En jurist fremlægger sin bemærkelsesværdige påstand på et møde i Folketinget i morgen.
Model-foto.
Når Folketingets Social- og Ældreudvalg i morgen holder møde, bliver det med foretræde af en jurist med en bemærkelsesværdig påstand: at det danske familieretssystem begår systematiske menneskerettigheds-krænkelser, og at Danmark dermed med overvejende sandsynlighed overtræder sine internationale forpligtelser.
Juristens navn er Rasmus Munch Søndergaard: cand.jur. fra Aarhus Universitet i 2016 og med speciale i strafferetlige og menneskeretlige problemstillinger (læs mere sidst i artiklen).
Som grundlag for morgendagens møde (som formodentlig er lukket uden TV-transmittering) har han fremsendt et juridisk notat til Social- og Ældreudvalget, som gennemgås herunder.
To centrale og afgørende principper
”Dette notat”, indleder Rasmus Munch Søndergaard, ”søger at demonstrere, at to centrale og afgørende principper fastlagt i domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) ikke er blevet implementeret i det danske familieretssystem i sager om samvær mellem børn og forældre”.
Han peger her dels på kravet om at ”afbalancere relevante hensyn” og dels princippet om, at barnets tarv betyder, at barnet har ret til kontakt til sine forældre, medmindre disse er ”særligt uegnede” for barnet.
”Afbalancere relevante hensyn”
I forhold til at ”afbalancere relevante hensyn” henviser han til Familieretshusets standard-dokumenter, som myndigheden anvender i forbindelse med afslag på en ansøgning om samvær og nægter at fastsætte samvær.
Indledningsvis anerkender han, at Forældreansvarsloven sætter ”barnets tarv” i første række, hvilket er i overensstemmelse med EMD´s opfattelse. Men der er ikke, fortsætter han, ”oplistet, hvilke andre hensyn, der er saglige og relevante. Der findes dermed ikke i det nationale danske regelsæt henvisninger til, at forældre har relevante interesser, som også skal indgå i en afvejning overfor barnets tarv”.
Og dermed, fastslår Rasmus Munch Søndergaard, ”fører en mekanisk anvendelse af den nationale lovgivning til resultatet, at uanset karakteren eller alvoren af et hensyn, der er at tage til barnet, da vil det altid tage forrang for et hensyn til forældres interesser - i strid med princippet om afbalancering af interesse”.
”Særligt uegnet”-kriteriet
Det andet princip handler som nævnt om barnets tarv og herunder, at børns tilknytning til sine nære familiemedlemmer må bevares – undtagen i de tilfælde, hvor den pågældende forælder har vist sig at være ”særligt uegnet” til at tage vare på barnet.
Rasmus Munch Søndergaard inddrager i denne sammenhæng Europarådets guide til EMRK, hvoraf det fremgår, at ”familiebånd kun kan afskæres i ganske særlige tilfælde og at myndighederne har pligt til at foretage sig ”enhver tænkelig løsning”, der kan reparere og genopbygge en sund kontakt mellem forælder og barn.
Med henvisning til en sag, hvor Rasmus Munch Søndergaard deltog som partsrepræsentant, beskriver han, hvordan ”afgørelsen nægtede at fastsætte samvær” for en dreng med infantil autisme.
Afgørelsen, skriver han, er udtryk for en generel regel beskrevet i den tilhørende vejledning og citerer herfra: ”Afslag på eller ophævelse af samvær kan f.eks. være begrundet i, at barnet er udsat for en række belastninger. Der kan være tale om psykiske, fysiske eller sociale belastninger, som fører til en sådan udsathed hos barnet, at det vil være bedst for barnet, at der ikke er samvær. Barnets udsathed kan således føre til afslag på eller ophævelse af samvær, selv om der isoleret set ikke er noget at udsætte på samværsforælderen
Rasmus Munch Søndergaard skriver: ”Det er selvfølgelig klart, at en forælder ikke kan siges at være ”særligt uegnet” for barnet, hvis ”der ikke er noget at udsætte på forælderen”. Det kan også stilfærdigt anføres, at hvis et barn er i en udsat position, taler dette så meget desto mere for, at barnet har gavn af kontakt med begge sine forældre. Det pågældende hensyn kan derfor formentligt ikke sagligt (…) anlægges, idet det ikke er foreneligt med princippet, som EMD nedlægger i Gnahoré mod Frankrig i præmis 59”.
Og han fortsætter: ”Følgelig kan man ikke nægtes at have samvær med en sådan begrundelse, og den pågældende afgørelse er derfor formentligt i strid med EMRK art. 8, sådan som den fortolkes af domstolen. Det tyder på, at myndighederne ikke er opmærksom på princippet og derfor ikke har implementeret det i dens praksis”.
Desuden peger Rasmus Munch Søndergaard på, at en række andre hensyn på samme måde strider imod ”særligt uegnet”-kriteriet, herunder ”højt konfliktniveau mellem forældrene”. Han skriver:
”Situationen rummer også faren for en ”moral hazard”, idet der findes forældre, der af personlige årsager ønsker at fremmedgøre den anden forælder fra det fælles barn. I tilfælde, hvor en forælder ønsker at udelukke den anden fra samvær med barnet, kan den pågældende regel føre til, at man kan opnå en sådan fremmedgørelse i familieretshuset ved at sabotere samarbejdet mellem forældrene og ensidigt at skabe en konflikt. Familieretshuset kan altså nægte en forælder samvær i en sådan sag, uden at den pågældende forælder kan siges at have forårsaget, eller at have haft skyld i konflikten”.
Udvalgsmøde
Mødet i Folketingets Social- og Ældreudvalg finder sted i morgen, torsdag den 11. marts 2021 kl. 13.00. Der er formodentlig tale om et lukket møde uden TV-transmittering.
”Skilsmissefamilien” følger sagen samt Rasmus Munch Søndergaard fremover med henblik på, om mødet eventuelt starter en bredere dialog, politiske tiltag eller lignende.
Om Rasmus Munch Søndergaard
Rasmus Munch Søndergaard er som nævnt cand.jur. fra Aarhus Universitet i 2016 og med speciale i strafferetlige og menneskeretlige problemstillinger.
Han er desuden stifter af den juridiske rådgivningsvirksomhed ”Ulysses”.
Læs mere om Rasmus Munch Søndergaard via dette link – og om ”Ulysses” via dette link.