• skilsmissefamilien

Drab kan få konsekvenser i forhold til barnet

Har en forælder dræbt den anden forælder, er der mulighed for at gribe ind i forældremyndigheden, bopælen eller samværet. Men det er ikke givet, det sker.



Bemærk: kilderne, som denne artikel baserer sig på, fremgår nederst i artiklen.


I går fandt én af de mere opsigtsvækkende kriminalsager i nyere tid herhjemme sin umiddelbare afslutning, da præsten Thomas Gotthard både erkendte sin forbrydelse og efterfølgende blev idømt 15 års fængsel. Han erkendte således at have myrdet Maria From Jakobsen, som var hans hustru og mor til deres to fælles børn, og at han på særdeles bestialsk vis maltrakterede hendes lig, inden han skilte sig af med det.


I denne sammenhæng stillede et medlem af forummet spørgsmålet, hvad der mon sker med børnene i en sag, hvor den ene forælder skal sidde fængslet for at have myrdet den anden forælder. Hvem får eksempelvis forældremyndigheden?

Vedkommende henviste særligt til én sag, hvor forældreskabet efter et drab sådan set fortsatte fremadrettet til stor harme hos mange iagttagere – nemlig den såkaldte ”Hafida-sag” fra 2014.



Hafida-sagen


Den 24. juli 2014 blev den 39-årige Hafida Bourouih dræbt af sin eksmand, Anders Bård Larsen, mens deres to drenge på 2 og 4 år opholdt sig i samme lejlighed. Efter drabet pakkede han liget ind i en plastiksæk, lagde det i bagagerummet på en bil, satte børnene ind på bagsædet og i timevis kørte rundt på Sjælland, indtil han efterlod liget ved en skrænt.


Han erkendte efterfølgende drabet og blev straffet med 12 års fængsel, men sideløbende med retssagen søgte han også forældremyndigheden over de to drenge ved det daværende Statsforvaltningen – og fik den. En afgørelse, der medførte store frustrationer i den dræbte kvindes familie.


Som den dræbte kvindes bror, Hassan Bourouih, dengang udtalte til TV2:


”Vi er i chok over dén afgørelse. Hvordan kan man på den måde belønne en morder for at have slået børnenes mor ihjel? Det er jo helt forfærdeligt, hvad de børn har været igennem. Og hvordan skal deres far nogensinde blive en god og kærlig forælder for de to drenge?”

Men sådan var reglerne på dét tidspunkt – her beskrevet i Berlingske:


”Ifølge Lone Brandenborg, der er formand for Danske Familieadvokater, er der ikke nogen juridisk slinger i valsen. Reglerne betyder nemlig, at forældremyndigheden som udgangspunkt altid vil være hos dén forælder, der er tilbage. En tredjepart kan ansøge om ansvaret for barnet eller børnene, men Statsforvaltningen vurderer en lang række forhold, og dér kan det godt være, at faren er den bedst egnede værge for børnene, selv om han har dræbt deres mor”.


Og Lone Brandenborg uddybede:


”Jeg forstår godt, folk kan have svært ved at forstå sådan en beslutning. Men de personlige retfærdighedsfølelser skal lægges til side, og man skal kun have fokus på, hvordan man hjælper børnene videre. Skal de også miste kontakten til deres far, som de måske har haft et tæt og godt forhold til?”.


Hafida-sagen førte til ændringer


Fra flere sider blev der i forbindelse med Hafida-sagen udtrykt enten harme, vrede eller bekymring over den daværende håndtering og lovgivning. For eksempel sagde talsmanden for ”Landsforeningen Børn og Samvær”, Viggo Bækgaard, til Berlingske: ”Ligesom hovedreglen er, at man ikke kan arve fra et menneske, man har slået ihjel, så bør hovedreglen her være, man ikke per automatik skal give forældremyndighed til den, der har slået den anden forælder ihjel”.


