Social- og Ældreministeren var i dag kaldt i samråd om, at Familieretshuset begrænser forældres samvær med deres børn – og det blev en forholdsvis skarp dialog uden at blive rigtig fokuseret.
(Modelfoto)
Kl. 13 i eftermiddag blev der afholdt et åbent samråd i Social- og Ældreudvalget om, at ”Familieretshuset begrænser forældres samvær med deres børn”.
Baggrunden
Baggrunden for det åbne samråd blev beskrevet således:
”Udvalget har bedt social- og ældreministeren svar på, hvad ministeren mener om, at Familieretshuset begrænser forældres samvær med deres børn med den forklaring, at forældres gentagne ansøgninger om samvær og klager over afgørelser, vurderes at være konfliktoptrappende. Endvidere har udvalget bedt ministeren svare på, hvad ministerens holdning er til, at Familieretshuset krænker børn og forældres retssikkerhed ved for lange sagsbehandlingstider og vilkårlig sagsbehandling, som det fremgår af "Retssikkerhedsbarometer-undersøgelsen 2021" (Advokatsamfundet, 3. februar 2021). Samrådsspørgsmålet udspringer også af artiklen "Jan kæmper for at få sin søn tilbage: Jeg har mistet tilliden til det danske system" bragt i BT den 2. maj 2021. Samrådsspørgsmålet AE er stillet efter ønske fra Marlene Ambo-Rasmussen (V) og Marie Bjerre (V)”.
På mødet skulle social- og ældreminister Astrid Krag (S) derfor besvare disse spørgsmål og dem, der fulgte derefter – herunder Mette Thiesen fra Nye Borgerlige, der blot få minutter før samrådet måtte se sit eget tilsvarende forslag til beslutningsforslag (om ændrede principper for skøn i samværssager) blive forkastet af Folketinget.
Spørgernes bemærkninger
De to Venstre-politikere, der havde stillet samrådsspørgsmålene (Marlene Ambo-Rasmussen og Marie Bjerre) pegede indledningsvis på de konkrete sager, bragt i B.T., om ”Jan”, ”Stig” og ”Karsten”, der havde oplevet helt eller delvist afbrudt kontakt med deres børn. Og mange andre fædre oplever at miste samvær, og i denne sammenhæng er falske anklager (ifølge Marie Bjerre) ”et alvorligt problem”.
Marlene Ambo-Rasmussen forklarede her, at ”det aldrig må blive løsningen at fjerne barnet fra sine forældre” – og hun fremstillede forslaget, at de røde sager går direkte i retten, så tiden ikke forlænges unødigt i Familieretshuset. Og, som hun sagde: ”Så længe, der kun er tale om beskyldninger” og der intet var bevist), ”skal der være kontaktbevarende samvær”.
Desuden blev Ombudsmandens nylige kritik af ventetiderne i Familieretshuset nævnt.
Senere pegede Mette Thiesen fra Nye Borgerlige på sagerne, hvor børn fanges i forældrenes konflikt, at det var mere synd for barnet, hvis det mister kontakten til forælderen, der ikke har skyld i konflikten. Og i denne sammenhæng, forklarede hun, har skyldsspørgsmålet ingen betydning for sagen – og at dette dermed giver bopælsforælderen rig lejlighed til at vinde retten til barnet.
Ministeren: ”skabe den fornødne ro om barnet”
Undervejs havde Social- og Ældreminister Astrid Krag (Socialdemokratiet) forklaret sit syn på skilsmissehåndteringen og særligt systemets tilgang i denne sammenhæng.
Hun sagde indledningsvis, at ”det er ulykkeligt, hver eneste gang børn kommer i klemme i samværssager”. Og udgangspunktet var, at ”konflikterne starter hos forældrene, der ikke kan finde løsninger” – og at det derfor var Familieretssystemets tilgang at ”skabe den fornødne ro omkring barnet”.
Desuden, understregede Astrid Krag, er det i lovens ånd, at ”barnet skal have kontakt til begge forældre”, men at dette ”skal være til barnets bedste”. ”Afgørelserne”, sagde hun, ”skal altid afspejle, hvad der er bedst for barnet”, og at ”hensynet til barnet altid må veje tungest”. Desuden skal barnet skærmes fra forældrenes konflikt, hvilket ministeren understregede, at hun fik mange henvendelser om fra især mødre.
Og hun pegede på, at der ganske rigtigt ”er forældre, der hindrer kontakt mellem barn og den anden forælder”. For at dæmme op for dette var der tidligere indført skærpede regler i den såkaldte ”chikanepakke”, der havde til hensigt at ansvarliggøre den chikanerende forælder.
Astrid Krag pegede desuden på en nylig dom fra Højesteret, hvor en chikanerende mor blev ansvarliggjort – men hun nævnte også, at der ER skilsmisser, der ikke kan løses.
Og endelig pegede hun på, at kontaktbevarende samvær allerede er en realitet (der blev således ifølge ministeren truffet afgørelse herom i 2.060 sager sidste år) – samt at sager fører til afslag, hvis der intet nyt er i sagen.
Forholdsvis skarp tone
Men debatten bar også præg af en forholdsvis uforsonlig tone mellem ministeren og flere af spørgerne, der ofte blev forholdsvis skarp.
Desuden blev finansieringen af det forholdsvis nye Familieretssystem, der blev indført den 1. april 2019, drøftet i dét lys – og således, at det indimellem forekom vigtigt at placere et politisk ansvar for (under-)finansieringen og således indirekte også ventetiderne i Familieretshuset.
Dét mener ”Skilsmissefamilien”
Som tilhører bag computerskærmen virkede det til, at der reelt blev svaret på dét, som samrådet handlede om – men at koblingen til falske anklager, bevidst konfliktoptrapning osv. ikke blev fulgt til dørs.
Som under Folketingets førstebehandling af Mette Thiesens beslutningsforslag om skærpede principper for skøn i samværssager, så virkede Social- og Ældreministeren i dag mere fokuseret på de principper, som Familieretssystemet er grundlagt på – end spørgernes intentioner om at rejse de sager, hvor falske anklager, bevidst optrapning osv. medfører, at den ramte forælders (og reelt også barnets) retssikkerhed fortaber sig.
”Skilsmissefamilien” og andre fora har gennem årene løbende kunnet fortælle, hvordan nogle forældre forsøger at dreje sagsbehandlingen i egen favør, f.eks. ved bevidst at konfliktoptrappe, give urigtige informationer osv.
Dagens samråd rummede muligheden for at få denne praksis fremhævet og belyst med henblik på at dæmme op for og hindre den – og det må derfor betragtes som en udfordring i sig selv, hvis en regering, der i øvrigt netop har søsat en række initiativer for at sikre barnets tarv, i denne sammenhæng reelt blåstempler en praksis, hvor børn påføres at blive adskilt fra en forælder.
Ny forening
”Skilsmissefamilien” er apolitisk og sætter barnets tarv ubetinget højt – og også højere, end dagens samråd rækker.
Derfor har ”Skilsmissefamilien” allerede taget initiativ til en ny forening, der de kommende dage nedsætter sig og starter det store arbejde. Dagens samråd viser, at behovet for en sådan forening er unødigt stor, men nu tager vi i hvert fald udfordringen op.
Den nye forening har fokus på barnets tarv og dén forældre-fremmedgørelse, som nogle forældre desværre benytter, hvor den ene forælder tilsigtet eller utilsigtet benytter uhensigtsmæssige tiltag for at vende barnet mod den anden forælder – og dermed i ganske tæt forståelsesmæssig sammenhæng med de sager, som dagens samråd handlede om.
Det skal understreges, at den nye forening fungerer selvstændigt og dermed uafhængigt af ”Skilsmissefamilien”.