• skilsmissefamilien

Astrid Krag: "Barnets ret til trivsel og beskyttelse skal komme i første række"

​Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) besvarede centrale spørgsmål om samarbejdschikane og udokumenterede beskyldninger i højkonflikt-sager.



En dialog mellem social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) og Karina Adsbøl (DF og bl.a. næstformand for social- og indenrigsudvalget) giver et indblik i såvel forældreansvarslovens logik – men også vigtige sammenhænge som samarbejdschikane, udokumenterede beskyldninger, hensynet til barnets bedste og at denne type højkonflikt-sager visiteres som § 7-sager.

Artiklen består af en borgerhenvendelse, som ministeren forholder sig til, samt to opfølgende spørgsmål fra Karina Adsbøl og ministerens svar på begge. Det er en forholdsvis lang tekst, men interesserer man sig for emnet ”samarbejdschikane” (og den politiske drøftelse heraf), indeholder artiklen mange vigtige oplysninger.


Artiklen er ikke kommenteret af SKILSMISSEFAMILIEN, som dog deler ministerens synspunkter - særligt omkring "hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse".


Borger-henvendelse om forældreansvarsloven og samarbejdschikane


Og ”sagen” startede op til sommerferien. ​Den 17. juni 2020 modtog Social- og Indenrigsudvalget således en intern henvendelse fra en borger. Sådanne henvendelser fremvises som udgangspunkt ikke for offentligheden. Men den 1. juli 2020 efterspurgte Karina Adsbøl (DF) en kommentar fra social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) til henvendelsen. Ministeren svarede den 19. august 2020:

”Jeg finder det rigtigst ikke at kommentere på en partstvist mellem to forældre, som har en sag under behandling ved domstolene, men jeg kan generelt oplyse, at hensynet til barnet står helt centralt i det familieretlige system.


Det er vigtigt for mig at fremhæve, at det i forældreansvarsloven er helt grundlæggende, at hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse skal komme i første række. Det betyder, at hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse har forrang over andre hensyn ved alle afgørelser efter forældreansvarsloven.


Det fremgår af de vedlagte bilag, at borgeren bl.a. mener, at det skal være et krav, at beskyldninger om overtrædelse af forældreansvarsloven og straffeloven skal dokumenteres for, at der kan lægges vægt på disse i forbindelse med behandlingen af en sag efter forældreansvarsloven. Derudover mener borgeren, at grundløse beskyldninger mod en forælder skal kunne sanktioneres.


Det er en ulykkelig situation, når forældrenes indbyrdes forhold går ud over barnet og særligt, hvis det betyder, at barnet uden grund mister kontakt til den ene forælder. Dette er der imidlertid også fokus på i forældreansvarsloven. Familieretshuset skal være særligt opmærksom på sager, hvor der foreligger såkaldt samarbejdschikane og skal hurtigt gribe ind over for det, så belastningen af barnet mindskes.

Samarbejdschikane kan udøves af begge forældre, og et manglende samarbejde kan således skyldes både bopælsforælderens og samværsforælderens forhold.


Samarbejdschikane fra bopælsforælderens side kan f.eks. ske i form af samværschikane. Hvis konflikterne omkring samarbejdet og barnet skyldes, at den ene forælder uden grund har forsøgt at hindre den anden forælders kontakt til barnet, kan det få betydning for afgørelsen om forældremyndighed eller om barnets bopæl. I disse tilfælde skal der, når der træffes afgørelse, anlægges et fremtidsorienteret børneperspektiv, hvor det tillægges stor vægt, hvem af forældrene der har bedst evne til at samarbejde og dermed på længere sigt kan sikre barnets samvær med den anden forælder.


Er der i disse sager tale om beskyldninger om overtrædelse af straffeloven, er det vigtigt at præcisere, at der i den familieretlige sag fortsat er et helt centralt fokus på barnet. Det vil således være styrende for bedømmelsen af den familieretlige sag, hvordan en situation påvirker barnet, og derfor vil vurderingen ikke være den samme, som når et skyldsspørgsmål prøves ved domstolene i en straffesag.


