Regeringens lovprogram 2024-25

Regeringen har fremlagt sit lovprogram for det kommende folketingsår, 2024-25. I denne artikel sættes der fokus på de lovforslag, som er relevante for skilsmisse-området samt tilknyttede områder.

I dag åbnede Folketinget til en ny politisk sæson, og regeringen offentliggjorde derfor sit lovprogram for det nye folketingsår. Det indeholder de lovforslag, som regeringen forventer at fremlægge i løbet af folketingsåret.

I denne artikel får du et overblik over de sager, som er relevante for skilsmisse-området samt tilknyttede områder. Bemærk, at ”Skilsmissefamilien” fremover følger disse sager.

Midlertidig fratagelse af en forældres rettigheder efter lov om folkeskolen ved en elevs ophold på krisecenter

Punktet hører under børne- og undervisningsministeren.

Lovforslaget har til formål at sikre bedre adgang til skoleskift for elever, som opholder sig på et krisecenter, uden at den anden forældremyndighedsindehaver får kendskab til barnets eller den anden forældres opholdssted.

Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om lettere adgang til skoleskift under ophold på krisecentre mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti fra december 2023.

Det forventes, at lovarbejdet opstartes i oktober 2024.

Ændring af forældreansvarsloven (styrkelse af barnets ret til begge forældre, herunder barnets bedste ved samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse, samt forældreansvar for forældre, der er dømt for gentagen vold i nære relationer)

Punktet hører under social- og boligministeren.

Lovforslaget har bl.a. til formål at styrke barnets ret til begge forældre og at styrke hensynet til barnets bedste ved samarbejdschikane, forældrefremmedgørelse. Forslaget har endvidere til formål at styrke barnets bedste, når en forælder er dømt for gentagen vold i nære relationer.

Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om et forbedret familieretligt system mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige fra november 2023.

Det forventes, at lovarbejdet opstartes i oktober 2024.

Ny bog: "Løves forældre skal skilles"

Historien om Løve giver ganske unge børn mulighed for at forholde sig til deres egen skilsmissefamilie.

Op til sommerferien udkom en ny bog, der er skrevet til børn helt ned til 3 år – om et ganske alvorligt emne, nemlig forældres skilsmisse.

Den hedder ”Løves forældre skal skilles” og er skrevet af Maja Nór Salómon Nielsen.

Løve er en lille løveunge, der bor på savannen sammen med sine forældre.

En dag får Løve at vide, at mor og far skal skilles. Dét vækker en række følelser i Løve, der har det svært med den nye situation.

Heldigvis har Løve sin bedste ven Fugl, der hjælper Løve med at håndtere alle de svære følelser.

Barnets kobling til historien om Løve

”Løves forældre skal skilles” fortæller dén historie, som mange børn selv står midt i: nemlig at deres forældre skal skilles.

Dét kan i sig selv være en svær situation for barnet, der kan have svært ved at forholde sig til og rumme følelserne. Men ved at høre historien fortalt gennem Løve bliver der umiddelbart en vis distancering til temaet; det kan nemlig være nemmere at forholde sig til Løves forældres skilsmisse og situation end barnets egen.

For eksempel bliver Løve ked af det, som selvfølgelig er en følelse, som mange børn tumler med. Samtidig spekulerer Løve over, om det er Løves skyld, at forældrene skal skilles. Her agerer den gode ven, Fugl, fornuftens stemme:

””Det er ikke din skyld”, siger Fugl til Løve. ”Din mor og far elsker dig højt. Det er de voksnes beslutning, og det har ikke noget med dig at gøre”.

På denne måde formår Fugl at fjerne ansvarsfølelsen fra Løves tanker – og det er i situationer som denne, at et barn kan drage læring af Løves oplevelser i forhold til sin egen situation.

Udtryksfulde illustrationer

”Løves forældre skal skilles” har et forholdsvist lavt lixtal (på 24), som gør, at ret unge børn selv kan læse historien. Men der er selvfølgelig også mulighed for, at barnet kan læse den sammen med en forælder.

Alle bogens 38 sider er prydet af tegninger, som forfatteren Maja Nór Salómon Nielsen selv har stået for. Illustrationerne er udtryksfulde og knytter sig fint til historien, så de udtrykker dét, der foregår. Et eksempel er hvor Løve giver udtryk for at være glad for at være alene med henholdsvis sin mor og sin far, og som udtryksfuldt vises gennem to illustrationer af henholdsvis kys fra far og kram fra mor.

Der er tale om en charmerende bog om et alvorligt emne, udtryksfulde tegninger, dialog med masser af svære tanker med hjælp til en bedre forståelse – og mulighed for at forstå og rumme forældrenes skilsmisse.

”Løves forældre skal skilles” udkom den 14. maj 2024 fra forlaget ”Books On Demand”.

Du kan læse mere om ”Løves forældre skal skilles” på forlagets hjemmeside.

Om forfatteren

Forlaget ”Books on Demand” beskriver forfatteren, Maja Nór Salómon Nielsen, således:

”Maja Nór Salómon Nielsen (f. 1983) er uddannet socialrådgiver, og selv fraskilt mor til to.

Bogen er skrevet med afsæt i hendes egne erfaringer, idet hun har gennemgået en problematisk skilsmisse, hvor børnene kom i klemme. Hun har selv oplevet hvordan det er at fejle, og hvad det gør ved børnene at føle skyld og skam i forbindelse med deres forældres brud.

Mange års øvelse har givet inspiration til denne bog, som forhåbentlig kan hjælpe andre forældre til at åbne for de svære samtaler, og hjælpe deres børn godt igennem skilsmissen.

Udover ”Løves forældre skal skilles” har hun tidligere udgivet bøgerne ”Skilsmisse i børnehøjde”, ”Øen” og ”Drømmefanger”.

Det skal bemærkes, at ”Skilsmissefamilien” har modtaget et anmeldereksemplar af ”Løves forældre skal skilles” fra forlaget ”Books on Demand”.

Igen fokus på chikane - men husk barnets bedste

Der er igen politisk fokus på samværschikane og forældrefremmedgørelse – men igen er det med risiko for at overse barnets bedste.

Lørdag udsendte BT en række artikler, der sætter fokus på samværschikane og forældrefremmedgørelse.

Først udkom artiklen ”Opsigtsvækkende dom i Højesteret: mor fik børnene ved hjælp af årelang chikane mod far”.

Her kunne man læse om en dom fra den 16. august, hvor en mor til to børn på fire og syv år havde fået bopælsretten – selv om hun ifølge dommen havde udøvet samværschikane og holdt børnene fra deres far.

Forklaringen var, at moderen efter flere års samværschikane var børnenes primære forælder, og dét blev væsentligt for dommen.

Senere udkom artiklen ”Eksperter revser ny lovændring: forældre kan stadig chikanere sig til forældremyndighed”.

Her udtalte formanden for Dommerfuldmægtigforeningen, Nina Palesa Bonde, sig om samværschikane.

Blandt andet står der i artiklen:

”Hvis en forælder anklager den anden på falsk grundlag for overgreb eller lignende, så stopper samværet. Mens barnet så alene er hos den anklagende part, så er denne forælder barnets eneste omsorgsperson. 

Herefter er det et spørgsmål om tid, før den anden forælder er blevet gjort fremmed for sine børn og derfor ikke kan få forældremyndigheden eller bopælsretten”.

Og ud på aftenen udkom artiklen ”Politikere reagerer: samværschikane mod forældre skal stoppes”.

Her forholder en række politikere sig til samværschikane og varsler handling.

Blandt andet foreslår én af folketingspolitikerne, at udøver en forælder samværschikane, skal bopælsretten flyttes til den anden forælder.

Barnets bedste?

“Skilsmissefamilien” har længe fokuseret på samværschikane og særligt forældrefremmedgørelse. Især sidstnævnte er blevet mere omtalt af medierne de seneste par år, og derfor er der god grund til at hilse den aktuelle debat velkommen.

Men det er alligevel afgørende, at fokus på barnets bedste fastholdes – og dét er der en risiko ikke sker.

Dels er der forslaget om, at myndighederne hurtigt skal ty til overvåget samvær for at sikre kontakten. Det er bestemt et egnet værktøj til at bevare kontakten under betryggende fysiske rammer. Men samtidig skal myndighederne naturligvis sikre sig, at det faktisk er til barnets bedste med overvåget samvær. Viser barnet f.eks. modstand mod kontakten eller er der informationer i sagen, der synes imod brugen af overvåget samvær, kan myndighederne jo ikke fastsætte det – fordi det potentielt strider mod barnets bedste.

Derfor skal vurderingen fortsat bero på fakta i sagen forud for en eventuel beslutning om at benytte overvåget samvær.

Og dels er der tilgangen om, at udøver den ene forælder samværschikane, skal bopælsretten flyttes til den anden forælder.

Det er selvfølgelig oplagt at tillægge det betydning i sagen, at den ene forælder forbryder sig mod barnets bedste ved at udøve chikane. Måske kan sådanne tiltag godt blive en meget vægtig side af sagen, der kan udløse en form for straf til den pågældende forælder. Men også her står barnets bedste, som lovgivningen er nu, forrest – og dét bliver næppe ændret:

Hvis barnet vitterlig er tæt knyttet til den pågældende forælder, kan det alt andet lige være til barnets bedste at være hos den pågældende forælder. Og derfor kan det sagtens blive forholdsvis indgribende for barnet, at forælderen mister bopælsretten – fordi barnet derved også straffes. Og dét vil derfor stride kraftigt mod intentionen bag lovgivningen.

Her er formanden for Dommerfuldmægtigforeningen, Nina Palesa Bonde, ude med en vigtig pointe.

Hun siger:

”De børnesagkyndige skal hurtigst muligt i et forløb udpege, hvem af forældrene, der aktivt bidrager og om nogen aktivt chikanerer. Desuden skal man meget hurtigt ind og sikre overvåget samvær i sager, hvor der er konflikt”.

Det vil givetvis kræve mange ressourcer at foretage denne afklaring af hvem af forældrene, der aktivt chikanerer. Samtidige gør de medfølgende høringer osv. i forbindelse med oplysning af sagen, at sagsbehandlingen grundlæggende tager en vis tid.

Men samtidig er det ikke givet, at myndighederne reelt kan afklare hvem af parterne, der er den ”chikanerende” part. En anklage om f.eks. vold eller overgreb, der ikke kan påvises / bevises, er ikke i sig selv udtryk for chikane – fordi anklagen kan være reel.

Få alle hensyn med

Samlet set bør debatten om samværschikane og forældrefremmedgørelse ikke blive så fokuseret, at man undlader at indtænke barnets bedste. Barnet er og skal også være både udgangspunktet og omdrejningspunkter i sager som disse.

Så på den ene side står dels identifikationen af samværschikane og forældrefremmedgørelse, myndighedernes og domstolene muligheder for at indtænke det i de enkelte sager samt de eventuelle konsekvenser for de forældre, der udøver det.

Samtidig skal barnets bedste sikres, så myndighederne og domstolene sikrer samværet, hvor dette skønnes hensigtsmæssigt for barnet.

”Skilsmissefamilien” følger selvfølgelig fortsat området og særligt den politiske behandling af emnet.