- 11. nov. 2024
- 7 min læsning
Mange konflikter er drevet af psykisk vold, hvor den ene part forsøger at påvirke og nedbryde den anden part.
Modelfoto
Artiklen er introducerende i forhold til væsentlige sider af den psykiske vold.
Bemærk: i denne artikel betragtes den ene part som ”krænkeren” (der udøver psykisk vold) og den anden part som ”offeret” (der udsættes for psykisk vold). Desuden omfatter artiklen kun psykisk vold mellem partnere og f.eks. ikke mod børn.
Før vi dykker ned i den psykiske vold, er vi nødt til at overveje, hvorfor vores psyke er så påvirkelig gennem f.eks. frygt. Det er en kompliceret sammenhæng, men handler om, at vores hjerne er skabt sådan.
Følelser er en måde at forholde os til vores omgivelser på, ligesom den er en form for kommunikation til vores omgivelser. Hvis vi bliver forskrækkede, reagerer vores hjerne gennem instinkter eller rationaler i en kompliceret proces. Dét er grundlæggende hensigtsmæssigt, fordi det gør os i stand til at handle hurtigt og undslippe faren. Men forsvinder dén fare ikke og vi vedbliver at være i en tilstand af frygt, bliver systemet overbebyrdet. Og dét kan få store konsekvenser.
Men det er faktisk forholdsvis kort tid siden, at denne viden begyndte at blive indsamlet og undersøgt. Ét af de større gennembrud kom i forbindelse med Første Verdenskrig, der gav flere forfærdelige eksempler på den menneskelige psykes sårbarhed og skrøbelighed. Dengang kom mange soldater hjem med en række følger af opholdet ved fronten, der bød på den evige frygt for en brutal død, giftgas, sygdomme, rotter osv. Oplevelserne var så indgribende på dem, at deres mentale, kognitive og følelsesmæssige funktioner blev overmandet og førte til f.eks. ukontrollerbare bevægelser, ansigtsmimik fordrejet i rædsel og lammelser.
Du kan se eksempler på soldater, der blev ramt af det såkaldte ”granatchok” i klippet herunder, men det skal understreges, at der er tale om voldsomme billeder.
Video: eksempel på veteraner fra Første Verdenskrig, der blev ramt af "shell shock" / "granatchok"
Vold i relationer
Vi skal også omkring de voldelige relationer (og særligt i parforholdet), som vi i dag ved har været udbredt gennem tiden. Tidligere blev fysiske ”kontroverser” ikke opfattet som vold. Kom to mænd op at toppes, var det en nærmest naturlig måde at klare sine interne uenigheder på. Og skete det samme i parforholdet, blev det mere betragtet som et ”hjemligt anliggende”.
Men fra især 1960´erne og 1970´erne blev vold i stigende grad betragtet af samfundet som et overgreb, og derfor kunne en krænker på forskellig vis ansvarliggøres for sine handlinger – hvis der vel at mærke var tale om fysisk vold.
Den psykiske vold var ofte ikke en faktor, hvilket formodentlig skyldtes, at det er mere synligt, når et offer bliver slået eller på anden vis har fysiske følger af volden. Den psykiske vold er først blevet anerkendt juridisk så sent som i 2019 (se længere nede)…
Psykisk vold
Den psykiske vold knytter sig helt grundlæggende til relationen mellem parterne: at krænkeren vil påvirke balancen mellem dem ved f.eks. at forsøge at sætte sig over offeret eller at holde vedkommende nede. En balance, der er alt andet end ligeligværdig og respektfuld.
Det kan for eksempel finde sted mellem familiemedlemmer, kolleger, professionelle – og mellem ægtefæller.
Dét vil en krænker kunne gøre på mange forskellige måder, med forskellig intensitet osv.:
Kritisere og nedgøre: kritikken kan have til hensigt at anfægte offerets integritet, eventuelt ved at tage udgangspunkt i offerets fejl og mangler (evt. historisk), som pustes kunstigt op ved at nedgøre offerets kompetencer generelt.
Spille på offerets selv- og mindreværd; at offeret ikke er god nok som partner, forælder osv.
Kontrol af økonomien, offerets generelle færden, offerets kontakt til f.eks. familien, elektroniske adfærd osv. – ligesom krænkeren tager alle beslutninger, der normalvis vil være fælles.
Social distance, hvor krænkeren afviser offeret, stopper kommunikationen osv.
Manipulerer ved f.eks. at fastholde sine egne forkerte informationer, tillægger offeret skyld, underkender offerets meninger, giver offeret skylden for krænkerens egne problemer osv.
Trusler om vold rettet mod offeret, børnene osv., hvor truslen har til hensigt at hensætte offeret i en tilstand af uro, stress og frygt.
At den psykiske vold kan bruges som et redskab af krænkeren, skyldes, at der ofte er et gran af sandhed bag de situationer, der opstår. Her er krænkeren god til at gribe dén måske bagatelagtige situation og manipulere den til en større (falsk) ”sandhed”.
Et eksempel kan være parret, der skal fejre juleaften. Hustruen har stået i køkkenet og tilberedt juleanden, men får givet den lidt for meget. Gæsterne spiser den alligevel og er ganske tilfredse, og havde hendes mand været ”en sund partner”, havde han gjort det samme.
Men han griber situationen og kritiserer hende, trækker tidligere situationer frem og får hende til at føle sig som en fiasko. Han nedgør hende for selv at hævde sig, på både kort og lang sigt.
Og her er vi inde i konsekvenserne af krænkelserne, som blandt andet handler om ændringer i offerets psykiske tilstand og stemningerne i hjemmet. Offeret betragter særligt sig selv anderledes og typisk mere negativt, og stemningen i hjemmet afhænger og defineres af krænkeren.
