Familieretshuset skærper nu sikkerheden og vil kigge gæsters større tasker eller rygsække igennem før mødestart.
Familieretshuset udsendte i går en nyhed under overskriften ”Fokus på sikkerhed ved møde i Familieretshuset”.
Den ganske korte tekst lyder således: ”For at skærpe sikkerheden for Familieretshusets medarbejdere og de borgere, der kommer til møde, vil Familieretshuset bede om at kigge større tasker eller rygsække igennem før mødestart”.
Og videre: ”Hvis der er medbragt genstande, der kan udgøre en sikkerhedsrisiko, skal dette inden mødet afleveres til vagten eller anbringes i en nøgleboks”.
Det fremgår ikke, hvornår den øgede sikkerhed træder i kraft.
De konkrete årsager til den skærpede sikkerhed eller hvilke bevæggrunde, der måtte ligge bag beslutningen, fremgår heller ikke af nyheden.
”Skilsmissefamilien” har dog blandt andet spurgt Familieretshuset, om der ligger konkrete hændelser bag beslutningen om den skærpede sikkerhed. Der er endnu ikke kommet svar, men det bliver selvfølgelig bragt, når det foreligger.
Комментарии