”Som jeg ved flere lejligheder har tilkendegivet, er det fuldstændigt uacceptabelt, hvis en forælder uden grund forhindrer den anden forælder i at se barnet efter et samlivsbrud”, svarer social- og ældreministeren blandt andet.
I slutningen af oktober måned bragte Politiken en kronik skrevet af en række personer, herunder professor Per Schultz Jørgensen og medlem af Dansk Psykologforenings Selskab for Børnesagkyndige, Jørn Nedergaard.
Kronikken satte fokus på de svære skilsmissesager under titlen ”Det er en skændsel, at den ene forælder belønnes for at skade den andens samvær med børnene”.
Det fremgår blandt andet af artiklen: ”Det kan forekomme uforståeligt nemt at fjerne den ene forælder fra barnets liv. Det lader ofte til blot at være et spørgsmål om, hvilken af forældrene, der først tager barnet hjem til sig og følger op med beskyldninger mod den anden forælder og ved at nægte at udlevere barnet til samvær”.
Kronikken kan ses her, om end den er bag betalingsmur.
Spørgsmål fra Karina Adsbøl
Den 29. oktober stillede Karina Adsbøl (DF) et skriftligt spørgsmål til social- og ældreminister Astrid Krag (S) omkring hendes reaktion på netop denne kronik.
Spørgsmålet lød:
”Vil ministeren kommentere kronikken ”Eksperter: Det er en skændsel, at den ene forælder belønnes for at skade den andens samvær med børnene” fra Politiken d. 26. oktober 2021?”
Svaret fra ministeren
For et par dage siden (nærmere bestemt torsdag den 25. november) kom svaret fra ministeren. Det bringes herunder i sin helhed:
”I kronikken, som jeg er bedt om at kommentere, beskrives, hvordan nogle forældre chikanerer den anden forælder ud af barnets liv, og det antydes, at det familieretlige system belønner sådan adfærd. Som jeg ved flere lejligheder har tilkendegivet, er det fuldstændigt uacceptabelt, hvis en forælder uden grund forhindrer den anden forælder i at se barnet efter et samlivsbrud. For langt de fleste børn er det naturligvis bedst at have kontakt til begge forældre. Det er da også det klare udgangspunkt i lovgivningen, og sådan det fungerer i langt de fleste skilsmissefamilier, hvor forældrene samarbejder til barnets bedste. Desværre er der forældre, der ikke er deres ansvar for at samarbejde bevidst, og det skal lovgivningen og systemet sætte ind overfor, hvilket da også allerede sker i dag. Fx er der med chikanepakken fra 2015 indført mulighed for hurtigt at fastsætte kontaktbevarende samvær. Et afslag på kontaktbevarende samvær betyder ikke, at der ikke kan træffes en ”almindelig” midlertidig afgørelse om samvær. Der kan således, når den nærmere undersøgelse er foretaget, fastsættes samvær mellem barn og forælder, hvis det vurderes bedst for barnet. Der kan i den forbindelse også fastsættes vilkår om, at samværet skal overvåges. Det er også i lovgivningen særskilt fremhævet, at det i vurderingen af, hvem der skal have forældremyndigheden eller barnets bopæl, kan indgå, at den ene forælder uden grund har forsøgt at hindre den anden forælders kontakt til barnet. Flere domme, som jeg tidligere har sendt til udvalget, viser da også, at samarbejdschikane kan koste den ene forælder forældremyndigheden og bopælen.
Det er dog helt centralt, at alle afgørelser efter forældreansvarsloven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Hvis et barn er voldsomt i klemme i forældrenes konflikt, så skal hensynet til barnet komme før hensynet til forælderen, og derfor kan systemet ikke bare udpege en ”skyldig” og undlade at se på, hvad der er bedst for barnet. Som jeg tidligere har oplyst udvalget, så tillægges skyldsspørgsmålet heller ikke betydning i samværssager i de andre nordiske lande. Det tilkendegives også i kronikken, at sagerne bør undersøges tilstrækkeligt, og at der bør gennemføres børnesagkyndige undersøgelser i § 7-sagerne. Jeg henviser til min tidligere besvarelse af SOU alm. del spørgsmål 791 (vedlagt). Endelig er jeg enig med kronikkens forfattere i, at lange ventetider er et problem, og derfor har regeringen afsat betydelige midler til Familieretshuset. Løbende statusrapporter fra Familieretshuset, som jeg hvert kvartal sender til ordførerne, viser, at Familieretshusets driftsplansprognose fortsat følger udviklingen af den prognose, der lå til grund for den politiske aftale om nedbringelse af ventetider fra november 2020”.
Ministerens henvisning
Som det fremgår af svaret fra social- og ældreminister Astrid Krag, så henviser hun til sit svar på et tidligere spørgsmål, nemlig spørgsmål 791.
Dengang (den 20. august 2021) var det Mette Thiessen (NB), der stillede spørgsmålet, der lød således:
”Kan ministeren oplyse, hvor ofte der iværksættes børnesagkyndige undersøgelser i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær, og kan ministeren endvidere oplyse, om de børnesagkyndige undersøgelser altid gennemføres af autoriserede psykologer med speciale i børnepsykologi/-psykoterapi eller af børnepsykiatere?”
Ministerens svar bringes herunder i sin helhed:
”Om behandlingen af de komplekse § 7-sager, der er sager med risikofaktorer som fx vold og misbrug, fremgår det af familieretshusloven, at sagerne udredes af Familieretshuset, der sørger for tværfaglig behandling, undersøgelse og oplysning af sagen, herunder belysning af forældrenes personlige egenskaber og deres evne til at drage omsorg for barnet, når det er relevant. § 7-sagerne behandles således tværfagligt af Familieretshusets børne- og familiefaglige medarbejdere og juridiske sagsbehandlere, ligesom Familieretshuset samarbejder med kommunen, hvor det er relevant. Centralt for samarbejdet er, at Familieretshuset kan oplyse sagen tilstrækkeligt til, at familieretten kan træffe afgørelse om en helhedsorienteret løsning for familien. Det følger videre af loven, at der skal foretages en børnesagkyndig undersøgelse som led i oplysningen af sagen, medmindre en sådan undersøgelse ikke er nødvendig for afgørelsen af sagen. Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Familieretshuset, der har oplyst, at der kan være flere grunde til, at det konkret vurderes, at der ikke skal gennemføres en børnesagkyndig undersøgelse i den enkelte § 7-sag. Det vil således ikke være relevant at gennemføre en børnesagkyndig undersøgelse i sager, hvor kommunen for nyligt har gennemført en børnefaglig undersøgelse, som i tilstrækkeligt omfang besvarer de spørgsmål, som det ville være relevant at få besvaret i en børnesagkyndig undersøgelse. I andre sager vil iværksættelse af et overvåget samvær være mere relevant til belysning af problemstillingerne i sagen. Familieretshuset har oplyst følgende om antallet af børnesagkyndige undersøgelser:
(Her følger et skema: overskriften lyder ”Børnesagkyndige undersøgelser (1. halvår 2021)”, hvor det derunder fremgår, at det totale antal ansøgninger § 7 = 5.272, heraf 83 børnesagkyndige undersøgelser)
Familieretshuset oplyser endvidere, at børnesagkyndige undersøgelser altid gennemføres af autoriserede psykologer med særlige kompetencer inden for børneområdet. Psykologer i Familieretshusets Børneenhed kvalitetstjekker efter beskrevne retningslinjer undersøgelserne".