FORKASTET: skærpet straf for vold i nære relationer

Folketinget har FORKASTET et beslutningsforslag om at skærpe straffen for vold udøvet i nære relationer.

Bemærk, at ”Skilsmissefamilien” løbende følger beslutningsforslaget gennem denne artikel.

Beslutningsforslaget er fremsat af Karina Lorentzen Dehnhardt og Theresa Berg Andersen (begge fra Socialistisk Folkeparti).

Beslutningsforslaget, der knyttes til Retsudvalget og justitsminister Peter Hummelgaard (Socialdemokratiet), kan læses her.

Andenbehandling i Folketinget (3. april 2025):

I dag blev beslutningsforslaget forkastet af Folketinget.

For forslaget stemte 33: Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Alternativet, Borgernes Parti og Leila Stockmarr (Enhedslisten).

Imod forslaget stemte 71: Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance, Moderaterne, Enhedslisten, Radikale Venstre og Jon Stephensen (uden for grupperne).

En enkelt (Mike Villa Fonseca, uden for grupperne) stemte hverken for eller imod forslaget.

Førstebehandling i Folketinget (28. januar 2025):

I dag blev beslutningsforslaget førstebehandlet i Folketinget.

Der var umiddelbart opbakning til forslaget fra Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

Der var umiddelbart ikke opbakning til forslaget fra Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance, Moderaterne, Enhedslisten og Alternativet.

Debatten blev afsluttet med, at beslutningsforslaget blev henvist til Retsudvalget, der nu vil lave en betænkning.

Herunder følger uddrag af de politiske ordføreres taler:

Justitsminister Peter Hummelgaard (Socialdemokratiet):

”Det bringer mig jo så til det her beslutningsforslag, som jeg synes er et godt beslutningsforslag, som regeringen hilser meget, meget velkommen. Og jeg vil gerne sige allerede nu, at regeringen er enige i, hvad det er, forslagsstillerne skriver, for vi mener også, at der er behov for at skærpe straffen for bl.a. vold i nære relationer, partnerdrab osv. Vi har allerede gjort en lang række forskellige tiltag både under den her regering og i den sidste S-ledede regering, og vi agter at gøre meget, meget mere”.

”Når vi alligevel ikke kan støtte det her beslutningsforslag, er det jo selvfølgelig, fordi det koster penge og det koster fængselspladser. Vi mener, der er nødt til at blive set på det i en sammenhæng”.

Bjørn Brandenborg (Socialdemokratiet):

”Vi deler forslagsstillernes grundlæggende synspunkter omkring partnervold, for man skal selvfølgelig kunne føle sig tryg i sit eget hjem. Og med de statistikker, vi har set i forhold til partnervold, er det klart, at det ikke alene er personlige problemer, som de enkelte selv må kæmpe med. Der er tale om et samfundsproblem, som vi må tage et fælles ansvar for”.

”Med den meget omfattende reform på vej, en reform, som kommer til at se bredt på straffe, forebyggelse, fængselspladser og mere, synes vi, at et spørgsmål som det, forslagsstillerne sætter på dagsordenen i dag, bedst hører til i den forbindelse. Så selv om vi ikke kan støtte forslaget, som det ligger her, mener vi, at det er et vigtigt emne, som vi bør fortsætte drøftelserne omkring”.

Jan E. Jørgensen (Venstre):

”Jeg vil godt sige tak for beslutningsforslaget, og jeg vil også sige, at jeg nok er enig med forslagsstillerne i, at vi som samfund tidligere desværre har haft for vane at vende det blinde øje til vold i hjemmet og nogle gange omtale det som husspektakler. Jeg tror også, at vold i hjemmet, og det kan så være mod ens partner eller mod ens barn, desværre nok er langt mere udbredt, end de fleste af os i dagligdagen sådan går rundt og forestiller os og måske også ville bryde os om at vide”.

”Så det er et sympatisk forslag, som forslagsstillerne kommer med her, om, at vold i hjemmet skal straffes hårdere, men når vi i Venstre, som tingene ser ud nu, ikke kommer til at stemme for, er det bl.a., fordi vi ønsker hårdere straffe for en række voldsforbrydelser over en bred kam. Men i de politiske drøftelser, der kommer i forbindelse med strafreformen, kunne det da give rigtig god mening at se på, hvordan vold i hjemmet straffes, så vi får en samlet drøftelse af, hvordan vi sikrer en mere retfærdig og konsekvent strafudmåling for vold, inklusive vold i nære relationer”.

Betina Kastbjerg (Danmarksdemokraterne):

”I Danmarksdemokraterne mener vi, at straffene for personfarlig kriminalitet generelt er alt for lave, og vi finder det nødvendigt at øge dem markant”.

Steffen Larsen (Liberal Alliance):

”Gentagen vold i nære relationer er altså allerede en skærpende omstændighed, og vi går ind for, at det er en skærpende omstændighed. Ligeledes var vi også imod den gamle såkaldte ægtefællerabat på drab, som jo også med stor fornuft blev afskaffet af Højesteret i 2009. Og jeg kan ikke se, hvordan et krav om at lave endnu en paragraf, der siger det samme som to andre paragraffer, egentlig ændrer noget. Det er allerede en skærpende omstændighed, så hvordan skal en tredje paragraf, der siger det samme, gøre det endnu tydeligere?”

Nanna W. Gotfredsen (Moderaterne):

”Det er en virkelig vigtig diskussion og også en diskussion, som er virkelig svær og kompleks og, spørger man mig, ikke altid lige oplyst og vidensbaseret. Virker straf? Altså, inden man svarer på det spørgsmål, skal man finde ud af, hvad straffen skal virke på. Hvad er det, man vil opnå, og hvordan ser evidensen ud? Og nej, evidensen er ikke ret meget med tanken om, at straf virker”.

Mai Mercado (Det Konservative Folkeparti):

”Hjemmet bør være det tryggeste sted for ethvert menneske. Det er her, vi vokser op, og det er her, vi skal være trygge. Derfor er vi også helt enige med SF i præmissen om, at straffen faktisk skal være hårdere, når det er i hjemmet, at volden eller drabet udøves. Derfor er vi også positive over for, at det skal være en skærpende omstændighed, hvis volden eller drabet begås inden for hjemmets fire vægge, og med de ord kan Konservative støtte beslutningsforslaget”.

Rosa Lund (Enhedslisten):

”Der er en opfattelse i samfundet af, at partnervold ikke er det største problem i Danmark. Men Danmark er faktisk et af de lande i hele EU, der har den allerhøjeste forekomst af partnervold, og vi har mere end dobbelt så mange tilfælde, som de eksempelvis har i Portugal og Spanien. Vi har ikke brug for at sende et signal om, at vi er imod, det her sker – vi har brug for at forhindre, at det sker”.

”Vi tror simpelt hen ikke på, at en strafskærpelse tjener noget formål i den her situation, og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget fra SF, selv om vi sådan set deler intentionen om at gøre noget ved det her problem”.

Mette Thiesen (Dansk Folkeparti):

”Det her er et rigtig godt forslag fra SF, synes jeg. Gudskelov, vil jeg så sige, har vi fået afskaffet det her med, at det gav strafrabat, hvis man slog en partner ihjel, eksempelvis sin kone. Det har altid undret mig enormt meget, at det skulle være en formildende omstændighed. Jeg synes nærmest tværtimod, at det skulle være skærpende, hvis man slår en, man holder så meget af, ihjel”.

Zenia Stampe (Radikale Venstre):

”Men når jeg har lidt svært ved alligevel at sige i dag, om vi stemmer for eller ender med at stemme gult, er det, fordi jeg selv er ved at miste overblikket over, og det tror jeg vi alle sammen er, hvad strafniveauerne egentlig er. Vi bruger jo netop det her med skærpende omstændigheder flere og flere steder, og så har vi også alle de der steder, hvor vi straffer dobbelt, hvis det er i et bestemt område, hvis det er bandekriminalitet, osv. Så jeg har efterhånden faktisk svært ved at se, om niveauerne er rimelige, ikke bare enkeltvis, men også på tværs. Altså, jeg vil nødig ende i en situation, hvor vi pludselig ender med – og partnervold er alvorligt – at stå i en situation, hvor partnervold bliver straffet hårdere, end hvis man slår en ung kvinde, man slet ikke kender, ned i byen. Det synes jeg jo sådan set er lige så alvorligt, også kvindevold. Så jeg kan bare ikke gennemskue, hvad det vil betyde, at det bliver en skærpende omstændighed”.

Torsten Gejl (Alternativet):

”I forhold til den reform tror jeg, at det er rigtig godt, at vi har den her debat. Det er tit sådan, at når man kommer til noget lovgivning og der har været nogle gode debatter omkring beslutningsforslag i salen op til noget lovgivning, så er der sådan en lille lampe, der blinker, når man kommer ind og diskuterer det i den lovgivende forsamling, og det tror jeg er meget godt at det her gør med hensyn til, hvis man bliver udsat for vold af ens nærmeste eller partnerdrab eller partnervold”.

Karina Lorentzen Dehnhardt (Socialistisk Folkeparti):

”Tak for en egentlig fin, synes jeg, og også på mange måder nuanceret debat omkring det her forslag. Når vi fremsatte det her i november, er det jo, fordi vi på en eller anden måde synes, at det ligesom er mere strafværdigt, når vold bliver begået i de relationer, hvor man skulle være tryggest. Vi har ikke fremsat forslaget, fordi vi sådan tror på, at det har den helt store forebyggende virkning. For os er det vigtigt at vise, at nu tager vi faktisk det endelige opgør med konerabatten. Vi tog jo et opgør på den måde, at partnerdrab blev ligestillet med andre drab i 2009, men jeg synes faktisk, tiden er til at gå den anden vej”.

Skriftlig fremsættelse (15. november 2024):

Herunder følger uddrag fra bemærkningerne til forslaget:

”Samfundet har gennem al for mange år vendt det blinde øje til vold i hjemmet, som man mest af alt opfattede som et anliggende, der hørte til privatlivets fred”.

”Forslagsstillerne mener, at både børn og voksne som en helt rimelig og naturlig forventning skal kunne føle sig trygge og fri i deres eget hjem. Hvis denne forventning brydes, er det efter forslagsstillernes opfattelse ikke tilstrækkeligt at sidestille vold udøvet inden for hjemmet med vold begået uden for hjemmet”.

”Forslagsstillerne mener, at det bør fremgå helt eksplicit, at det skal være en skærpende omstændighed, hvis volden udøves af en person i eller nært knyttet til den forurettedes husstand, på samme måde som hjemmerøverier også straffes hårdere end røveri på åben gade”.

”Forslagsstillerne medgiver, at regeringen har iværksat initiativer mod partnervold og -drab, men forslagsstillerne mener, at der er behov for at styrke indsatsen yderligere”.

”Forslagsstillerne ønsker derfor med dette forslag at tage skridtet videre og signalere, at samfundet ser med stor alvor på vold i eget hjem. Derfor foreslås det, at det ved strafudmålingen er en skærpende omstændighed, hvis vold, vold med døden til følge eller drab er udøvet af en nær relation i hjemmet, hvor man ellers burde være tryg, og at denne skærpelse kommer til at fremgå helt eksplicit”.

FORKASTET: ligedeling af pensions-indbetalinger

Folketinget har FORKASTET et beslutningsforslag om, at pensionsindbetalinger som udgangspunkt skal deles ligeligt i tilfælde af skilsmisse.

Bemærk, at ”Skilsmissefamilien” løbende følger beslutningsforslaget gennem denne artikel.

Beslutningsforslaget er fremsat af Sólbjørg Jakobsen (Liberal Alliance), Lisbeth Bech-Nielsen (Socialistisk Folkeparti), Carl Valentin (Socialistisk Folkeparti) og Rosa Lund (Enhedslisten).

