- 15. aug. 2021
- 4 min læsning
Tilbage i juni mødtes tre folketingspolitikere med social- og ældreminister Astrid Krag (Soc.) om Familieretshusets rolle ved begrænsning af forældres samvær. Dengang gik bølgerne højt – og nu mødes de igen.
Ja, det lyder som en revanchekamp mellem to boksere eller optakten til et semifinale-returopgør i Champions League. Sådan er det selvfølgelig ikke. Men så man med under forrige samråd, hvor temaet var Familieretshusets tvivlsomme rolle ved skilsmisse-sager, så er der altså visse forventninger til denne anden omgang.
For dét samråd var ikke et skridt fremad i forsøget på at bringe en praksis på den politiske dagsorden, der alt for længe har fået lov at virke til gene for den anden forælder, barnet og såmænd også selve legitimiteten af familierets-systemet.
For der er mange eksempler, som ”Skilsmissefamilien” har kendskab til, på, at den ene forælder kan skabe en konflikt, hvor konsekvenserne er (ofte stærkt) begrænset samvær, der entydigt rammer den anden forælder og barnet. Hvor falske anmeldelser, bevidst samværschikane, fejlagtige informationer i sagen og flere andre tiltag ikke oplyser sagen, men reelt forplumrer den, med uhensigtsmæssige og absurde afgørelser som resultatet.
Derfor var der faktisk store forventninger til det første samråd.
Samrådet i juni
Dengang, den 3. juni, forsøgte Mette Thiessen (Nye Borgerlige) samt Marie Bjerre og Marlene Ambo-Rasmussen (begge Venstre) at skabe opmærksomhed på udfordringen gennem spørgsmål til social- og ældreminister Astrid Krag (Soc.).
Mette Thiesen forklarede eksempelvis, hvordan flere fædre havde kontaktet hende og fortalt, hvordan samværet var blevet nedsat på grund af en konflikt, som mødrene entydigt skabte. Hertil svarede Astrid Krag, at hun selv var blevet kontaktet af flere mødre, der var blevet udsat for noget tilsvarende af fædrene.
Her kunne man få opfattelsen, at udfordringen er dobbelt, fordi forældre af begge køn oplever bevidst konfliktoptrapning, nedsat samvær og så videre. Altså en ”1 + 1 = 2”-logik. Men det virkede snarere til, at dén dialog strandede netop dér, som om de to køns tilgange så at sige udjævnede hinanden. Altså en ”1 + 1 = 0”-logik. Der kom i hvert fald ikke noget afgørende ud af det pågældende samråd i begyndelsen af juni.
Men nu forsøger Mette Thiessen, Marie Bjerre og Marlene Ambo-Rasmussen sig igen under samrådet på torsdag den 19. august.
Samråd på torsdag
Folketingets Social- og Ældreudvalg har således kaldt social- og ældreminister Astrid Krag til et åbent samråd om (som de beskriver det), hvorvidt ”problemerne i Familieretshuset omhandler underfinansiering og lange ventetider, eller forskelsbehandling af bopæls- og samværsforældre”.
Samrådsspørgsmålet, der er fremsat af Marie Bjerre (V), Marlene Ambo-Rasmussen (V) og Mette Thiesen (NB), lyder:
”Mener ministeren, at problemerne i Familieretshuset alene handler om underfinansiering og lange ventetider? Eller ser ministeren, at skilsmissesystemet i praksis forskelsbehandler bopæl- og samværsforældre, så det kan blive urimeligt svært for samværsforælder at opretholde samvær med sit barn, og ser ministeren retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved, at samværsforælder, der er offer for forældrefremmedgørelse og samværschikane efter nugældende praksis, kan miste samværet med sit barn, selv om forælderen er fuldt ud egnet, fordi der efter lovgivningen ikke tages hensyn til, hvem der skaber konflikten?”
”Forskelsbehandler”?
Men selv om ”Skilsmissefamilien” deler opfattelsen af udfordringerne, så kan sagen muligvis risikere at blive drejet i forkerte retninger.
Når spørgsmålsstillerne således bruger et ord som ”forskelsbehandler” om tilgangen til bopælsforælder og samværsforælder, så ligger der en forventning om, at forældrene faktisk skal sidestilles. Dét skal de ikke, for det er ikke intentionen med familieretssystemet.
Der er selvfølgelig forskellige udgangspunkter, der sådan set handler om at stille forældrene lige, herunder delt forældremyndighed, sikring af kontakten til begge forældre og lignende. Og lovgivningen er bredt betragtet bygget op omkring, at forældrene skal samarbejde om at finde de løsninger, der samlet set stiller børnene bedst muligt. Dét lykkes da også for mange skilsmissepar.
Men en skilsmissesag handler ikke om forældrene, når deres grundlæggende afklaringer ikke har ført til en beslutning. Det er med fokus på barnets tarv som det klare udgangspunkt og omdrejningspunkt.
Et eksempel er samværsordningen, som i et ligestillings-perspektiv kunne pege på en 7/7-ordning som den mest fair løsning for forældrene. Men da det langt fra er givet, at en deleordning vil passe til det pågældende barn, er det nødvendigt at vurdere alle relevante omstændigheder i barnets liv, herunder barnets tilknytning og kontakt til forældrene, dagligdag, netværk, fysiske afstand mellem forældrene og så videre.
Og derfor kan det ikke blot være hensigtsmæssigt, men også tvingende nødvendigt, at forskelsbehandle forældrene, hvis man dermed stiller barnet bedre.
Men dét er netop pointen her, som gør dette samråd særdeles interessant: for det er jo åbenlyst, at en sag skal oplyses faktuelt korrekt som grundlag for en afgørelse. Og det er præcis dét, som spørgsmålsstillerne forholder sig kritisk til, fordi der er en praksis, der gør det stik modsatte.
Desuden bliver det interessant at høre mere om, hvordan det politiske system forholder sig til forældre-fremmedgørelse og samværschikane, som vi længe har arbejdet på at få italesat som eksempler på deciderede overgreb forældre og børn.
Følg med på torsdag
Samrådet kan følges via TV-signalet fra Folketinget via dette link.
Samrådet finder sted på torsdag den 19. august 2021 kl. 13.00.
Udover at følge samrådet direkte, vil Folketinget efterfølgende lægge optagelsen ud på deres TV under ”TV fra Folketinget”.
”Skilsmissefamilien” følger selvfølgelig sagen.
