top of page

Rapport om den familieretlige reform i 2019

Forfatters billede: skilsmissefamilienskilsmissefamilien

VIVE har netop udsendt en rapport om, hvorvidt den familieretlige reform i 2019 har ført til hensigtsmæssige resultater. Og den viser ændringer, men også store udfordringer.



I 2019 blev den tidligere myndighed på det familieretlige område, Statsforvaltningen, erstattet af Familieretshuset. Siden har der været en del kritik og en lang række udfordringer på grund af bl.a. lang sagsbehandlingstid og databrud.

 

”Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd” (VIVE) har netop udsendt en rapport, hvor de forholder sig til, om en lang række intentioner med den familieretlige reform i 2019 er opnået.

 

 

Reformens tilgang


Den overordnede tilgang med reformen var at ”sikre bedre beskyttelse og inddragelse af børn, mere sammenhængende og målrettet sagsbehandling, samt at flere ikke-samboende forældre blev i stand til at håndtere samarbejdet om deres børn”.

 

De væsentligste redskaber til at opnå dette beskrives i rapporten således:

 

  • Oprettelsen af Familieretshuset, der skulle have stærkere børnefaglige kompetencer, så tilbud, aftaler og afgørelser baseres på en stærk viden om faktorer, der har betydning for børns trivsel generelt og om de specifikke børn i sagerne


  • Indførelse af screenings- og oplysningsprocedurer i Familieretshuset, der skulle muliggøre målrettet behandling til familierne gennem hele sagsforløbet


  • Et tættere samarbejde mellem Familieretshuset og nye afdelinger under domstolene (familieretterne), der skulle have kompetence til at træffe alle afgørelser i komplekse og indgribende sager


  • Et tættere samarbejde mellem Familieretshuset og kommunale børne- og familieafdelinger for at sikre smidig videregivelse af oplysninger og koordination af tilbud til familierne i de familieretlige sager

 


Rapportens datagrundlag bestod bl.a. af indkomne spørgeskemaer, kvalitative interviews med forældre og børn samt gruppeinterviews med ansatte i Familieretshuset samt ved udvalgte retter og kommuner.

 

 

Undersøgelsens resultater


Her følger en overordnet angivelse af undersøgelsens resultater:


  • Evalueringen viser, at der er sket en strukturel implementering af reformen af det familieretlige system. Dette viser sig eksempelvis ved, at Familieretshusets sammensætning af medarbejdere er ændret fra overvejende at bygge på juridiske kompetencer til overvejende at bygge på børnesagkyndige kompetencer.


  • Børns perspektiv inddrages mere, og størstedelen af børnene er glade for inddragelsen. Dog bruges Familieretshusets tilbud om støttende samtaler med kontaktpersoner sjældent.


  • De ældste børn forstår i langt højere grad end de yngste, hvad formålet med børneinddragelsen er, og hvad deres udsagn skal bruges til efter samtalen. De ældste oplever også i højere grad, at samtalen er relevant, og er bedre i stand til selv at bruge samtalen til at opnå deres egne mål. Ud over alder spiller børnenes eget engagement i sagen en væsentlig rolle for oplevelsen af børnesamtalen.


  • Forældrene er generelt mindre tilfredse med børneinddragelsen end børnene.


  • Forældrenes fortsatte bekymring går ofte på, om en enkelt børnesamtale på 45 minutter er nok til at give et retvisende billede af børnenes situation.


  • Både forældre og professionelle i kommuner og Familieretshuset oplever, at det er svært at sikre, at det er de rigtige og mest relevante informationer, der inddrages i sagen i Familieretshuset. Forældre og advokater oplever, at dette udgør en risiko for forældrenes retssikkerhed, da det kan være svært både at påvise og forsvare sig mod påstande om eksempelvis psykisk vold.


  • Oplevelsen af at blive forstået af familierettens medarbejdere er generelt mindre efter reformen end før.


  • Forældrene fremhæver, at dommerne i familieretten er mindre vidende om børne- og familiemæssige forhold end de medarbejdere, de har mødt i Familieretshuset.


  • Der er et signifikant fald i andelen af forældre med afsluttede sager, der oplever, at de problemer, de har henvendt sig med til de familieretlige myndigheder, er blevet løst. Denne andel er faldet fra 44 % før reformen til 30 % i 2023.


  • Spørgeskemaundersøgelsen blandt forældre viser i alle år markante forskelle på bopælsforældres og samværsforældres oplevelse af det familieretlige system, idet bopælsforældrene er betydeligt mere tilfredse med sagsbehandlingen end samværsforældrene.

 

 

Rapporten


Rapporten fra VIVE er udarbejdet af Karen Margrethe Dahl, Mai Heide Ottosen, Sigrid Trier Grønfeldt, Misja Eiberg, Aksel Klint Bastegaard, Camilla Storgaard og Sylvester Grünberger Tønnesen.

 

Du kommer til VIVE´s beskrivelse af rapporten ved at følge dette eksterne link.

 

Du kommer til selve rapporten ved at følge dette eksterne link.

19 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


Skilsmissefamilien

  • Facebook

© 2025 - Skilsmissefamilien

bottom of page