Beslutningsforslaget, der knyttes til Socialudvalget og minister Sophie Hæstorp Andersen (Socialdemokratiet), kan læses her.

Andenbehandling i Folketinget (18. marts 2025):

I dag blev beslutningsforslaget forkastet af Folketinget.

For forslaget stemte 31 (Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet samt Mike Villa Fonseca (uden for grupperne).

Imod forslaget stemte 78 (Socialdemokratiet, Venstre, Danmarksdemokraterne, Moderaterne, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti samt Jon Stephensen og Jeppe Søe (uden for grupperne).

Hverken for eller imod forslaget stemte 0. 

Førstebehandling i Folketinget (8. januar 2025):

I dag blev beslutningsforslaget førstebehandlet i Folketinget.

Der var umiddelbart opbakning til forslaget fra Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Alternativet.

Der var umiddelbart ikke opbakning til forslaget fra Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen, Socialdemokratiet, Venstre, Danmarksdemokraterne, Moderaterne, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti.

Debatten blev afsluttet med, at beslutningsforslaget blev henvist til Socialudvalget, der nu vil lave en betænkning.

Herunder følger uddrag af de politiske ordføreres taler:

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (Socialdemokratiet):

”Det er sådan i dag, at det ved skilsmisse jo er udgangspunktet, at ægtefællerne ligeledes ligedeler deres formue, medmindre de har aftalt særeje ved en ægtepagt. Siden 2007 har det for pensionsordninger dog været sådan, at rimelige pensionsordninger ikke ligedeles. Hver ægtefælle udtager derfor som udgangspunkt sin egen pensionsopsparing, hvis den afspejler en rimelig pension baseret på ægtefællens uddannelse, job og lønningsforløb. Der er forskellige undtagelser, som sikrer, at en ægtefælle, som er dårligt stillet rent pensionsmæssigt, kan få en økonomisk kompensation fra den anden ægtefælle. Så hvis en ægtefælle har foretaget pensionsopsparinger, ud over hvad der er rimeligt, skal værdien af denne opsparing som udgangspunkt deles med den anden ægtefælle”.

”Her til sidst vil jeg gerne bemærke, at jeg er meget optaget af, at vi har velfungerende og hensigtsmæssige regler om deling af pensioner, hvis man går hen og bliver skilt, og det mener jeg også vi har. Men som jeg har talt om, har vi jo regler, der er udtryk for, at man bliver nødt til at have en balance omkring pensionsopsparinger og ægtefællers indretning af deres økonomi under ægteskabet. Vi bliver også nødt til at huske på, at man som ægtefæller allerede i dag kan indgå aftaler ved en ægtepagt – aftaler, som passer lige netop til ens konkrete økonomiske forhold. Efter min opfattelse vil det fremsatte beslutningsforslag ikke være hensigtsmæssigt, fordi vi allerede har et afbalanceret regelsæt på området, og som jeg redegør for, vil det kunne medføre nogle uhensigtsmæssige økonomiske konsekvenser for nogle ægtepar i tilfælde af skilsmisse. Derfor er vi også nødt til at kigge på det”.

Gunvor Wibroe (Socialdemokratiet):

”For de fleste er pensionen afgørende, fordi den giver en økonomisk sikkerhed. Den skal gerne kunne opretholde vores levestandard og dække udgifter til bolig, mad og andre livsnødvendigheder, når vi ikke længere er på arbejdsmarkedet. Jeg er også enig med forslagsstillerne i, at der skal være rimelighed og retfærdighed til, når det kommer til mænd og kvinders pensionsordninger. Kvinder har lavere pensionsordninger, og det bør ikke være sådan, at kvinder skal være mere utrygge og usikre på deres pensionisttilværelse end mænd. Vi mener dog ikke, at de løsninger, som det her beslutningsforslag lægger op til, er det, der er behov for lige nu”.

