"Kort og godt"

”Skilsmissefamilien” rummer dén viden, som en skilsmisse-familie typisk kan få brug for. I denne sektion kan du se spørgsmål, som typisk bliver stillet - og de svar, der typisk bliver givet – inden for flere kategorier. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om almene svar. De giver et udgangspunkt for at forstå en given sammenhæng, men uden at komme ud i krogene og fange alle detaljer i sagen, der kræver et mere uddybende svar. Her henvises læseren til ”Skilsmissefamilien” som forum, hvor der er mulighed for at gå i dialog omkring situationen / sagen. Bemærk, at spørgsmålene under "Kort og godt" er opstillet efter emne, og at der er en søge-funktion.

Samvær er betegnelsen for dén tid, som barnet har med samværsforælderen. Samværet beskrives typisk som en periode over 14 dage: er barnet f.eks. hos samværsforælderen fra fredag til tirsdag (altså 4 overnatninger) i den ene weekend, er der således tale om en 10/4-ordning.

Samvær er barnets ret, og derfor har samværsforælderen ikke en grundlæggende ret til samvær. Ønsker samværsforælderen at have samvær med barnet, opnås dette gennem en aftale med bopælsforælderen eller en resolution fra Familieretshuset. Når der derefter er en gældende aftale eller resolution, vil samværsforælderen have ret til dét samvær, der fremgår af aftalen / resolutionen.

Det bør være hensynet til barnet, der vægtes højst i forbindelse med afklaringen af samvær. Helt små børn kan være mest knyttet til den ene forælder og kan således have svært ved at undvære den pågældende forælder i længere tid ad gangen. Derfor vil myndighederne typisk tildele bopælsretten over yngre børn til denne forælder, og fastsættelsen af samvær skal efterfølgende tage afsæt i barnets behov, tilknytning osv. Samværet med nyfødte vil derfor ofte være relativt begrænset til måske 3-4 gange om ugen nogle få timer ad gangen - med passende optrapning (med tommelfinger-reglen én overnatning pr. leveår for barnet). Men det bør være noget, der vurderes konkret i den pågældende situation / sag. ​ Hos ældre børn vil overvejelserne om samværet i højere grad handle om barnets dagligdag, som forældrene skal understøtte. Det ældre barn vil typisk blive hørt, og dets ønsker vil blive vægtet i kraft af alder, modenhed og lignende.

Det er vigtigt at understrege, at parterne selvfølgelig selv kan indgå aftaler og indrette sig, som det passer dem. Det kan dog være hensigtsmæssigt med en samværsaftale, så parterne har et konkret (skriftligt) udgangspunkt, og så eventuelle tvivls-spørgsmål efterfølgende kan afklares. Men husk også, at man selvfølgelig godt må fravige aftalen, hvis parterne er enige - og det er i langt de fleste tilfælde hensigtsmæssigt med en vis grad af fleksibilitet fra begge parter. ​ Samværsaftalen bør beskrive, hvornår det løbende samvær (dvs. den almindelige dagligdag i modsætning til ferier) finder sted samt evt. informationer om udlevering / afhentning af barnet. Det kan eksempelvis lyde, at der er samvær "i lige uger fra torsdag til efterfølgende tirsdag med overlevering i institution". På samme måde kan man beskrive ferie-samværet; eksempelvis kan jule-samværet beskrives som "i ulige år fra den 23. december kl. 12 til den 27. december kl. 16". Bemærk, at Familieretshuset har et samværs-aftale-skema på deres hjemmeside. ​ Bemærk også, at en samværs-aftale bør indeholde en henvisning til Retsplejelovens paragraf om tvangsfuldbyrdelse. Dermed kan sagen tages op i Familieretten, hvis aftalen ikke overholdes.

Forældrene kan grundlæggende indgå aftaler og indrette sig, som det passer dem. Dét gælder også fordelingen af barnets tid mellem forældrene. Det er dog vigtigt at sikre, at det ikke er hensynet til forældrene, der ligger til grund for samværsordningen. Den valgte samværsordning skal derimod passe til barnet.

Der er ikke én samværsordning, man kan sige passer bedst til alle børn. Dét er børn og det enkelte barns situation simpelthen for forskellige til. Man kan godt have visse forventninger og tilgange, som at barnet er vokset op i en familie med nær kontakt til begge forældre, og at dette ønskes bevaret, nu de er blevet til en skilsmissefamilie. Men det kan være svært at overføre eller genskabe dette, når et hjem pludselig bliver til to. For nogle børn giver to halve hjem ikke et ”helt hjem”. Nogle børn kan i værste fald opleve sig fragmenterede uden følelsen af ”at høre til” – uanset hvad forældrene gør. Derfor er det hensigtsmæssigt at vurdere, hvordan man bedst muligt skaber en hverdag for barnet med to halve hjem. Her bør man vurdere situationen ved at tage udgangspunkt i en række konkrete overvejelser, herunder eksempelvis barnets behov for en base, tilknytningen mellem barnet og respektive forælder / kontakten mellem barn og forælder, kontakten til søskende, barnets eget perspektiv, geografiske afstande mellem barn og forældre, afstande mellem barnet og dets hverdag (skole, kammerater, fritidsaktiviteter osv.), forældrenes økonomi, muligheder for fleksibilitet og så videre. På denne baggrund skal forældrene (evt. sammen med barnet, hvis alderen og modenheden er til det) afklare, hvad den bedste løsning for det pågældende barn er. Her skal man være opmærksom på, at et barns behov sagtens kan ændre sig undervejs, som tiden og årene går, og at den valgte ordning løbende bør vurderes og evt. tages op igen. Bor forældrene meget tæt på hinanden, med et godt samarbejde, høj grad af fleksibilitet og næsten som da de var en kernefamilie – ja, så kan det sagtens være oplagt at pege på en 7/7-ordning. Men bor de i hver sin ende af landet, kan alene den geografiske afstand umuliggøre 7/7, hvor samvær hver anden weekend (12/2) fremstår som et mere logisk udgangspunkt. Det er derfor vigtigt, at vurderingen er baseret på en grundig og reel analyse af situationen – og et godt samarbejde mellem forældrene.

