• skilsmissefamilien

Børns øgede mistrivsel

Under en høring om den kommende 10-årsplan på psykiatriområdet blev spørgsmålet om børns øgede mistrivsel vendt.



”Arbejderen” udgav i dag en artikel, som sætter fokus på børns mistrivsel. Dén er nemlig øget de senere år, og der er dermed en interesse i at afklare årsagerne hertil.


Derfor holdt Folketingets Socialudvalg i sidste uge en eksperthøring som optakt til, at Folketinget skal vedtage en 10-årsplan på psykiatriområdet.


Her pegede professor og leder af Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, Noemi Katznelson, på en markant sammenhæng: at øget mistrivsel blandt børn og unge skyldes højere tempo i samfundet generelt og øget ustabilitet, eksempelvis i folkeskolen (stigninger, der også ses i mange andre lande).


Og tallene er faktisk ret bemærkelsesværdige. Ifølge artiklen har hvert sjette barn under 10 år i dag mentale helbredsproblemer, og 15 % er diagnosticeret med psykisk sygdom, inden de fylder 18 år.


”Skilsmissefamilien” beskæftiger sig som bekendt med skilsmisseområdet, hvor interessen selvfølgelig først og fremmest knytter sig til børn, der er involveret i forældrenes skilsmisse og lignende. Men høringen og ”Arbejderen”´s artikel præsenterer vigtig viden om, at der tilsyneladende er andre faktorer i børn og unges liv, der har en mere almen påvirkning af dem – og dermed, at dette kan have en relevans for barnet og den unge allerede inden forældrenes og familiens samlivsbrud. Temaet er derfor ikke kun vigtigt og relevant for psykiatrien, men også forældre generelt.



Fire grupper med mistrivsel


Artiklen henviser til fire grupper af børn og unge, der ifølge Noemi Katznelson har mistrivsel.


Den første gruppe, som er hårdest ramt, er børn og unge med vedvarende trivsel med problemstillinger, som det er svært at afklare årsagen til.


Den anden gruppe er børn og unge med en afgrænset problemstilling, herunder bestemte diagnoser.


Den tredje gruppe er børn og unge med tilbagevendende problemstillinger, hvor stress og modgang (eksempelvis i skolen eller hjemmet) skaber mistrivsel.


Den fjerde gruppe er forbigående situationer, hvor forældres skilsmisse nævnes som et eksempel.


Som del af forklaringen på børn og unges stigende mistrivsel peger Noemi Katznelson på, at de stilles over for øgede faglige krav, men også øgede sociale krav. Og det skaber samlet en form for pres på den enkelte person.


Artiklen fra ”Arbejderen” rummer flere interessante pointer om børn og unges mistrivsel (især i forhold til psykiatrien), som fremkom på høringen.

19 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle