En amerikansk advokat giver et indblik i sine erfaringer med skilsmisser – og peger på en grundlæggende årsag til, at især arbejdende kvinder søger skilsmisse.
Den New York-baserede skilsmisseadvokat Dennis Vetrano Junior udsendte tidligere på året en video, hvori han pegede på én af de grundlæggende årsager til kvinders valg af skilsmisse.
I videoen, som du kan se ved at følge dette link, siger han:
”Jeg ser arbejdende mødre gøre det hele, og jeg ser mændene træde tilbage og sige: ”Hva', jeg behøver ikke gøre noget”. Hun har børnene, hun har dagligvarer, hun har vasketøjet, hun har måltiderne, hun har arbejdet. Dét er temaet, og kvinder er trætte”.
”Har ikke indhentet rolle-udviklingen”
Hjemmesiden Upworthy (der ”arbejder for at give mennesker og organisationer mulighed for at styrke positiviteten”) udsendte senere i maj en artikel, der beskriver situationen mere indgående.
”I løbet af de sidste par årtier har kvinder påtaget sig flere roller uden for hjemmet af nødvendighed og lyst, men deres belastning i hjemmet er ikke blevet mindre”, fremgår det blandt andet. ”De hustruer, som Vetrano taler om, har partnere, der ikke har indhentet rolle-udviklingen roller. De lever reelt stadig som i 50'erne og forventer, at deres koner tager sig af alle husholdningspligter, mens de ignorerer det faktum, at deres koner arbejder uden for hjemmet, ligesom de gør”.
Artiklen henviser til udsagn fra kvinder, der valgte skilsmissen. Én udtalte: ”Hvis jeg skal klare alting selv, kan jeg lige så godt være alene”. En anden udtalte: ”Efter skilsmissen havde jeg ét barn mindre at tage mig af”.
Desuden udtalte en advokat, at hendes ”kvindelige klienter ofte er gladere efter skilsmisse”.
Upworthy skriver afslutningsvis: ”Det får helt sikkert én til at undre sig over modenhedstemaet her. Ikke i forhold til, at mænd er umodne, men kvinder, der meget hurtigere tilpasser sig samfundsændringer, mens nogle mænd kæmper for at følge med eller endda se sammenhængen, der fører til skilsmisse”.
Comments