”I Socialdemokratiet mener vi derfor, at vi skal fortsætte med at skubbe på i forhold til at ændre de strukturelle forhold, som kan stå i vejen for en økonomisk ligestilling, herunder i forhold til pensioner, herunder det kønsopdelte arbejdsmarked. Det er f.eks. en faktor, og lønninger, arbejdstid og barsel har en stor betydning”.

Christian Friis Bach (Venstre):

”Der er masser af juridiske og tekniske ting, der skal afklares. Som ministeren og fru Gunvor Wibroe har sagt det, tog det 8 år, sidst man dykkede ned i det her; det er stærkt indviklet, og derfor tager det tid at kigge på. Så når vi har et beslutningsforslag, der siger, at det her fikser vi lige nu, her i den her folketingssamling, så er det jo ikke realistisk, og derfor kan vi jo ikke stemme for. Men vi ønsker da og med den åbenhed, ministeren har udtrykt, at få set på, om de her rimelighedsgrænser er rigtige. Lad os kigge på det – det vil tage lidt tid – og lad os så komme tilbage her i salen og se, om vi skal lave noget om”.

Marlene Harpsøe (Danmarksdemokraterne):

”Danmarksdemokraterne kan ikke støtte beslutningsforslaget. Vi stemmer imod, fordi vi ikke mener, at vi fra Folketingets side skal bestemme, hvordan ægtefæller vil dele deres pensioner mellem sig ved en eventuel skilsmisse. Der er, for at sige det rent ud, grænser for, hvad Folketinget skal blande sig i. Det her er et spørgsmål, som den enkelte familie må forholde sig til, og man må tage et personligt ansvar for at sikre pensionsforholdene i de her situationer. Pensionsopsparinger er individuelle og personlige, og de er modsat opsparinger ofte ikke delt mellem ægtefæller.

Danmarksdemokraterne anerkender dog, at nogle familier, hvor den ene ægtefælle arbejder mere end den anden, fordi den anden har taget flere opgaver i familielivet og på den måde ikke optjener den samme pension, kan have et ønske om at dele pensionen med hinanden. Der kan f.eks. være tilfælde, hvor den ene ægtefælle betaler noget af egen pension til den anden i den periode, hvor den anden ægtefælle er væk fra arbejdsmarkedet. Det synes vi der skal være mulighed for, og derfor så vi også gerne, at det gøres nemmere for de her ægtefæller at dele pensioner mellem sig, når de er gift, så de kan indrette familielivet, som de har lyst til”.

Carl Valentin (Socialistisk Folkeparti):

”Siden 2007 har pensionsformuen været personligt særeje i ægteskabet i Danmark, og det betyder, at man altså ikke antager, at folk vil dele deres pension ved skilsmisse, selv om man antager, at folk vil dele stort set alt andet. For mig at se er det helt absurd, og det er det af tre grunde: For det første deler vi i dag allerede værdipapirer og fast ejendom ved skilsmisse. Vi ved, at mænds pensionsformuer i gennemsnit er 19 pct. højere end kvinders”.

”For det andet afspejler de ulige pensionsopsparinger i høj grad det løngab, som findes mellem mænd og kvinder”.

”For det tredje bliver 40 pct. af alle ægtepar i Danmark altså skilt. Vi lever simpelt hen bare i en anden virkelighed, end vi tidligere har gjort, og det betyder, at rigtig mange mennesker, oftest kvinder, står til at miste en større del af parrets samlede pensionsopsparing ved skilsmisse”.

Sólbjørg Jakobsen (Liberal Alliance):

”Indgåelse af ægteskab er typisk en meget romantisk og positiv begivenhed, men med forslaget i dag behandler vi det, som sjældent er lige så lyserødt og romantisk. Det er desværre en situation, som en del af os, som er blevet gift, havner i, nemlig skilsmisse og dermed reglerne om deling af den formue, ægtefællerne har inden skilsmissen”.

