Samvær i jule- og nytårs-perioden

Julen står for døren, og dermed bliver det løbende samvær typisk ophævet, og feriesamværet træder i stedet – i en afkortet form.

Artiklen blev oprindelig udsendt den 1. december 2020 og er senest revideret den 23. november 2023.

"Julen er hjerternes fest", siges det. Og julen er da også en nostalgisk tid, hvor man glæder sig over at være samlet som familie og nyder jule- og nytårs-stemningen.

Det er formodentlig også derfor, at julen helt modsat kan blive ganske forfærdelig for dem, hvor familien netop ikke er samlet. Følelsen af tab og sorg, når man skal holde jul uden et familiemedlem, der er gået bort. Eller ærgrelsen over at måtte holde jul uden familiemedlemmer, der er rejst bort på juleferie, arbejde eller lignende.

Og så er der skilsmissefamilien, som vi forholder os til her. Som skilsmissefamilie er der i princippet én forælder, der må undvære barnet, når det er hos den anden forælder. Men det betyder også, at barnet i princippet altid må undvære én forælder. Det er et umuligt regnestykke, der ofte hviler over skilsmissefamilien…

​Hertil kommer, at resolutionen ikke nødvendigvis tager hensyn til barnets behov. Resolutionen definerer rammerne for samværet, men der er som udgangspunkt ingen fleksibilitet til at sikre barnets daglige behov. Dét ses netop i forbindelse med måderne, som det løbende samvær og feriesamværet håndteres på.

Det løbende samvær bortfalder måske i ferien

Jul og nytår betragtes som en ferieperiode, der strækker sig fra opstarten af skoleferien, dvs. når barnet har haft sidste skoledag før ferien, og indtil barnets ferie slutter. Dette gælder også selv om barnet endnu ikke går i skole. Dét vil for mange skoler denne jul sige fra onsdag den 20. december 2023 til og med torsdag den 4. januar 2023.

Det løbende samvær, der gælder i dagligdagen, vil som udgangspunkt også gælde i jule- og nytårsferien. Dog vil en eventuel aftale eller resolution om ferie kunne træde i stedet, hvorved det løbende samvær bortfalder i ferieperioden. Det vil derfor være afgørende for samværsforælderens samvær i ferieperioden, om vedkommende har en aftale med bopælsforælderen ang. feriesamvær eller en resolution med feriesamvær fra Statsforvaltningen / Familieretshuset. Uden nogen af delene har samværsforælderen ikke ret til ferie, og det er naturligvis derfor, de fleste søger en aftale eller resolution.

Det er ofte udgangspunktet, at forældrene skiftes til at have jul og nytår, så samværsforælderen har samvær i f.eks. lige år i julen og ulige år omkring nytåret. De år, hvor der er samvær i julen, kan eksempelvis være fra den 23. til den 27. december, mens samværet omkring nytåret eksempelvis kan være fra den 28. december til den 2. januar. Den gældende fordeling vil fremgå af aftalen / resolutionen.

Forkortet samvær

Det kan lyde rimeligt for såvel forældre som barn, at forældrene deler jul og nytår mellem sig og barnet derved får glæde af begge forældre i perioden. Men hvis vi tager et blik på perioden helt overordnet, bliver billedet (ofte) et andet.

Vi tager her udgangspunkt i et barn, hvor samværsordningen er en 9/5-ordning fra torsdag i ulige uger til tirsdag i efterfølgende uge, og at barnet dette år skal på samvær hen over julen, som vi her lægger fra den 23. til den 27. december. Så vil kronologien se således ud:

Barnet skal være på løbende samvær til tirsdag den 12. december. Næste samværsweekend skal starte torsdag den 21. december, men da dette samvær falder samtidig med ferien, bortfalder det (hvis bopælsforælderen tager ferie med barnet), og næste samvær bliver derfor julesamværet fra den 23. til den 27. december.

Første samværsweekend i det nye år skal starte torsdag den 4. januar, og denne gang sker det umiddelbart, fordi vi kommer på den anden side af juleferien. Men man kan godt opleve, at årets første samvær (ligesom lige før jul) bortfalder. Dét er situationen, hvis der er sammenfald mellem ferien og det løbende samvær.

Nogle år kan det således risikeres, at det løbende samvær både op til og efter ferien bortfalder – og at man den pågældende periode faktisk kører med en 26/4-ordning.

Dette er i så fald "worst case scenario", og så slemt behøver det ikke at gå. I år ser samværet efter ferien jo netop ud til ikke at blive ophævet. Og det kan jo også tænkes, at bopælsforælderen vælger ikke at tage ferie, giver enkelte samværsdage udover aftalen / resolutionen eller lignende. Og endelig (og måske vigtigst af alt): det er ikke givet, at barnet faktisk påvirkes negativt af, at samværet forkortes!

Men for mange bliver "worst case scenario" som beskrevet, hvor samværet beskæres kraftigt – og der bør derfor være opmærksomhed på at sikre, at barnets behov (og særligt for kontakt til samværsforælderen) vurderes og løbende følges.

Hvad er alternativet?

Familieretshuset fastsætter samværsordninger, der vil kunne løbe kontinuerligt fremover, så der ikke er behov for et møde for at fastlægge julesamværet hver eneste år. Fra et ressourcesynspunkt er dét givetvis hensigtsmæssigt. Men konsekvensen er en risiko for, at ordningen træder foran barnets behov. Og som vist ovenfor er Familieretshusets ”løsning" at suspendere samværet og dermed 3-4-5 dages kontakt mellem samværsforælder og barn på en måned.

Forældreansvarsloven understreger, at ”hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse” skal ”komme i første række”. Det forekommer derfor at være en udfordring, når en samværsordning tilpasses af kalendermæssige og praktiske grunde og netop ikke funderet i barnets konkrete behov.

Der kan dog laves en fordeling, som giver mulighed for at fordele samværet ud fra det pågældende års måde, ferien falder på. Dermed er det muligt at tilpasse det løbende samvær op til og lige efter ferien, så det ikke blot bortfalder, men fastsættes anderledes og dermed fastholdes.

Ja, dét vil kræve et samarbejde, som man ikke altid kan være sikker på. Og der kan også være behov for, at forældrene må sluge en kamel eller to. Men både Forældreansvarsloven og ”Skilsmissefamilien” understøtter det gode forældresamarbejde og har fokus på barnets behov.

Dermed bliver forventningen også, at forældrene kan og vil løfte deres respektive forældreevne og medfølgende ansvar for derigennem at sikre barnet en god jul og et godt nytår.