Af forarbejderne til forældreansvarsloven fremgår det i den forbindelse, at der altid skal ske en konkret vurdering af sagen i forhold til, hvad der er bedst for det konkrete barn i den aktuelle situation. At en straffesag er sluttet f.eks. på bevisets stilling, er derfor ikke nødvendigvis tilstrækkeligt til, at der uden yderligere undersøgelser kan træffes afgørelse om, at der ikke skal ske ændringer med hensyn til forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær. Der kan således være forhold omkring barnet, der nødvendiggør yderligere undersøgelser, før der træffes endelig afgørelse i sagen”.


Spørgsmål om, hvorvidt den modarbejdende part kan ende med at få medhold i sagen


Allerede samme dag, den 19. august 2020, fulgte Karina Adsbøl op på ministerens svar med dette spørgsmål (link det samme som til svaret herunder):


”Skal ministerens svar (…) forstås sådan, at selvom den ene part i en forældreansvarssag yder chikane, i form af udokumenterede beskyldninger m.m. mod den anden part, så kan den som udøver chikanen, og modarbejder den anden forælder, sagtens ende med at få medhold i sagen?”

Social- og indenrigsminister Astrid Krag svarede den 15. september 2020:

”Det er et klart udgangspunkt i forældreansvarsloven, at barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos.


Som det fremgår af min besvarelse af (red.: det første af ovenstående spørgsmål), er det dog i forældre-ansvarsloven også helt grundlæggende, at hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse skal komme i første række. Det betyder, at hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse har forrang over andre hensyn ved alle afgørelser efter forældreansvarsloven.


Ved afgørelse af en forældreansvarssag skal der således altid foretages en konkret vurdering af sagen i forhold til, hvad der er bedst for det konkrete barn i den aktuelle situation. Hvilken betydning grundløse beskyldninger og chikane vil have på afgørelsen i den konkrete sag, beror derfor på en samlet vurdering, hvor hensynet til barnet er helt centralt. Det er i lovgivningen særskilt fremhævet, at det i vurderingen af, hvem der skal have forældremyndigheden eller barnets bopæl, kan indgå, at den ene forælder uden grund har forsøgt at hindre den anden forælders kontakt til barnet”.


Familieretshusets vurdering af chikane


Samtidig med dette spørgsmål, dvs. den 18. august 2020, stillede Karina Adsbøl også dette spørgsmål (link det samme som til svaret herunder):


”Vil ministeren redegøre for, hvor mange chikanesager, der er i Familieretshuset fordelt på køn og hvordan Familieretshuset vurderer, hvad der er sandt, og hvad der er falsk i chikanesager herunder forældrefremmedgørelse?”

Ministerens svar blev også givet den 15. september 2020:


”Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Familieretshuset. Familieretshuset har oplyst, at der ikke findes en opgørelse over chikanesager, og at det derfor ikke kan oplyses, hvordan sådanne sager fordeler sig på køn.


Familieretshuset oplyser videre, at den enkelte sag behandles på baggrund af de oplysninger, der er i sagen, og at sagsbehandlingen tilrettelægges i forhold til, hvad der er bedst for det enkelte barn i den konkrete situation og med de udfordringer, der er i familien.


Samarbejdschikane vil i sammenhæng med familiens øvrige problemstillinger kunne føre til, at sagen visiteres til behandling som en § 7-sag (en kompleks sag med risikofaktorer som fx vold og misbrug). I § 7-sager bliver der gennemført en børnesagkyndig undersøgelse, medmindre det ikke er nødvendigt for afgørelsen af sagen. Undersøgelsen skal afklare, hvad årsagen er til samarbejdschikanen, fx at den ene forælder forhindrer den anden forælders kontakt med barnet. Hvis der i en sag, der behandles som en § 6-sag (mindre enkel sag men hvor der ikke er oplyst risikofaktorer), fremsættes påstande om samarbejdschikane, kan det ligeledes være relevant, at der gennemføres en børnesagkyndig undersøgelse.


Familieretshuset kan også i disse sager indhente en sagkyndig erklæring, som retter sig mod forholdene hos den forælder, der udøver samarbejdschikane. Dette gælder både for sager, der behandles som § 6-sager og § 7-sager. En sagkyndig erklæring kan være med til at afklare, om der er forhold hos den forælder, der udøver samarbejdschikane, der gør, at forælderen ikke kan samarbejde med den anden forælder, hvilket kan få betydning ved afgørelsen af sagen”.

23 visninger

Få vores nyhedsbrev !