”Alle disse nævnte eksempler, herunder skæve pensionsformuer ved ægteskabsindgåelse, eller måske arvemæssige forhold, gør, at det kan være en rigtig god idé at forholde sig til, om udgangspunktet om formuefællesskab er det rigtige for præcis dig og din kommende ægtefælle. Men det er jo noget, parret selv skal bestemme og ikke Christiansborg. Det er netop det, vi foreslår. Så at begrunde, at man ikke bakker det her forslag op, med, at det bestemmer Christiansborg ikke, giver absolut ingen mening, hvis man mener, at vi skal have formuefællesskab. Det er en helt anden sag, hvis man mener, at vi ikke skal have formuefællesskab. Men at mene, at vi fra Christiansborg side skal bestemme en enkelt undtagelse, og at alt andet skal gælde, har jeg meget svært ved at se logikken i”.

Rosa Eriksen (Moderaterne):

”Jeg anerkender de intentioner, som LA, SF og Enhedslisten giver udtryk for med forslaget. For det kan synes uretfærdigt, at pensionen ikke deles ved skilsmisse, hvis man har haft ulige mulighed for at spare op. Det kan netop skyldes prisværdige formål, hvor den ene ægtefælle har brugt tid på at understøtte familiens hverdag, tid, som man ellers kunne have brugt på arbejdsmarkedet”.

”Det her er et vanskeligt teknisk område, som kræver, at vi finder balancen mellem de forskellige hensyn. Vi tror nu på, at balancen rammes fornuftigt gennem den eksisterende regulering. Vi ser ikke behov for at ændre standardindstillingen til automatisk deling af pension. Regeringen er dog åben over for at inddrage eksperterne på området og undersøge, hvorvidt de eksisterende kompensationsordninger kan justeres, så vi sikrer bedre økonomisk tryghed i urimelige situationer ved skilsmisse”.

Birgitte Bergman (Det Konservative Folkeparti):

”Vi støtter sådan set intentionen bag forslaget om at skabe større ligestilling mellem mænd og kvinder ved skilsmisse, men Det Konservative Folkeparti mener ikke, at den foreslåede løsning er den rette vej at gå for at opnå dette formål”.

”Uligheden i pensionsformuen kan allerede i dag løses, hvis ægteparret indgår en ægtepagt om ligelig deling af pensionsformuen ved skilsmisse. Politisk kan man også åbne op for nye muligheder for, at parterne kan indgå på hinandens pensionsordninger, så nedsat tid ikke koster på pensionsordning.

Ifølge Forsikring & Pension er der en række problemer i forbindelse med livrente, både teknisk og aftaleretligt, men de anbefaler også forskellige løsninger, f.eks. hvordan man kan udbrede ægtepagter, der sikrer ligelig deling og større tilskyndelse til, at ægtepar kan indbetale på en hinandens pensionsordninger, og det synes jeg er klogt. I Det Konservative Folkeparti kan vi ikke støtte forslaget, men vi bakker op om de anbefalinger fra Forsikring & Pension”.

Lotte Rod (Radikale Venstre):

”Jeg er for det her forslag. Imens jeg har siddet og lyttet til debatten, har jeg været lige ved at gå ud af mit gode skind. Regeringen er simpelt hen så gammeldags på det her spørgsmål. Altså, det er jo ikke et spørgsmål om teknik. Det her er ikke mere kompliceret end de mange andre ting, der er komplicerede, når man skal dele. Det her er ikke et spørgsmål om at tvinge. Det er heller ikke et spørgsmål om at være liberal. Det er jo et spørgsmål om at have en samlet lovgivning om, at som udgangspunkt deler man. Hvis der så er noget, der gør, at det ikke giver mening at dele, så aftaler man det. Men udgangspunktet er, at man deler.

Derfor synes jeg, at det kommer an på det helt principielle i, om man enten går ind for ligestilling, eller man ligesom regeringen fastholder en gammeldags tanke om, at hvis manden tjener flest penge, er det også rimeligt, at han skal have en større pension. Altså, det er det, det her handler om.

Jeg synes, det er et levn fra gamle dage. Jeg er glad for, der er partier, der har rejst det her forslag. Det mest ærgerlige, jeg kan sige om forslaget, er i virkeligheden, at jeg ikke selv har fremsat det. I Radikale Venstre ville vi gerne have været med, og vi kan som sagt varmt støtte forslaget”.

Mikkel Bjørn (Dansk Folkeparti):

”Hvis jeg har forstået det her forslag korrekt, betyder det jo i praksis, at lad os sige en 60- eller 70-årig mand finder en 10-15 år yngre kone og de måske er gift i 1 års tid og bliver skilt, så skal den person, der har sparet pension op i mange, mange flere år, måske årtier, end den anden partner, dele sin pension halvt-halvt med den anden. Det synes jeg ærlig talt er, ja, skørt og meget mærkværdigt. Det synes jeg, og jeg synes ikke, det er i tråd med det, Liberal Alliance tidligere har givet udtryk for at de mener på det her område, nemlig at du kan godt, at der er personligt ansvar, og at det her er noget, man kan aftale internt i familierne. Altså, en hustru og en ægtemand kan jo indbyrdes lave en aftale om, hvordan de vil fordele pensionen, og der er derfor ikke brug for at lave en ny regel, der handler om, at det skal være 50-50 i en eventuel skilsmisse”.

Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (Alternativet):

”I Alternativet støtter vi også forslaget om, at pensionsopsparinger skal indgå i formuefællesskabet i ægteskaber. Jeg har lyst til at snakke lidt om alt det usynlige arbejde, som foregår i vores samfund. Det er noget, der har været helt vildt meget til debat de sidste par år, og det er jeg glad for, for jeg mener, at det usynlige arbejde har en kæmpe værdiskabelse i vores samfund, om end den ikke følges af en stor økonomisk gevinst”.

Skriftlig fremsættelse (12. november 2024):

Overordnet fremgår det:

”Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte et lovforslag, som fremadrettet ændrer formuefællesskabet i ægteskaber, således at pensionsformue indgår. I den forbindelse skal regeringen iværksætte et arbejde, som skal sikre juridisk klarhed for en retfærdig deling af forskellige typer af pensionsformuer”.

Herefter følger bemærkninger til forslaget, her bragt i sin helhed:

”I danske familier er der ofte forskel på størrelsen af ægtefællernes pensionsopsparing. Det skyldes typisk beslutninger, som er truffet for at understøtte familien som helhed, såsom at den ene ægtefælle eksempelvis holder mere barsel eller går på deltid for at få enderne til at mødes i en tilværelse med børn. Hertil kommer, at lønforskelle mellem mænd og kvinder stadig eksisterer, hvilket forværrer forskellene i pensionsopsparingen mellem ægtefæller.

Siden de nye regler trådte i kraft i 2007 (lov nr. 483 af 7. juni 2006), har pensionsopsparinger været undtaget for det formuefællesskab, der normalt gør sig gældende i et ægteskab. Det er efter forslagsstillernes opfattelse ikke hensigtsmæssigt, da det i tilfælde af skilsmisse stiller den ægtefælle, som bidrager til familien på anden vis end gennem lønindkomst, dårligere end den ægtefælle, der får mulighed for at betale mere til sin pension. Derfor bør pensionsopsparinger i udgangspunktet deles ved skilsmisse for de ægteskaber, der indgås i fremtiden, da pension på lige fod med fri opsparing, værdipapirer eller friværdi også bør indgå i ægteskabets formuefællesskab.

Når man ændrer på dette, skal det naturligvis ikke gøres med tilbagevirkende kraft. Denne ændring skal kun gælde for ægteskaber indgået, efter at dette forslag er vedtaget, medmindre et ægtepar selv vælger, at ændringen også skal gælde for dem.

Hertil kommer, at man i fremtidige ægteskaber fortsat skal kunne aftale andre omstændigheder for, hvorvidt pensionen skal indgå i formuefællesskabet gennem en ægtepagt. For visse pensionsopsparinger kan der desuden være udfordringer ved at fastslå, hvordan værdien skal deles ved en skilsmisse. Det kan eksempelvis være tilfældet for tjenestemandspensioner og livrenteordninger. Lovforslaget vil dermed kræve, at der iværksættes et arbejde, som skal sikre juridisk klarhed for en retfærdig deling af forskellige typer af pensionsformuer”.

Minister besvarer "Skilsmissefamiliens" notat (delt bopæl)

Socialministeren har forholdt sig til dét notat, som ”Skilsmissefamilien” indsendte til Folketinget med en kritik af lovforslaget om at gøre delt bopæl til normen for børn af skilsmisseforældre.

Socialminister Sophie Hæstorp Andersen (Socialdemokratiet) er involveret i de fleste sager, som vi følger her i ”Skilsmissefamilien”. Dette gjaldt også lovforslaget om at gøre delt bopæl til normen i skilsmissesagerne, som blev fremsat i slutningen af sidste år – og dermed også ved at forholde sig til ”Skilsmissefamiliens” notat, der kritiserede lovforslaget (det skal bemærkes, at forslagsstillerne kort herefter trak lovforslaget tilbage).

Og nu har Folketinget udsendt hendes tilbagemelding til ”Skilsmissefamiliens” notat, som blev indsendt i slutningen af januar måned.

”Skilsmissefamiliens” notat

I november måned blev lovforslaget om at gøre delt bopæl til normen i skilsmissesagerne fremsat af flere folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti.

Det fremgik bl.a., at ”børn af forældre med delt forældreskab trives og klarer sig bedre på tværs af flere parametre” og at ”dansk lovgivning bør følge den omfattende videnskabelige litteratur på området, da det absolut er det bedste for barnets tarv”.

”Skilsmissefamilien” har fulgt området i 10 år og var ikke enig i flere af påstandene. For eksempel at litteraturen entydigt peger på delt bopæl som det absolut bedste for barnets tarv (hvilket ikke er korrekt), samt at der tales om ”børn” som en homogen gruppe.

Her er det ”Skilsmissefamiliens” pointe, at børn og deres situation under skilsmisse er unikke og derfor skal behandles sådan: at en skilsmissesag skal basere sig på den konkrete sags omstændigheder og på dén baggrund vurdere, hvad det bedste for det pågældende barn vil være.

Derfor kan man ikke gøre delt bopæl til et alment princip.

Som det fremgår af ”Skilsmissefamiliens” notat: ”Samværsordningen kan ikke være udgangspunktet – den er konklusionen af en grundig analyse”.

Du kan læse ”Skilsmissefamiliens” notat i sin helhed ved at følge dette link.

Ministerens tilbagemelding

Tirsdag den 11. marts 2025 udsendte socialminister Sophie Hæstorp Andersen sin respons på notatet.

Her giver hun udtryk for at være enig i de forhold, som ”Skilsmissefamilien” beskriver; især tilgangen om at sætte sig ind i den enkelte sags omstændigheder og dermed det enkelte barns konkrete situation og behov.

Hendes betragtninger er med andre ord i tråd med ”Skilsmissefamiliens” tilgang. Hun skriver:

”Ikke alle børn er ens, og ikke alle børn har de samme behov. Derfor mener jeg, at vi bliver nødt til at se på det enkelte barn, og hvad det barn har brug for. Der vil også være børn, hvor det i praksis burde kunne fungere med en ligedeling af tiden, men hvor barnet ikke kan trives med at have to hjem. Dette skal vi kunne imødekomme med lovgivningen”.

Og videre:

”I dag står hensynet til barnet og barnets bedste helt centralt i lovgivningen. Jeg synes, at det er vigtigt, at vi holder fast i, at hensynet til barnet er altafgørende i sager efter forældreansvarsloven, for ellers risikerer vi at svigte børn, som i forvejen er klemte af konflikter mellem forældrene”.

Du kan læse socialminister Sophie Hæstorp Andersens notat i sin helhed ved at følge dette link.