• skilsmissefamilien

FORKASTET: uvildig undersøgelse af det familieretlige system

Folketinget har FORKASTET et beslutningsforslag om at igangsætte en uvildig undersøgelse af det familieretlige system. Denne artikel følger sagen fra start til slut.



Beslutningsforslaget kan læses her.


”Nye Borgerlige” foreslår at igangsætte en uvildig undersøgelse af det familieretlige system.



Anden-behandling i Folketinget (8. juni 2022):


I dag blev sagen anden-behandlet i Folketinget.


Under den afsluttende afstemning blev beslutningsforslaget forkastet.


39 stemte for (Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og medlemmer uden for folketingsgrupperne), 57 stemte imod (Socialdemokratiet, Socialistisk Folkepartiet, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne, Liberal Alliance og medlemmer uden for folketingsgrupperne). Ingen stemte hverken for eller imod.



Første-behandling i Folketinget (10. maj 2022, indskrevet den 19. maj 2022):


Den 10. maj blev sagen førstebehandlet i Folketinget.


Der var støtte til lovforslaget fra Dansk Folkeparti, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Karina Adsbøl (uden for grupperne) og Nye Borgerlige.


Der var ikke støtte til lovforslaget fra regeringen / Astrid Krag, Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti.


Beslutningsforslaget blev afslutningsvis henvist til Social- og Ældreudvalget, der nu vil lave en betænkning.


Herunder følger uddrag af de politiske ordføreres taler:


Social- og ældreminister Astrid Krag (S):

”Jeg mener, at forslaget her er blevet overhalet indenom af en undersøgelse, som VIVE netop har lavet af hele fuldbyrdelsesområdet, og derfor er det svært at se relevansen af det fremsatte forslag” (…) ”Formålet med undersøgelsen var at få viden om fuldbyrdelsesområdet, altså det, som beslutningsforslaget her handler om, og hvilken betydning den familieretlige reform har for behandling af fuldbyrdelsessagerne før og efter reformen”.


”Fordi der lige er gennemført en stor undersøgelse af fuldbyrdelse af området, og fordi der snart igangsættes yderligere undersøgelser, har jeg svært ved at se, at der er behov for endnu flere, og derfor kan regeringen ikke støtte forslaget her”.


(Karina Adsbøl (uden for grupperne) spurgte her, ”om ministeren anerkender, at der foregår forældrefremmedgørelse i Familieretshuset”):


Ministerens svar: ”Nu er det mig bekendt vist ikke sådan en beskyttet titel eller et begreb, som er meget fast defineret i forskningen og i hvert fald heller ikke i vores lovgivning. Det, jeg kan se, er jo, at der er en nogenlunde konstant mængde af skilsmissesager, som er voldsomt konfliktfyldte, hvor der er nogle børn, der kommer voldsomt i klemme, og hvor de får nogle ar på sjælen og nogle problemer, der også kaster nogle lange skygger ind i deres voksenliv. Det kan man jo høre, når man nu lytter til nogle af de unge voksne, der har levet i den slags konstante konflikter mellem deres forældre. Og derfor er det rigtigt, at vi har et skilsmissesystem, hvis hovedformål er at se, om man dog ikke kan bringe forældre, også i de svære skilsmissesager, til at kunne aftale ting, til at kunne forliges. Og selvfølgelig, hvis man ikke kan lykkes med det, må der i sidste ende kunne træffes en afgørelse, og det må også kunne håndhæves, at den aftale kan føres ud i livet. Men jeg kan klart bekræfte, at vi desværre stadig har en andel af skilsmisser, som er meget, meget konfliktfyldte”.



Camilla Fabricius (S):

”Jeg vil bare sige, at Socialdemokratiet ikke kan støtte beslutningsforslaget. Vi synes, at ministeren har redegjort rigtig godt for” (…) ”Jeg anerkender ikke den beskrivelse, som ordføreren nævner i forhold til princippet om, hvorvidt man laver chikane bare for at lave chikane. Altså, vi har chikaneparagraffer, og der tror jeg bare, det er vigtigt at sige, at sagerne har to sider”.


”Vi tror på, at det skifte, der har været, er til for barnets bedste, og at vi skal løbe det her i gang. Når man laver så stor en kulturændring, hvor man sætter børnene i centrum, vil der være noget, hvor man skal gøre tingene på en anden måde”.



Marlene Ambo-Rasmussen (V):

”Som Nye Borgerlige også skriver i deres beslutningsforslag, er der mange forskellige udfordringer i Familieretshuset, som vi er nødt til at håndtere. Det handler først og fremmest om de lange sagsbehandlingstider og den til tider også vilkårlige sagsbehandling, som flere af de skrækhistorier også har berettet om, problemer, der medfører store personlige omkostninger, og som kan skade kontakten mellem barn og forældre og for nogles vedkommende for altid. Derudover handler det også om de massive problemer med samværschikane”.


”Men det handler desværre også om manglende statistik. Vi kender simpelt hen ikke omfanget af det her problem i dybden, fordi der ikke bliver ført en ordentlig statistik over det”.



Ina Strøjer-Schmidt (SF):

”Vi kan sagtens blive enige om, at der er problemer i det familieretlige system, og det kan også være, at der er brug for yderligere undersøgelser af området. Men jeg synes, at vi i første omgang skal afvente det møde, vi har i næste uge med VIVE's rapport, og så kan vi herefter beslutte, om der er brug for yderligere undersøgelser”.



Brigitte Klintskov Jerkel (KF):

”Alle socialordførere her i Folketinget har fulgt implementeringen af Familieretshuset tæt. Senest var vi alle til et statusmøde om implementering her den 31. marts i år sammen med Familieretshuset, og der er også lagt op til en evaluering i 2024. I den forbindelse mener vi i Det Konservative Folkeparti, at en uvildig undersøgelse af det familieretlige system kan bruges til at indgå sammen med evalueringen, så vi har et bedre grundlag at evaluere på”.



Karina Adsbøl (uden for grupperne):

”Vi har jo haft rigtig mange debatter om det familieretslige område, om Familieretshuset, vi har i Socialudvalget indkaldt til samråd, vi har haft det oppe i en spørgetime, og vi har fremsat beslutningsforslag – på hver vores side i hvert fald – og det har jeg også selv gjort, for det er sådan, at som udgangspunkt skal børn jo have ret til deres mor og far. Men når vi ser, hvordan det foregår i nogle tilfælde i praksis, er det ikke barnets ret. Og så har vi en statsminister, der jo gik til valg på, havde jeg nær sagt, og i hvert fald sagde, at hun ville være børnenes statsminister. Så kan man jo undre sig over, hvorfor regeringen ikke tager det her mere alvorligt med de eksempler, vi også hører og ser rundtomkring, og altså ikke anerkender, at der i nogle sager forekommer forældrefremmedgørelse”.


”Men jeg vil godt sige, at jeg støtter de intentioner, der er, og vil også gerne støtte op om beslutningsforslaget. Jeg synes, det er vigtigt, at vi tager de henvendelser og dokumentarprogrammer – de oplevelser, borgerne har i mødet med Familieretshuset – alvorligt. Jeg synes, vi bliver nødt til at handle; jeg synes, vi bliver nødt til at rette op”.



Mette Thiesen (NB):

”Meget tyder på, at der er manglende ligestilling mellem bopæls- og samværsforælder, når sagen kommer i Familieretshuset, hvilket senest er blevet bekræftet af et nyt forskningsprojekt”.


”Men for mig handler det her sådan set ikke om køn, men det er altså ikke en retsstat værdigt, at vi har en lovgivning og et system, hvor den ene forælder fra start står juridisk svagere end den anden. Forskningsprojektet konkluderer bl.a., at samværsforælderen får en anden type rådgivning af Familieretshuset, og samtidig har deres ord mindre vægt end bopælsforælderen, når det kommer til at lave aftaler for samvær. Det er dybt uholdbart”.




Skriftlig fremsættelse (1. marts 2022):


Herunder følger enkelte nedslag i den skriftlige fremsættelse fra Mette Thiesen, Peter Seier Christensen, Lars Boje Mathiesen og Pernille Vermund (alle fra ”Nye Borgerlige”):


”Det er forslagsstillernes holdning, at der bør igangsættes en uvildig undersøgelse, så det sikres, at midlerne i det familieretlige system er tilstrækkelig effektive og intelligente og bidrager til en styrkelse af samværet mellem forælder og barn. Med effektive retsmidler mener forslagsstillerne de mekanismer i lovgivningen, som kan bringes i anvendelse til at sikre, at en afgørelse i det familieretlige system eller ved familieretten bliver håndhævet”.


”Det kan indledende anføres, at Familieretshuset i meget ringe grad fører særskilt statistik over afgørelser. Familieretshuset fører til illustration ikke statistik over sager, hvori der sker samværschikane, eller håndteringen heraf”.


”Der kan peges på helt grundlæggende generelle problemer med retssikkerheden i det familieretlige system i form af lange sagsbehandlingstider og vilkårlig sagsbehandling”.


”Baggrunden for forslagsstillernes forslag er først og fremmest en række sager, hvor borgere beskriver lange, opslidende og omkostningstunge forløb, hvor de måske indtil flere gange får medhold i retssystemet, men alligevel ikke opnår eller i kun meget begrænset omfang opnår samvær med deres barn. Selv hvor borgeren har ret, kan borgeren have svært ved at få ret”.



Om beslutningsforslaget


Beslutningsforslaget blev fremsat den 1. marts 2022 af 4 folketings-politikere fra Nye Borgerlige: Mette Thiesen, Peter Seier Christensen, Lars Boje Mathiesen og Pernille Vermund.

Beslutningsforslaget har til hensigt at forklare en handling eller et initiativ, som forslagsstillerne vil pålægge regeringen at gøre til virkelighed – og således udmønte i et lovforslag.

Beslutningsforslaget skal behandles 1-2 gange (i modsætning til et lovforslags 3 gange), før det kan vedtages.

96 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle