Aktuel sag: behandlingsdomme til voldelige partnere

Folketinget behandler et beslutningsforslag om, at det på forsøgsbasis skal være nemmere at idømme voldelige partnere en straf med vilkår om behandling.

Bemærk, at ”Skilsmissefamilien” løbende følger beslutningsforslaget gennem denne artikel.

Beslutningsforslaget er fremsat af Karina Lorentzen Dehnhardt og Theresa Berg Andersen (begge fra Socialistisk Folkeparti).

Beslutningsforslaget, der knyttes til Retsudvalget og minister Peter Hummelgaard (Socialdemokratiet), kan læses her.

Førstebehandling i Folketinget (11. marts 2025):

I dag blev beslutningsforslaget førstebehandlet i Folketinget.

Der var umiddelbart opbakning til forslaget fra Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet.

Der var umiddelbart ikke opbakning til forslaget fra Socialdemokratiet, Venstre, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Moderaterne, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti.

Debatten blev afsluttet med, at beslutningsforslaget blev henvist til Retsudvalget, der nu vil lave en betænkning.

Herunder følger uddrag af de politiske ordføreres taler:

Justitsminister Peter Hummelgaard (Socialdemokratiet):

”Lad mig starte med at understrege, at regeringen tager bekæmpelse af partnervold meget alvorligt, og at regeringen er enig med forslagsstillerne fra SF i, at antallet af ofre for partnervold skal nedbringes. Derfor har jeg også stor sympati for intentionen bag beslutningsforslaget – en intention, som jeg er overbevist om at langt de fleste i Folketinget deler. Men regeringen kan dog ikke støtte beslutningsforslaget, som det foreligger, og det skal altså på ingen måde tages som et udtryk for, at regeringen ikke ønsker at bekæmpe partnervold, for det gør vi”.

Bjørn Brandenborg (Socialdemokratiet):

”Først og fremmest vil jeg gerne understrege, at det her er et vigtigt emne. Partnervold ødelægger for mange liv. Det gør det for rigtig mange voksne, men det gør det også for rigtig mange børn”.

”Når det er sagt, kan vi ikke støtte det her forslag, og det er, som jeg sagde, ikke, fordi vi ikke synes, det er vigtigt, men fordi, som ministeren har sagt, at der allerede er andre initiativer”.

Preben Bang Henriksen (Venstre):

”Det forslag, som vi drøfter i dag, er et forslag, der, og jeg citerer, skal gøre det nemmere at idømme voldelige partnere, uanset om det er fysisk eller psykisk vold, en straf med vilkår om behandling. Det skal altså være nemmere at idømme en straf med vilkår om behandling. Nu kan det være lidt svært at rubricere diskussionen, men jeg læser det sådan, at det her er et vilkår efter straffelovens § 57 for en betinget dom – du skal ikke i fængsel i, Jensen, hvis du underkaster dig den og den behandlingsform. Det er der sådan set hjemmel til i dag, og jeg forstår forslaget – det er muligt, at jeg misforstår det – på den måde, at der skal være flere, der dømmes til at deltage i den her behandling. Det kan man jo mene om, hvad man vil. Jeg lægger bare til grund, at der allerede i dag er rigtig mange forslag og rigtig mange muligheder for behandling af de personer, som gør sig skyldige i familielovbrud på den her måde”.

Betina Kastbjerg (Danmarksdemokraterne):

”Partnervold er et alvorligt samfundsproblem, som vi må tage hånd om med de bedst mulige løsninger. Vi er helt enige i, at der skal gøres mere for at forhindre vold i nære relationer, og at behandling kan være en vigtig del af løsningen. Men jeg vil samtidig understrege, at vi i Danmarksdemokraterne ikke kan støtte beslutningsforslaget i dets nuværende form”.

Steffen Larsen (Liberal Alliance):

”Der skal ikke herske nogen tvivl om, at partnervold er noget af det mest modbydelige, man kan udsætte andre for, og det er det, fordi den kærlighed, tryghed og sikkerhed, der skal være i et hjem, bliver forrådt. Det værste fængsel, man kan være i, er et hjem uden fred. Længere er den sådan set ikke”.

”Det er en alvorlig sag, og derfor tager vi også det her beslutningsforslag meget alvorligt. Men jeg vil derfor også sige med det samme, så det er på bordet, at vi ikke kan støtte forslaget. Årsagerne til det er flere”.

Nanna W. Gotfredsen (Moderaterne):

”Vold er komplet uacceptabelt. Det gælder alle former for vold, og jeg er helt sikker på, at beslutningsforslaget her kommer fra et rigtig godt sted. Vi tager det også alvorligt i SVM-regeringen”.

”Der er taget en række initiativer, og der er mere i pipelinen. At gøre behandling til en del af vilkårene for en dom er Moderaterne ikke med på i den her sammenhæng, altså med fraværet af frivillighed og engagementet. Så Moderaterne støtter ikke beslutningsforslaget, men vi er med på intentionen”.

Mai Mercado (Det Konservative Folkeparti):

”Som konservative er vi imod at give en strafrabat. Argumenterne er grundlæggende de samme som dengang, for hvis vi laver en forsøgsordning, hvor man kan slippe for straf og slippe for fængsel og blot modtage en behandlingsdom i stedet for, så ville det være en strafrabat, uanset hvordan man vender og drejer det. Man får behandling i stedet for fængsel. Det er Det Konservative Folkeparti dybt imod”.

Mette Thiesen (Dansk Folkeparti):

”Men for netop at tage det her emne helt ekstremt alvorligt er vi nødt til at have langt højere straffe. For vi er også som samfund nødt til at sætte foden ned og sige, sådan som det i øvrigt glimrende blev sagt af en tidligere ordfører: Hjemmet er det tryggeste, man har. Det er ens base. Det er her, man skal kunne føle sig allermest tryg. Hvis der sker vold inden for hjemmets fire vægge, er det også meget, meget alvorligt. Og desværre har vi jo set førhen, at det har givet rabat, at man simpelt hen har udsat en person, som man i virkeligheden skulle passe på, for grov vold osv. Det er heldigvis blevet fjernet, men der udestår i den grad stadig væk noget oprydning på området i forhold til at sikre, at dem, der udsættes for partnervold og desværre også partnerdrab, og deres familier bliver tilgodeset i langt højere grad”.

Zenia Stampe (Radikale Venstre):

”I det hele taget vil jeg sige, at når vi nu sender folk længere og længere tid i fængsel – det skal ikke være nogen hemmelighed, at det jo ikke er os, der hele tiden kræver højere og længere straffe; nogle gange gør vi, men ikke som udgangspunkt; vi har det så også omvendt sådan, at vi godt kan se, at der er et flertal for det – desto vigtigere er det jo så at snakke om, hvad der så skal ske i fængslet. Altså, der er utrolig mange her, der bare er optaget af, at folk skal i fængsel, og at de skal i fængsel i lang tid, men hvad bruger vi så den tid til? Jeg synes jo, det er helt hen i vejret, hvis vi egentlig ender der, hvor vi sender folk længere og længere tid i fængsel, men så ikke bruger den tid til noget som helst. De kommer ud og begår kriminalitet igen. Nogen bliver måske endda endnu mere forhærdede og endnu mere kriminelle af at sidde lang tid i fængsel”.

Helene Brydensholt (Alternativet):

”I Alternativet støtter vi forslaget her fra SF, og det gør vi, fordi det, der betyder allermest for Alternativet, er, at vi laver lovgivning, som virker. Rigtig meget tyder jo på, at SF's forslag faktisk vil have den virkning, som vi alle sammen er interesseret i, og det er selvfølgelig at forebygge, at dem, der begår partnervold, går ud og gør det igen. Så det kan vi jo kun varmt støtte op om”.

Karina Lorentzen Dehnhardt (Socialistisk Folkeparti):

”For et par uger siden foreslog vi jo at gøre det til en skærpende omstændighed at begå partnervold, og i 2023 foreslog vi den her omvendte fodlænke til voldsudøvere, som jo kan give oplevelsen af frihed lidt tilbage for de berørte, som er meget truede. Så vi arbejder hele tiden i SF også med det her område. Men jeg synes bare, problemet stadig væk er stort, og der skal meget mere til”.

”Så vil jeg sige, at der jo desværre også er nogen, vi ikke rigtig får fat i, når det er frivilligt, og det er måske dem, vi har allermest brug for at få i tale. Der er også nogle, som vi heller ikke kan fastholde i programmerne, selv om vi har virkelig meget brug for at få dem i tale, for at kunne undgå de næste ofre. Og det mål synes jeg jo også man ville kunne nå ved at sige: Det er faktisk noget, du er dømt til, det er noget, du skal, og der vil være en sanktion forbundet med det, hvis du ikke gennemfører det her”.

Skriftlig fremsættelse (19. december 2024):

 

Den indledende beskrivende tekst lyder i sin helhed:

”Folketinget pålægger regeringen i løbet af 2025 at udarbejde et beslutningsgrundlag til på forsøgsbasis at gøre det nemmere at idømme voldelige partnere, uanset om det er for fysisk eller psykisk vold, en straf med vilkår om behandling og igangsætte et udviklingsprojekt for at gøre tilbuddet tilgængeligt på landsplan”.

Herunder følger uddrag fra bemærkningerne til forslaget:

”Et estimat fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) baseret på tal fra 2020 peger på, at ca. 82.000 kvinder og 43.000 mænd udsættes for partnervold årligt”.

”Formålet med forslaget er at reducere dette tal og at undgå, at familier går i opløsning på grund af vold, eller at børn vokser op med vold med risiko for siden at gentage volden”.

”Formålet med at idømme behandling på forsøgsbasis og med projektudvikling af behandlingsforløb er at indsamle information om de forskellige behandlingstilbuds succesrate og er med henblik på eventuelt at indføre en permanent mulighed for at idømme behandling, hvis det kan dokumenteres, at det er virkningsfuldt”.

”I dag er det frivilligt for voldsudøveren at tage imod behandlingstilbud”.

”Indføres behandlingsdomme, vil det kunne betyde, at flere dømte gerningsmænd kommer i behandling, bl.a. fordi relativt få i dag vælger at deltage frivilligt, ligesom det vil kunne fastholde gerningsmænd i behandlingen, hvis den er idømt ved dom, idet en del ellers falder fra. Mange anmelder i dag ikke vold begået af en samlever eller tidligere samlever, fordi de ikke ønsker at miste den pågældende eller på grund af frygt, men i mange tilfælde også, fordi den pågældende er forælder til fælles børn. Hvis voldsudøveren kommer i behandling, vil flere ofre måske være tilskyndet til at anmelde vold – og fastholde anmeldelsen”.

”For at sikre kvaliteten af behandling bør der udarbejdes et udviklingsprojekt, hvor »anger management«-forløbene samt PREDOV-programmet fra danske fængsler overføres til også at tilbydes generelt, hvor erfaringer fra civilsamfundsorganisationer samtidig udbredes”.

”Forslaget kan eventuelt indgå i regeringens kommende strafreform og finansieres derigennem, men der opfordres til, at der udarbejdes et beslutningsgrundlag, som også forholder sig til det økonomiske i ordningen”.

TRUKKET TILBAGE: delt bopæl normen ved skilsmisse

Forud for førstebehandlingen blev beslutningsforslag om at lade delt bopæl være normen for børn af skilsmisseforældre trukket tilbage.

Bemærk, at ”Skilsmissefamilien” løbende følger beslutningsforslaget gennem denne artikel.

Beslutningsforslaget er fremsat af Mette Thiesen, Alex Ahrendtsen, Mikkel Bjørn, Pia Kjærsgaard, Peter Kofod, Morten Messerschmidt og Nick Zimmermann (alle fra Dansk Folkeparti).

Beslutningsforslaget, der knyttes til socialudvalget og socialminister Sophie Hæstorp Andersen (Socialdemokratiet), kan læses her.

Førstebehandling i Folketinget (21. januar 2025):

 

I dag skulle lovforslaget førstebehandles. Men fra mødets start blev det meddelt, at forslagsstillerne havde trukket lovforslaget tilbage.

Skriftlig fremsættelse (13. november 2024):

Den indledende beskrivende tekst lyder i sin helhed:

”Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2024-25 at fremsætte lovforslag, som sikrer, at delt bopæl er normen for børn af skilsmisseforældre, og at undtagelser kun bør ske ved anden aftale, eller hvor særlige forhold gør sig gældende som f.eks. vold eller forsømmelse”.

Herunder følger uddrag fra bemærkningerne til forslaget:

”Den videnskabelige litteratur viser entydigt, at børn af forældre med delt forældreskab trives og klarer sig bedre på tværs af flere parametre. Konfliktniveauet ophæver ikke fordelene ved delt forældreskab, når der tages højde for kvaliteten af forældre-barn-forholdet og andre faktorer”.

”Det er forslagsstillernes opfattelse, at dansk lovgivning bør følge den omfattende videnskabelige litteratur på området, da det absolut er det bedste for barnets tarv”.

”Dansk lovgivning og danske retningslinjer stiller dog fortsat krav til samarbejde og lavt konfliktniveau for at kunne anbefale lige forældretid”.

Aktuel sag: børns rettigheder ved partnervold

Folketinget behandler et beslutningsforslag om at lave en national handlingsplan for børn af partnervoldsofres rettigheder.

Bemærk, at ”Skilsmissefamilien” løbende følger beslutningsforslaget gennem denne artikel.

Beslutningsforslaget er fremsat af Victoria Velasquez, Pelle Dragsted, Peder Hvelplund, Rosa Lund,

Trine Pertou Mach, Søren Egge Rasmussen, Leila Stockmarr, Søren Søndergaard og Mai Villadsen (alle fra Enhedslisten).

Beslutningsforslaget, der knyttes til socialudvalget og socialminister Sophie Hæstorp Andersen (Socialdemokratiet), kan læses her.

Førstebehandling i Folketinget (21. januar 2025): 

I dag blev beslutningsforslaget førstebehandlet i Folketinget.

Der var umiddelbart opbakning til forslaget fra Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Alternativet.

Der var umiddelbart ikke opbakning til forslaget fra Socialdemokratiet, Venstre, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Moderaterne og Det Konservative Folkeparti.

Det skal bemærkes, at flere partier ikke støtter forslaget, men vil afvente en arbejdsgruppes bud på, hvordan man bedre, når det gælder vold mod børn og lignende.

Debatten blev afsluttet med, at beslutningsforslaget blev henvist til Socialudvalget, der nu vil lave en betænkning.

Herunder følger uddrag af de politiske ordføreres taler:

Victoria Velasquez (Enhedslisten):

”Formålet, både med behandlingen i dag, men også med forslaget, er at undersøge behovet og mulighederne for at tildele disse børn af partnervoldsofre selvstændige rettigheder”.

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen:

”Lad mig allerførst slå fast, at der ikke skal være nogen tvivl om, at både jeg og regeringen mener, at børn, der har været vidne til partnervold, skal have den hjælp og støtte, som de har brug for. Det gælder, uanset om der været tale om fysisk eller psykisk vold, for det sætter dybe spor i et barn at være vidne til vold, og det har vi som samfund et ansvar for at tage hånd om”.

”Afslutningsvis håber jeg, at mit budskab er gået klart igennem. Vi skal som regering og samfund gøre alt, hvad der står i vores magt, for at sikre, at børn og unge, der har oplevet vold i hjemmet, får den støtte, de har brug for, men vi skal gøre det klogt uden at blive forhastede. Det skal gøres med respekt for kompleksiteten i problemstillingen, som jeg nævnte i begyndelsen af min tale. I nogle tilfælde skal der være tid til at finde de gode løsninger, før vi træffer beslutninger om endnu flere initiativer på området. Vi skal også tilsikre, at det sker på et tilstrækkelig oplyst grundlag, og at de rette eksperter og aktører er blevet inddraget”.

Gunvor Wibroe (Socialdemokratiet):

”Socialdemokratiet tager både partnervold og vold mod børn meget alvorligt, og vi mener, at børn og unge, der er vidner til vold derhjemme, skal have den hjælp og støtte, de har brug for, uanset om det er fysisk eller psykisk vold. Det sætter nemlig livslange spor og kan påvirke et barn eller et ungt menneske voldsomt og negativt langt, langt ind i voksenlivet”.

”Der er ingen tvivl om, at hensigten i beslutningsforslaget er sympatisk, men lad os lige holde tungen lige i munden og afvente børneorganisationerne og ikke mindst arbejdsgruppens anbefalinger. Herefter ser jeg frem til med Folketingets partier at drøfte, hvilke initiativer vi skal søsætte for at hjælpe børn og unge, der enten er vidne til eller selv udsættes for vold. På den baggrund kan Socialdemokratiet ikke støtte beslutningsforslaget”.

Christian Friis Bach (Venstre):

”Nu vil jeg gøre det kort, da både socialministeren og ordføreren for Socialdemokratiet allerede har beskrevet de initiativer, der er taget, grundigt: handlingsplanen fra 2023 på partnervoldsområdet med alle de her konkrete initiativer også rettet mod børn, psykologbehandling og en særlig pulje til at støtte de her børn. Kommunerne har jo allerede en forpligtigelse til at gøre det, og det har vi også hørt om, og regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, som skal se, hvordan vi kan gøre det bedre, når det gælder vold mod børn og den vold, som børn oplever. Der skal komme en række anbefalinger. Dem venter vi på. De er i fuld gang med arbejdet, og jeg håber, de kommer her til sommer med deres resultater. Når de kommer, er vi bestemt klar til at se på det og gå i gang med at handle på det”.

Karina Adsbøl (Danmarksdemokraterne):

”I Danmarksdemokraterne er vi helt enige i, at børn har ret til et liv uden vold, og i den forbindelse bemærkes det også, at Danmark ligger alt for højt, når det handler om omfanget af partnervold og -drab. Ofte er der børn involveret, og der er behov for at få taget hånd omkring den problemstilling. Alle børn fortjener et liv uden vold. Det kan der ikke herske nogen tvivl om. Derfor er det også vigtigt at understrege, at vi alle har et ansvar for at underrette det, hvis man bliver bekendt med vold over for børn. Derudover er der også den skærpede underretningspligt for fagpersoner”.

”Jeg mener dog ikke, at vi har brug for endnu en handlingsplan. Men jeg er helt med på, at vi skal arbejde videre med børneperspektivet. Udfordringen med alle handlingsplaner er jo somme tider, at de også kan blive sådan en siddepude. Altså, der bliver lavet en handlingsplan, og så tror man, at alt er i den skønneste orden. Jeg tror, at vi bliver nødt til at forpligte os på, at der også skal følges op på dem. Herunder skal vi også følge op på de initiativer, der er sat i gang”.

Karina Lorentzen Dehnhardt (Socialistisk Folkeparti):

”Jeg synes alt for ofte, at vi glemmer de sekundære ofre til en forbrydelse. Det kan være den nærmeste familie, det kan være pårørende, det kan være venner. Men børnene af ofre for partnervold er desværre ikke en undtagelse i den henseende. Når de overværer vold på deres mor eller far, eller bare kommer på krisecenter med deres mor eller far uden nødvendigvis lige at have overværet volden, så tager de jo også skade, og de bør selvfølgelig anerkendes som selvstændige ofre med de rettigheder, som ofre jo har”.

”Derfor bakker vi op om, at vi får gennemset lovgivningen. Jeg synes, det er rigtig fint, at der er sat en arbejdsgruppe i gang, men det udelukker jo ikke, at vi også tager stilling til, at vi gerne vil have en handlingsplan, og at vi får det hele kigget igennem i et børneperspektiv. Derfor kan SF støtte beslutningsforslaget”.

Katrine Daugaard (Liberal Alliance):

”Det er dybt skadeligt for børn at blive udsat for vold og seksuelle overgreb, som jeg også mener bør nævnes i enhver sammenhæng som værende vold mod børn. Det er også dybt skadeligt for børn at være vidne til vold, seksuelle overgreb og krænkelser. Vi kan også hurtigt blive enige om, at det ikke kan betale sig hverken økonomisk eller menneskeligt ikke at stille den rette hjælp til rådighed for de børn, der enten er vidne til eller bliver udsat for vold og seksuelle overgreb”.

”Derfor ville jeg også ønske, at Enhedslisten fremsatte forslag om noget konkret i forhold til at sikre børn på det her område, for det er jo forskelligt fra parti til parti, hvad man tænker at der mangler af rettigheder. Det er dog desværre ikke det, der er tale om her. Det er noget så ukonkret som en handleplan, som der i øvrigt snart burde findes et andet navn for, da der sjældent er særlig meget handling i de handleplaner, der bliver lavet herinde på Christiansborg”.

Rosa Eriksen (Moderaterne):

”Der findes ikke mange andre ting, der kan vække en følelse af vrede og forfærdelse, som når børn lider overlast, fordi forældrene er i konflikt. Når konflikten decideret omhandler vold fra den ene part mod den anden, er det særlig vigtigt, at vi som samfund fanger dem, som rammes – både børnene, der er vidner, og de voldsramte forældre”.

”De nuværende behandlingsforpligtelser og initiativer gør, at Moderaterne og arbejdsgruppen for nu stemmer imod beslutningsforslaget, men vi glæder os til, at vi skal drøfte arbejdsgruppens anbefalinger, når de foreligger, og til, at vi sammen skal igangsætte yderligere vigtige initiativer, der kan løfte børns beskyttelse mod vold endnu mere”.

Birgitte Bergman (Det Konservative Folkeparti):

”Konkret foreslår vi, at forældre, der udøver vold i hjemmet, helt automatisk bliver sigtet for psykisk vold mod deres børn, hvis børnene ser eller hører volden. Det betyder, at den voldelige forælder vil blive sigtet og retsforfulgt for både den fysiske og den psykiske vold”.

”I Det Konservative Folkeparti vil vi gerne drøfte videre, om en handlingsplan på baggrund af de anbefalinger, der kommer fra arbejdsgruppen, er det rette værktøj. Vi skal have fokus på de initiativer, som er sat i gang, og på de nye initiativer, som skal sikre udsatte børn, og jeg ser frem til en invitation fra ministeren, gerne inden sommerferien. På den baggrund kan vi ikke støtte det forslag, som ligger, på nuværende tidspunkt”.

Mette Thiesen (Dansk Folkeparti):

”Selvfølgelig skal ingen børn i Danmark udsættes for vold eller for den psykiske vold, som det er at se mor eller far eller måske en søskende få tæsk. Det er fuldstændig horribelt. Derfor synes jeg egentlig også, det er rigtig positivt, at vi drøfter det her igen, og jeg er sådan set også helt med på, at det her er noget, vi skal kigge på i forhold til at udbygge en eksisterende handleplan”.

”Jeg håber rigtig meget, at vi kan lave en udvidet handleplan i forhold til det her, og der synes jeg altså, det er fuldstændig bydende nødvendigt, at vi lader det gå ind over flere ministerier. Vi har den viden, der skal til. Vi ved, hvad det er, der foregår. Vi har også tallene i forhold til krisecentre. Så det er bare et spørgsmål om at sætte sig ned, droppe berøringsangsten og så få handlet på det her”.

Christina Olumeko (Alternativet):

”P.t. svigter vi børn, der har oplevet noget af det mest forfærdelige i deres eget hjem, for børn, der har overværet partnervold i hjemmet, kan udvikle alvorlige efterreaktioner, som det er afgørende at vi opdager og imødekommer tidligt, men det gør vi ikke i dag”.

”Vi håber, at regeringen vil tage problemet seriøst og undersøge mulighederne for at give den støtte til børnene, som de har behov for, så de kan komme videre i livet. Derudover vil vi også gerne bemærke, som andre også har bemærket i dag, at det er vigtigt at sammentænke handlingsplanen med andre ordninger for udsatte børn. På den måde kan vi sikre, at den sociale indsats er sammenhængende og uden administrative byrder hverken for barnet eller den voldsramte forælder”.

Skriftlig fremsættelse (12. november 2024):

 

Den indledende beskrivende tekst lyder i sin helhed:

”Folketinget pålægger regeringen at udarbejde en national handlingsplan for børn af partnervoldsofres rettigheder inden udgangen af indeværende folketingsår. Formålet med forslaget er at undersøge behovet og mulighederne for at tildele børn af partnervoldsofre selvstændige rettigheder. Handlingsplanen skal udarbejdes med inddragelse af relevante fagorganisationer og forskere samt arbejdsgruppen om vold mod børn, i det omfang der er mulighed herfor”.

Herunder følger uddrag fra bemærkningerne til forslaget:

”Hvert sjette barn i Danmark er vidne til vold i hjemmet” (…) ”12,7 pct. af alle voksne i Danmark har været vidne til fysisk partnervold i deres barndom (»Børn i familier med partnervold” (…) ”Antallet af medfølgende børn på krisecentre har været stigende siden 2017. I 2023 var ca. 2.600 børn på krisecenter med deres mor mod 2.300 i 2022” (…) ”I Danners rådgivning for partnervoldsofre handler knap halvdelen af alle rådgivningssamtaler om børn”.

”Børn har ret til et liv uden vold, jf. FN-konventionen om barnets rettigheder, artikel 19. Dansk lovgivning anerkender dog ikke børn af partnervoldsofre som voldsofre i egen ret og tildeler dem derfor ikke selvstændige rettigheder, ligesom man eksempelvis gør i Norge”.

”En national handlingsplan for børn af partnervoldsofre bør først og fremmest fokusere på deres rettigheder som medfølgende børn på krisecentre og herberg efter servicelovens §§ 109 og 110”.

”Arbejdet med udarbejdelsen af handlingsplanen foreslås finansieret inden for Social- og Boligministeriets eksisterende ramme”.