• skilsmissefamilien

Har Familieretshuset knækket kurven?

Lange ventetider har længe været en udfordring for Familieretshuset og de forældre og børn, der har søgt deres hjælp. Men nye tal viser tilsyneladende fremgang.



Da Familieretshuset den 1. april 2019 overtog fra Statsforvaltningen, var det med en forventning om, at de tungeste og mest ressourcekrævende sager ville være forholdsvis få. Men efterfølgende viste det sig, at helt op mod halvdelen af sagerne skulle betragtes som såkaldt ”røde sager” med elementer af større uenighed og konflikt - og dermed masser af arbejde.


Dét medførte et stort pres på hele organisationen, og ventetiderne skød i vejret.


Familieretshuset fik derfor tilført yderligere midler over flere omgange, så nye medarbejdere kunne blive ansat og uddannet.


Og nu viser tal, skriver Familieretshuset, at ”det er lykkedes Familieretshuset at nedbringe ventetiderne”.



Mere end halveret


Familieretshuset har netop fremlagt tal for 2021, der viser, at den gennemsnitlige ventetid for de moderate sager (§6-sagerne) faldt fra ca. 55-60 dage til cirka 40-45 dage.


Faldet for §7-sagerne var markant større: hvor den gennemsnitlige ventetid i starten af 2021 lå på ca. 160-170 dage, lå den mod slutningen af året på blot 55-65 dage.


Altså mere end en halvering.


Tallene for §7-sagerne fremgår af nedenstående illustration:


Kilde: Familieretshuset.



”Familieretshuset står i dag et stærkt sted”


Familieretshusets direktør, Anette Hummelshøj, peger på, at de nu har de nødvendige rammer til at løse dén vigtige opgave, Familieretshuset har.


”Familieretshuset står i dag et stærkt sted, og vi kan nu for alvor begynde at øge vores serviceniveau. Det betyder helt overordnet, at borgerne får mere, når de er gennem et forløb hos os”, siger Anette Hummelshøj.


Og videre: ”Den enkelte familie vil få tilbudt flere møder, som skræddersyes ud fra deres konkrete behov. Samtidig styrker vi kvaliteten i vores sagsbehandling, for eksempel vil børnerådgivere i højere grad end tidligere deltage på møder med forældrene, hvor de kan bidrage med særlig viden om barnets perspektiv og oplevelse af situationen. Derudover vil vi tilbyde forældre en helt ny mødetype, der har fokus på opfølgning på juridiske problemstillinger, og som klæder familien på til et forløb i familieretten”.



Fokus på samarbejde


Samtidig peger Anette Hummelshøj på ændringen, som den familieretlige reform i 2019 (herunder med skiftet fra Statsforvaltningen til Familieretshuset) medførte: at konflikthåndtering og barnets perspektiv blev det helt centrale i sagsbehandlingen og forløbet i Familieretshuset.


Og dét mål står stadig centralt.


Anette Hummelshøj udtaler: ”Hvor vi i det tidligere Statsforvaltningen før havde fokus på at afgøre en konkret uenighed mellem forældrene, så er tilgangen til familierne i Familieretshuset konflikthåndterende og rådgivende, så forældrene sammen kan arbejde med at løse deres uenigheder og holde fokus på barnet. Det oplever vi, at mange forældre er rigtig gode til. Når vi møder forældrene, er vores mål at hjælpe dem til at finde et langtidsholdbart potentiale for at samarbejde. Til gavn for de børn, der står i midten”.


Det fremgår dog ikke, hvorvidt og hvordan Familieretshuset forholder sig til de sager, hvor mindst den ene forælder ikke kan eller vil bidrage til et konstruktivt og hensigtsmæssigt samarbejde.

47 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle