Kommunikation mellem skilte forældre er som udgangspunkt positivt. Men en undersøgelse peger på, at for tæt kontakt faktisk kan skabe udfordringer.
Kommunikation mellem skilte forældre er som udgangspunkt en fordel, fordi forældrene dermed bedre kan håndtere det delte forældreskab. Men faktisk kan der være behov for klarhed omkring kommunikationen og måderne, den finder sted på - ikke kun af hensyn til forældrene, men også børnene. Dét viser denne undersøgelse fra sidste år.
Det er forskere ved West Virginia University, Jonathon Beckmeyer (en ekspert i familiesystemer) og Jessica Troilo, der står bag undersøgelsen. Denne omfattede 708 skilsmissefamilier med børn under 18 år.
Jonathon Beckmeyer udtaler til Medicalxpress, at ”regelmæssig kommunikation mellem tidligere ægtefæller” sandsynligvis er ”nødvendig for et forhold forældrene imellem". Men samtidig peger han på, at kommunikationen kan blive for meget. Her bruger han begrebet ”overshare”, som kan oversættes til at ”dele for meget”.
Ifølge forskerne bør kommunikationen ”begrænses til de fælles forældreemner”. Men for nogle forældre bliver der netop delt ”for meget”. Det kan for eksempel ske, når parterne forsøger at finde deres nye identitet som enlig, men på sin vis bliver fastholdt i dét samhørighedsforhold, som de har med dén tidligere partner, de fortsat kommunikerer med – herunder om egen identitet, datíng og lignende.
Hertil kommer også de tilfælde, hvor kommunikationen bruges til at udøve kontrol og skabe konflikter.
Internaliserende og eksternaliserende adfærd hos børnene
Beckmeyer og Troilo fandt ud af, at såvel eksternaliserende adfærd (som at slås, lyve, snyde eller miste besindelsen) samt internaliserende adfærd (som at føle sig trist eller bange, være nervøs og ikke være social) forekommer mere hos børn, hvis forældre kommunikerer hyppigere om emner, der ikke er relaterede til deres fælles forældreskab.
Også når forældre taler om sex og romantik med hinanden, ser børn ud til at opleve mere internaliserende og eksternaliserende adfærd.
"For mig vedrører vores mest interessante resultater dén potentielle skade, der kan komme fra forældre, der ofte taler om deres romantiske og seksuelle engagement med hinanden," sagde Beckmeyer.
"Det var den eneste form for kommunikation mellem tidligere ægtefæller, der var skadelig for begge aspekter af børns trivsel.
Hvis børn er usikre på, om deres forældre måske bliver sammen igen, kan de have svært ved at klare de følelser, de oplever".
Selv når forældre blot taler om sig selv eller familiemedlemmer, er børn mere tilbøjelige til at engagere sig i internaliserende adfærd.
"Kommunikation om venner og familie ser på overfladen ud til at være almindelig småsnak. Vi forventede, at denne kommunikation i værste fald ville have en godartet effekt," sagde Beckmeyer. "Men vi fandt ud af, at den var forbundet med, at forældre opfattede større internaliserende adfærd hos børn.
Måske, hvis børn observerer, at deres forældre kommunikerer om sig selv og familien, internaliserer de disse oplevelser og spekulerer på, at hvis deres forældre kan enes, hvorfor er de så overhovedet blevet skilt?"
Troilo tilføjede: "Én af de vigtigste opgaver for familier efter skilsmisse er at etablere grænser. Det kan være forvirrende for børn at se deres forældre tale om emner, der ikke er relateret til dem, fordi det kan udviske linjerne med hensyn til, hvordan børn forstår deres familier. Men det kan også gøre det svært for voksne, især for den ene forælder, der ikke ønskede skilsmissen, at begynde at identificere sig som en fraskilt person."
På trods af vanskeligheden viser forskningen, at skilsmisseforældre bør prioritere etableringen af grænser for kommunikationen. Her kan forældrene f.eks.
finde teknikker til at ændre emnet fra kommunikation, der ikke handler om delt forældreskab, til diskussioner med fokus på børnene
kommunikere skriftligt i stedet for ansigt-til-ansigt
bruge en delt kalender til at koordinere det delte forældreskab