Social- og ældreminister Astrid Krag (S) har besvaret en række spørgsmål om bl.a. hensynet til samværsforælderen i sager om samvær, børnesagkyndige undersøgelser og samværschikane.
Den 11. februar 2022 stillede Folketingets Social- og Ældreudvalg en række skriftlige spørgsmål til social- og ældreminister Astrid Krag (S) i forskellige sammenhænge.
I denne artikel fremgår både spørgsmålene samt ministerens svar til hvert af dem. Det skal bemærkes, at spørgsmålene har specifikke numre i forhold til Folketingets system, og at denne systematik fastholdes i denne artikel.
Spørgsmål 222: om hensynet til samværsforælderen er et legitimt hensyn i sager om samvær
Spørgsmål 223: om konsekvenserne for barnet, hvis det mister kontakten til en forælder, det er knyttet til
Spørgsmål 224: om den forebyggende indsats over for forældre med udsat forældreevne skal styrkes
Spørgsmål 225: om hyppigheden og kvaliteten af de børnesagkyndige undersøgelser skal øges
Spørgsmål 226: om overvågede samværsforløb i Familieretshuset kan ligge f.eks. i weekenden
Spørgsmål 227: om sanktionering af samværschikane, herunder effektivisering af reglerne om tvangsbøder
Spørgsmål 228: om oplysning og afgørelse af § 7-sager skal flyttes fra Familieretshuset til familieretten
Spørgsmål 229: om der kan skabes større sammenhæng mellem serviceloven og forældreansvarsloven
Spørgsmål 222: om hensynet til samværsforælderen er et legitimt hensyn i sager om samvær
Spørgsmålet lød:
”Er ministeren enig i, at hensynet til samværsforælderen også er et legitimt hensyn i sager om samvær?”
Svaret fra social- og ældreminister Astrid Krag kom den 25. februar 2022:
”Jeg er enig i, at børns og forældres indbyrdes bånd er vigtigt, og at det i udgangspunktet er bedst for et barn at have kontakt med begge sine forældre.
Forældreansvarsloven er da også udformet under hensyn til, at Danmark har tiltrådt en række konventioner, der bl.a. har betydning for behandling af spørgsmål om samvær, og derfor rummer lovgivningen også ”retten til familieliv” – både barnets og forældrenes. Sagerne afgøres ud fra et samlet skøn, hvor hensynet til familieliv, og dermed hensynet til samværsforælderen, også indgår. Hvis hensynet til barnet og hensynet til retten til familieliv ikke trækker i samme retning, så er det hensynet til barnet, der vejer tungest”.
Spørgsmål 223: om konsekvenserne for barnet, hvis det mister kontakten til en forælder, det er knyttet til
Spørgsmålet lød:
”Er ministeren enig i, at det vil belaste barnet og påvirke barnets trivsel og udvikling negativt, hvis barnet mister kontakten med en forælder, som barnet er knyttet til?”
Svaret fra social- og ældreminister Astrid Krag kom den 25. februar 2022:
”Det er forældreansvarslovens klare udgangspunkt, at barnets forbindelse med begge forældre bevares ved et brud. Jeg er enig i, at det i udgangspunktet er bedst for barnet at have kontakt til den forælder, som det ikke bor sammen med, hvilket langt de fleste børn da også har.
Uanset at kontakt er vigtig, vil det af hensyn til barnet i en mindre del af sagerne være nødvendigt at bryde den kontakt eller begrænse den – måske blot i en periode. Der skal meget til, før det sker, og det vil ikke være det første skridt, medmindre det er helt oplagt, at barnets trivsel og udvikling faktisk påvirkes negativt af kontakten”.
Spørgsmål 224: om den forebyggende indsats over for forældre med udsat forældreevne skal styrkes
Spørgsmålet lød:
”Er ministeren enig i anbefalingen om, at den tidlige forebyggende indsats bør styrkes, så forældre skal modtage kvalificeret rådgivning og behandling og tilbud om støtte til samvær, når de ikke formår at samarbejde og sikre barnets trivsel og sunde mentale udvikling?”
Svaret fra social- og ældreminister Astrid Krag kom den 25. februar 2022:
”Familieretshuset har en række forskellige konflikthåndterende tilbud til både § 5-, § 6- og § 7-familier. Tilbuddene spænder vidt. Fra det digitale forløb ”SES – Samarbejde efter Skilsmisse” – der er tilgængeligt for alle – til egentlig rådgivning, mægling og samarbejdskurser.
At hjælpe forældrene med at håndtere deres konflikter, og dermed skærme barnet, var netop et vigtigt formål med reformen af skilsmissesystemet og etableringen af Familieretshuset”.
Spørgsmål 225: om hyppigheden og kvaliteten af de børnesagkyndige undersøgelser skal øges
Spørgsmålet lød:
”Er ministeren enig i anbefalingerne om, at hyppigheden og kvaliteten af de børnesagkyndige undersøgelser skal øges til gavn for både barnet og forældrene?”
Svaret fra social- og ældreminister Astrid Krag kom den 25. februar 2022:
”Jeg er enig i, at kvaliteten på undersøgelserne skal være i orden, da de tillægges stor vægt ved sagernes behandling og afgørelse. Familieretshuset arbejder da også med at sikre dette og har bl.a. i 2019 udarbejdet en faglig guideline for brugen af børnesagkyndige undersøgelser og fulgt op på denne i 2020.
I § 7-sager gennemføres en børnesagkyndig undersøgelse, medmindre det ikke er nødvendigt. Der kan være flere grunde til, at det konkret vurderes, at en undersøgelse ikke er nødvendig. Det kan fx være, fordi kommunen for nyligt har gennemført en undersøgelse, som besvarer de spørgsmål, det er relevant at få besvaret, eller fordi et overvåget samvær kan belyse, hvad der er på spil i sagen.
Jeg henviser i øvrigt til mine besvarelser af SOU alm. del spørgsmål 110 og 125 (vedlagt), hvoraf det fremgår, at der er mangel på eksterne psykologer, der kan udarbejde undersøgelserne. Af besvarelserne fremgår også de tiltag som Familieretshuset har igangsat for at imødegå problemstillingen. Der bliver fulgt op på disse tiltag, og jeg vil som tidligere oplyst orientere social- og familieordførerne om status
(det skal bemærkes, at de nævnte spørgsmål 110 og 125 ikke er taget med her, men kan findes på henholdsvis denne side (spørgsmål 110) og denne side (spørgsmål 125)).
Spørgsmål 226: om overvågede samværsforløb i Familieretshuset kan ligge f.eks. i weekenden
Spørgsmålet lød:
”Er ministeren enig i, at Familieretshuset bør kunne tilbyde overvågede samværsforløb med kort frist samt tilbyde, at samværene kan ligge på familievenlige tidspunkter f.eks. i weekenderne?”
Svaret fra social- og ældreminister Astrid Krag kom den 25. februar 2022:
”Familieretshuset har oplyst, at overvåget samvær i løbet af hverdagene bliver lagt af hensyn til både børnenes behov, fx sovetider for de yngste og fritidsinteresser for de større og forældrenes muligheder (arbejdstider og mulighed for og pasning af søskende).
En evt. udvidelse af åbningstiderne vil medføre merudgifter”.
Spørgsmål 227: om sanktionering af samværschikane, herunder effektivisering af reglerne om tvangsbøder
Spørgsmålet lød:
”Finder ministeren, at der er behov for en effektivisering af reglerne om tvangsbøder, således at man effektivt kan reagere på en forælder, der ikke retter sig efter indgåede aftaler eller afgørelser og laver samværschikane, og/eller har ministeren andre forslag til, hvordan man kan sanktionere samværschikane?”
Svaret fra social- og ældreminister Astrid Krag kom den 25. februar 2022:
”Jeg mener, at der er behov for, at et samvær i sidste ende kan gennemtvinges, og derfor er jeg enig i, at der skal være et effektivt system. Spørgsmålet om fuldbyrdelse af samvær er da også et centralt element i aftalen om den familieretlige reform.
Reglerne om fuldbyrdelse er på baggrund af aftalen ændret, bl.a. er der nu mere fokus på barnets bedste og behov. Herudover er der givet nogle nye redskaber for at søge at undgå udlevering af børn med magt, bl.a. er det tydeliggjort, at tvangsbøder skal have en størrelse, der reelt kan påvirke forælderens adfærd. Hertil kommer, at selv om det er udgangspunktet, at en tvangsbøde bortfalder, når barnet udleveres, så er der også praksis på, at dommeren konkret kan bestemme, at tvangsbøder – trods udlevering – opretholdes med henblik på at fastholde bopælsforælderens incitament til fremadrettet at overholde samværsresolutionen.
Som jeg har oplyst ved flere lejligheder, bl.a. flere samråd og behandling af forskellige beslutningsforslag, så er det i lovgivningen fremhævet, at der ved placering af forældremyndigheden eller barnets bopæl kan tages hensyn til, om den ene forælder uden grund har forsøgt at hindre den anden forælders kontakt til barnet. Udvalget har forud for et samråd i august 2021 modtaget uddrag af 3 domme fra 2020 (heraf en Højesteretsdom), hvor domstolene pga. grov chikane gav forældremyndigheden til den ene forælder, fordi denne blev vurderet bedst til at sikre samarbejde om barnet, herunder at barnet bevarer kontakt til begge forældre.
Hertil kommer, at et enigt Folketing i 2015 vedtog den såkaldte chikane-pakke til imødegåelse af chikane i forældreansvarssager.
Jeg mener på den baggrund, at der med gældende ret allerede er flere og gode redskaber til at imødegå og sanktionere chikane”.
Spørgsmål 228: om oplysning og afgørelse af § 7-sager skal flyttes fra Familieretshuset til familieretten
Spørgsmålet lød:
”Vil ministeren tage initiativ til at ændre lovgivningen, således at oplysning og afgørelse af § 7-sager, såkaldte højkonfliktsager, flyttes fra Familieretshuset til familieretten”.
Svaret fra social- og ældreminister Astrid Krag kom den 25. februar 2022:
”Et enigt Folketing har med den familieretlige reform besluttet, at § 7-sagerne på grund af alvorlige risikofaktorer skal udredes tværfagligt i Familieretshuset, der også kan samarbejde med kommunerne. Som jeg tilkendegav ved den nylige behandling af B 22 (Forslag til folketingsbeslutning om flytning af § 7-sager fra Familieretshuset til familieretten), mener jeg, at det var en rigtig beslutning. Det er i øvrigt en beslutning, som interessenter som Børns Vilkår og Mødrehjælpen også bakker op om.
Hertil kommer, at der aktuelt er lange berammelsestider ved domstolene, og at en ændring i opgavevaretagelsen mellem Familieretshuset og familieretterne vil indebære en større omstilling. Jeg mener, at større ændringer af reformen bør afvente en evaluering”.
Spørgsmål 229: om der kan skabes større sammenhæng mellem serviceloven og forældreansvarsloven
Spørgsmålet lød:
”Er ministeren enig i, at det giver mening, at kommunerne skal på banen i de her svære sager, og vil ministeren kigge på, om der kan skabes en større sammenhæng mellem serviceloven og forældreansvarsloven?”
Svaret fra social- og ældreminister Astrid Krag kom den 25. februar 2022:
”Som systemet er indrettet i dag, kan Familieretshuset og kommunen allerede konkret indgå et samarbejde i en § 7-sag.
Det var netop et formål med reformen at skabe mere sammenhængende forløb for familierne, og derfor er samarbejdet mellem de familieretlige og de kommunale myndigheder styrket. Det styrkede samarbejde indebærer, at Familieretshuset skal kontakte kommunen, når en sag er visiteret til behandling som en § 7-sag. Formålet er bl.a. at sikre, at kommunen er orienteret om, at Familieretshuset behandler en familieretlig sag, hvor der af en af parterne er angivet risikofaktorer, og at Familieretshuset, hvis det er relevant, modtager oplysninger fra kommunen af betydning for at tilrettelægge sagsforløbet i Familieretshuset. Samarbejdet indebærer også, at Familieretshuset kan udveksle oplysninger og afholde tværsektorielle møder med kommunen i konkrete sager.
Den kommende evaluering af reformen skal bl.a. belyse Familieretshusets samarbejde med hhv. kommunen og familieretten. Jeg vil derfor afvente evalueringen, før jeg tager stilling til behovet for yderligere tiltag”.