Og på samme vis udtalte daværende socialminister Manu Sareen (Rad.) ifølge Kristeligt Dagblad følgende om sagen:


”Det skal være sådan, at drabsmanden som udgangspunkt ikke får forældremyndigheden i sådanne ulykkelige sager. Det nye er, at barnets tarv skal være udgangspunktet, det vil være det bedste for barnet på alle leder og kanter. Og det ændrer på, at man således ikke sender signal om, at det i gåseøjne kan betale sig at slå sin kone – eller hvem det nu er – ihjel”.

Og der gik lidt tid, men så, den 28. februar 2019, blev en ny lov vedtaget af Folketinget med 105 stemmer for og 0 imod, med ikrafttræden den 1. april 2019.


Nu vil f.eks. en ubetinget fængselsstraf for incest, en seksualforbrydelse, manddrab, grov vold, omskæring af kvinder eller menneskehandel kunne få betydning for den dømtes del i forældremyndigheden over barnet, vedkommendes bopæl over barnet eller at barnet har samvær eller kontakt med vedkommende.


Og det er dén lovændring, der meget vel kan blive relevant i den aktuelle sag, hvor skyldsspørgsmålet er afklaret og Thomas Gotthard ikke kan være en dagligdags forælder for de to børn. Og her kan juristerne givetvis og på tværs af retssystemet og domstolene samt Familieretshuset afklare fremtiden for børnene. Dét vil denne artikel ikke konkret forholde sig til yderligere, men udelukkende forholde sig til sådanne situationer generelt.



Barnets bedste


Selv om straffen i sig selv sætter et udgangspunkt, så skal andre faktorer også indgå i vurderingen. Det fremgår således af loven, at der ikke kan fastsættes forældremyndighed, bopæl eller samvær, ”medmindre det er bedst for barnet”.


Her fremgår det af Forældreansvarsvejledningen:


”I vurderingen af barnets bedste skal indgå barnets relation til den pågældende forælder og barnets interesse i at have kontakt med denne”.


Og selv i en drabssituation kan dén relation faktisk føre til, at der ikke ændres på forældremyndigheden, bopælen og / eller samværet. Som det fremgår videre af Forældreansvarsvejledningen:


”Muligheden for efter en konkret vurdering af barnets bedste at fravige udgangspunktet i § 4 a i forældreansvarsloven skal anvendes restriktivt. Muligheden kan f.eks. være relevant i tilfælde, hvor en forælder som kulmination på et forhold, hvor forælderen har været udsat for vold, slår sin samlever ihjel, og barnet har en meget tæt relation til den pågældende forælder, der tilsiger, at det er bedst for barnet, at denne forælder har forældremyndighed over barnet, eller at barnet har bopæl hos eller har samvær eller anden kontakt med forælderen”.


Men omvendt skal ”vurderingen af barnets bedste, barnets trivsel og beskyttelsen af barnet (…) være baseret på en dybdegående og tværfaglig undersøgelse”. Som det beskrives videre: ”Der skal foretages en børnesagkyndig undersøgelse og som klart udgangspunkt ligeledes en belysning af forælderens personlige egenskaber og evne til at drage omsorg for barnet” – ligesom der også kan blive afholdt en børnesamtale.


Et barn kan således sagtens være påvirket af sagens faktiske omstændigheder i en lang række sammenhænge. For eksempel at barnet er påvirket af viden om, at forælderen har myrdet den anden forælder (og at deres relation derfor kan have taget varig skade), at barnets dagligdag ikke kan opretholdes på hensigtsmæssig vis med en fængslet forælder, at samvær i fængslet ikke er hensigtsmæssigt for barnet og så videre.


Dermed vil det være de specifikke omstændigheder i den konkrete sag, der afgør, om vurderingen fører til fastholdelse eller ophævelse af forældremyndigheden, bopælen og / eller samværet.



De egentlige ændringer


Men hvad har så reelt ændret sig? For umiddelbart skal der stadig en vurdering til, og den kan fortsat falde ud sådan, at der bliver eller ikke bliver konsekvenser i forhold til forældremyndigheden, bopælen og samværet.

Først og fremmest skal lovændringen ses som udtryk for, at det politiske system har taget et konkret standpunkt i denne type sager.


Som daværende børne- og socialminister Mai Mercado (Kons.) svarede under lovbehandlingen i 2018-19:


”Lovforslaget har til formål at sikre beskyttelsen af barnet ved, at der indføres en klar formodning om, at det ikke er bedst for barnet, at en forælder, der er dømt for visse former for personfarlig kriminalitet af grovere karakter, har forældremyndigheden eller del i forældremyndigheden over et barn, at barnet har samvær eller anden kontakt med denne forælder, eller at barnet har bopæl hos denne forælder.


Grundstenen i lovforslaget er barnets bedste, og formodningen kan derfor fraviges, hvis det efter en konkret og dybdegående vurdering findes, at det uanset forælderens kriminalitet er bedst for det enkelte barn, at der fastsættes f.eks. samvær.


Med lovforslaget sikres det således, at der i forældreansvarssager ikke opstår tvivl om, at hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse altid sættes over andre hensyn”.


Desuden giver den specifikke paragraf bedre muligheder for at gribe direkte ind og beskytte barnet. Og så er omstændighederne blevet udvidet, da konsekvenserne i relation til forældremyndig, bopæl og samvær også kan komme i spil ved incest, en seksualforbrydelse, manddrab, grov vold, omskæring af kvinder eller menneskehandel.



Lovteksten


Den nye lovtekst, der blev vedtaget af Folketinget den 28. februar 2019 og trådte i kraft den 1. april 2019, er den nye paragraf 4 a i Forældreansvarsloven, der ser således ud:


§ 4 a. Er en part idømt ubetinget fængselsstraf eller en anden retsfølge efter §§ 68-70 i straffeloven for incest, jf. § 210 i straffeloven, en seksualforbrydelse, jf. 24. kapitel i straffeloven, dog undtaget overtrædelser omfattet af § 228 i straffeloven, manddrab, jf. § 237 i straffeloven, grov vold, jf. §§ 245 og 246 i straffeloven, omskæring af kvinder, jf. § 245 a i straffeloven, eller menneskehandel, jf. § 262 a i straffeloven, kan der ikke, medmindre det er bedst for barnet, træffes afgørelse om følgende:

  1. At parten har forældremyndigheden eller del i forældremyndigheden over barnet efter § 11, § 13, stk. 2, § 14, § 15, stk. 2 eller 3, eller §§ 15 a eller 26-28.

  2. At barnet har bopæl hos parten efter § 17, stk. 1, eller § 26.

  3. At barnet har samvær eller anden kontakt med parten efter §§ 20-21, 22, 29 eller 29 a.


§ 4 a, stk. 2. Familieretshuset kan, hvis der foreligger mistanke om, at en part er idømt ubetinget fængselsstraf eller en anden retsfølge efter §§ 68-70 i straffeloven for kriminalitet omfattet af stk. 1, indhente oplysninger herom fra Det Centrale Kriminalregister.



Kilder


TV2, 29. marts 2015: ”Far dræbte mor – og så fik han forældremyndigheden”.

https://nyheder.tv2.dk/krimi/2015-03-29-far-draebte-mor-og-saa-fik-han-foraeldremyndigheden


Kristeligt Dagblad, 27. april 2015: ”Minister vender rundt: vil sikre dræbt forælders børn”.

https://www.etik.dk/danmark/minister-vender-rundt-vil-sikre-draebt-foraelders-boern


Berlingske, 30. marts 2015: ”Politikere rystede over forældremyndighed til drabsmand”.

https://www.berlingske.dk/politik/politikere-rystede-over-foraeldremyndighed-til-drabsmand




56 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle