anden kontakt og i givet fald hvilken form for anden kontakt, er, som ved alle afgørelser efter forældreansvarsloven, hvad der er bedst for barnet, jf. § 4 i loven. Da det altid vil bero på en konkret vurdering, om der kan fastsættes anden kontakt, må det konkret vurderes, hvordan der mest hensigtsmæssigt vejledes om muligheden. Der kan således være tilfælde, hvor det ikke vurderes bedst for barnet, at der fastsættes anden kontakt, hvorfor det ikke vurderes hensigtsmæssigt at vejlede om muligheden.
Det fremgår i øvrigt af Vejledning om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær, at opregningen i forældreansvarslovens § 22, stk. 1 om, hvad der kan udgøre anden kontakt ikke er udtømmende, men at fx optagelser af vigtige begivenheder eller fra barnets dagligdag, gaver og kontakt gennem sociale medier også er omfattet af bestemmelsen. Det fremgår videre af vejledningen, at muligheden for at fastsætte anden kontakt fx kan anvendes, hvis bopælsforælderen uden rimelig grund griber ind i barnets kontakt med den anden forælder, eller hvis samværet er begrænset, fx på grund af afstanden mellem forældrenes bopæle.
I forhold til spørgsmålets anden del lægger jeg til grund, at den skrivelse fra Folketingets Ombudsmand, der henvises til, er Ombudsmandens udtalelse af 10. december 2021 om lange ventetider på udarbejdelse af børnesagkyndige undersøgelser og sagkyndige erklæringer.
Det fremgår bl.a. af udtalelsen, at Ombudsmanden lægger til grund, at de lange ventetider ikke skyldes forhold i Familieretshuset, men primært, at der er mangel på eksterne psykologer. Som det fremgår af min besvarelse af SOU alm. del spm. 110 (ovenfor), har Familieretshuset igangsat flere initiativer for at imødegå problemstillingen, og ministeriet vil naturligvis følge disse tæt. På nuværende tidspunkt er der således ikke behov for at ændre i administrative forskrifter, men ministeriet vil være opmærksom på dette, såfremt det viser sig nødvendigt”.
Spørgsmål 127: sager, hvor 7/7 efter sagsbehandling blev ændret til mindre samvær
Spørgsmålet lød:
”Vil ministeren oplyse, i hvor mange sager, hvor forældre med eksisterende ”7/7-” ordninger, der - på baggrund af sagens behandling i Familieretshuset - har fået ændret deres deleordning, således at den ene forælder er endt med at have barnet hos sig i færre end 7 dage?”
Svaret fra social- og ældreminister Astrid Krag kom den 13. januar 2022:
”Jeg kan oplyse, at der ikke foretages registreringer af omfanget af det fastsatte samvær i de enkelte afgørelser”.
Spørgsmål 128: initiativer til at højne voldsfagligheden i Familieretshuset
Spørgsmålet lød:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer man har taget for at højne voldsfagligheden i Familieretshuset?”
Svaret fra social- og ældreminister Astrid Krag kom den 13. januar 2022:
”Jeg har bedt Familieretshuset om bidrag til besvarelsen.
Familieretshuset har oplyst, at risikofaktorer som vold, misbrug og psykisk sygdom har været et vigtigt fokusområde gennem hele 2021.
I sager, hvor der er oplysninger om risikofaktorer, sørger Familieretshuset for en tværfaglig behandling af sagen, undersøgelse samt oplysning af sagen.
Familieretshuset udreder bl.a. betydningen af en forælders evne til at yde relevant omsorg og udviklingsstøtte til barnet og/eller om evnen til at samarbejde med den anden forælder er forringet i en grad, der har betydning for barnets sikkerhed, tryghed, udvikling og trivsel. Familieretshuset har således primært fokus på at afdække forælderens omsorgskapacitet, når vold er en bekymring i sagen. Det indebærer at undersøge om og hvordan, vold kan have betydning for forælderens muligheder for at imødekomme og opfylde barnets behov.
Familieretshuset har i løbet af 2021 udviklet og revurderet de faglige guidelines for risikofaktorer, så den baggrundsviden, der er nødvendig for at kunne udrede og behandle sager med risikofaktorer, er tilstede hos medarbejderne.
Formålet med den faglige guideline ved bekymring om vold er at give jurister og forældre- og børnerådgivere i Familieretshuset viden om vold og at præsentere metoder og samtaleredskaber, som kan understøtte dem i mødet med forældre og børn, når vold eller bekymring for om vold udgør en risikofaktor. Guidelinen kommer også ind på bekymringen for samtidighed af risikofaktorer, dvs. at der er flere risikofaktorer til stede samtidig, fx vold samtidig med misbrug af rusmidler og/eller psykisk sygdom. Guidelinen kan læses i sin helhed og indgår som obligatorisk læsning ved oplæring af nye medarbejdere. Den kan også benyttes som et opslagsværk, fx når der er behov for et hurtigt overblik over, hvad man særligt skal være opmærksom på i forhold til den opgave, man varetager, spørgeguides til samtaler, viden om voldssagens gang hos kommune, børnehus og politi, links og henvisninger, mv. Der har været knyttet en følgegruppe til arbejdet med guidelinen med deltagelse af eksterne eksperter på området: Børnehus Hovedstaden, Lev Uden Vold, VIVE og Socialstyrelsen.
Familieretshuset har desuden løbende afholdt temadage med deltagelse af alle medarbejdere, der arbejder med forældreansvarssager, for at højne fagligheden og kendskabet til de forskellige faglige guidelines. På temadagen om vold og overgreb deltog bl.a. Mødrehjælpen med et oplæg”.