”Gaslighting”
Ét af de centrale begreber knyttet til psykisk vold er ”gaslighting”. Her forsøger krænkeren at få magt og kontrol over offeret ved at lyve og manipulere i det skjulte, så offeret med større sandsynlighed retter kritik, negative tanker osv. indad mod sig selv.
Begrebet ”gaslighting” er hentet fra skuespillet ”Gas Light” af Patrick Hamilton (fra 1938), som i 1944 blev filmatiseret med Ingrid Bergman og Charles Boyer – en i øvrigt fantastisk film, der blev nomineret til 7 Oscar-statuetter og vandt 2 (bl.a. én til Ingrid Bergman).
Hun spiller hustruen Paula, der bliver manipuleret af ægtemanden Gregory. Han manipulerer omgivelserne, både personer og objekter, for at påvirke hende mentalt. Blandt andet skruer han op for gassen, som får lamperne til at ændre styrke, hvor han hævder, hun ser syner.
I en anden meget stærk scene, du kan se herunder, har Gregory fjernet et maleri fra væggen. Paula kender selvsagt intet til, at maleriet er væk, men Gregory betvivler hende og bruger list til at få hende til at tvivle på, om hun måske har fjernet det alligevel – og derved er ved at miste forstanden.
Bemærk: i afspillerens højre hjørne kan du maksimere billedet, så du får det fulde udbytte af skuespillernes fantastiske mimik. Her kan du også sætte engelske undertekster på.
Video: "Gaslight" (1944) med bl.a. Ingrid Bergman og Charles Boyer
viser et realistisk og skræmmende eksempel på psykisk vold
Psykologen Signe Hegestand giver i artiklen "Narcissisten udsætter dig for "Gaslighting" i form af manipulation og hjernevask" dette eksempel på gaslighting: "Hvis du er udsat for gaslighting i dit parforhold, kan du komme ud for, at din partner afviser dine oplevelser. Det kan være, at du har mistanke om, at han er dig utro. Selvom din iagttagelse er korrekt, benægter din partner utroskaben og fortæller samtidig, at det er dig, der ser syner, er jaloux eller måske ligefrem kontrollerende. På den måde kan du komme i tvivl både om din egen mavefornemmelse og om din tro på dig selv, og det, du gør".
Skilsmisse og psykisk vold
Mange af de forskellige former for psykisk vold kan også finde sted under en skilsmisse. Her vil følelserne ofte være i oprør på grund af samlivsbruddet, og det kan måske nemmere føre til, at den ene part vil reagere mod den anden part med vold. Men der er også forskel, hvis den psykiske vold hidtil har handlet om at kue offeret under forholdet, så vil krænkeren, nu hvor forholdet er slut, forsøge at kue vedkommende alligevel, hvis der stadig er en forbindelse – og dét omfatter f.eks. bodelingen og børnene.
Manipulation under bodelingen kan f.eks. handle om at udtage effekter og værdier, der ikke er éns egne, ligesom det kan handle om at modarbejde et eventuelt hussalg.
Børnene kan også blive brugt af krænkeren til at ramme offeret. Det kan f.eks. handle om at spionere på eksen gennem børnene, fortælle usandheder om eksen til børnene og lignende. Dette vil senere blive beskrevet nærmere i artiklen om forældrefremmedgørelse.
Lov om psykisk vold
Folketinget vedtog tilbage i 2019 en lov om psykisk vold, der fremhæver nogle centrale omstændigheder (egen fremhævning): ”Dén, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, herunder ved udøvelse af negativ social kontrol, straffes for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3 år”.
Der er imidlertid kun få anmeldelser af psykisk vold, og heraf er der få, der dømmes.
Hvad kan man gøre, hvis man udsættes for psykisk vold?
Hvordan man konkret bør handle, hvis man udsættes for psykisk vold, vil afhænge af den konkrete situation.
Først bør man forholde sig til, om dét, man udsættes for, kan betragtes som psykisk vold. Det kan nemlig være svært at se, når man udsættes for det.
Her har Danner en beskrivelse af den såkaldte ”Voldsspiral”, som kan give én en forståelse for den typiske proces. Den består af en række typiske udviklingstrin gennem processen:
Forholdet starter
Forelskelse
Idealisering
Psykisk vold starter i det små
Andre voldstyper
Fortrængning
Normalisering af volden
Skam og skyld
Ansvar
Tab af selvtillid og selvværd
Isolation
Tab af netværk
Her bør man være åben og ærlig med sig selv for at få det korrekte billede af, hvordan forholdet har været. Og man bør for hvert skridt, man har oplevet, reflektere over, om og hvordan der er tale om psykisk vold, manipulation og lignende.
Af generelle råd kan nævnes, at man kraftigt bør overveje at fortælle nærtstående om de ting, man udsættes for. Det bør også overvejes at involvere f.eks. politiet, kommunen eller lignende, især ved alvorlige situationer, men igen kommer det an på situationen.
Adskillelse fra krænkeren kan være en afgørende forudsætning, som giver én mulighed for dels at undslippe krænkelserne, men også at kunne betragte forholdet udefra.
Kontakt
Du kan altid kontakte ”Skilsmissefamilien” via denne mail, hvis du har brug for individuel rådgivning og vejledning, hvis du f.eks. udsættes for psykisk vold.
Der vil være fokus på de oplevelser, du måtte have, for dels at identificere den psykiske vold – og dels at pege dig i retning af nogle af de aktører, der kan hjælpe dig med netop dine udfordringer.