Et ønske om samvær skal komme fra samværsforælderen selv. Men bopælsforælderen kan anmode om et møde i Familieretshuset med samværsforælderen for at få opmærksomhed på udfordringen. ​Bemærk, at barnet (når det fylder 10 år) får den såkaldte ”initiativ-ret”. Dermed kan barnet også anmode om et møde med forældrene i Familieretshuset om f.eks. samvær.

Samværet i hverdagene kaldes "løbende samvær", mens samværet i ferierne hedder "ferie-samvær". Og der skelnes mellem de to former for samvær. Ferie-samværet gælder således i de ferieperioder, som følger skolekalenderen: efterårs-, jule-, vinter-, påske- og skolesommerferie. Uanset aftalen (om den laves forældrene imellem eller som en resolution via Familieretshuset) bør der være præcise angivelser af såvel det løbende samvær som samværet i ferierne. Bemærk i øvrigt, at det løbende samvær kun suspenderes, hvis bopælsforælderen aktivt holder ferie med barnet i ferieperioden. Hvis bopælsforælderen ikke holder ferie med barnet, fortsætter det løbende samvær som udgangspunkt i ferien.

Forældrene kan grundlæggende indgå aftaler og indrette sig, som det passer dem. Dét gælder også fordelingen af barnets ferie-tid mellem forældrene. En eventuel fastsættelse af ferie-samvær vil ofte afspejle det løbende samvær: begrænset løbende samvær vil som udgangspunkt også være begrænset i ferier, så f.eks. en 12/2-ordning medfører cirka en uges sommerferie – og næppe 3 ugers sammenhængende sommerferie. Omvendt kan ferien også give andre muligheder i forhold til hverdagen og således bruges til at skrue lidt op for det løbende samvær - eksempelvis efterårsferien, som kan udvides med en dag i forlængelse af / forud for ferien, som det nu passer med det løbende samvær.

Hvis bopælsforælderen ønsker at holde ferie med barnet uden for ferie-perioden, så det vil påvirke samværet, skal bopælsforælderen først forsøge at blive enig med samværsforælderen om en løsning. Hvis dét ikke kan lade sig gøre, kan bopælsforælderen søge Familieretshuset om bortfald af dét samvær, der falder sammen med den ønskede ferie.

Forældrene kan grundlæggende indgå aftaler og indrette sig, som det passer dem. Dét gælder også fordelingen af barnets ferie-tid mellem forældrene. Det er dog vigtigt at sikre, at det ikke er hensynet til forældrene, der ligger til grund for samværsordningen. Den valgte samværsordning skal derimod passe til barnet.

Det er som udgangspunkt muligt at rejse en sag i Familieretshuset ved uenighed om samvær. Dette kan både bopælsforælderen, samværsforælderen og barnet selv, hvis det er fyldt 10 år ("barnets initiativ-ret"), gøre. En allerede foreliggende aftale / resolution kan ændres, hvis der er sket "væsentlige ændringer", herunder at barnet reagerer negativt på den eksisterende ordning eller selv ønsker ændringer.

​Man kan rette henvendelse til Familieretshuset og evt. anmode om kontaktbevarende samvær og løbende samvær.

Hvis samværet aflyses, kan man anmode om "automatisk erstatningssamvær". Her er udgangspunktet, at man anmoder herom med det samme, at samværet aflyses – og erstatningen finder så sted i den efterfølgende uge i dét omfang og på dét tidspunkt og de vilkår, som er aftalt eller fastsat. Dog skal det bemærkes, at det automatiske erstatningssamvær ikke finder anvendelse i ferieperioder.

Hvis éns økonomi ikke er så god, kan man muligvis få økonomisk hjælp af sin kommune til samvær, transport og lignende. Her bør man kontakte sin kommune for at afklare, om man kan få hjælp.

Samvær er betegnelsen for dén tid, som barnet har med samværsforælderen. Samværet beskrives typisk som en periode over 14 dage: er barnet f.eks. hos samværsforælderen fra fredag til tirsdag (altså 4 overnatninger) i den ene weekend, er der således tale om en 10/4-ordning. ​

Det er vigtigt at understrege, at forældrene altid kan indgå aftaler omkring samværet. For eksempel hvis den ene forælder har brug for at aflyse, flytte eller ændre samværet (umiddelbart). Det automatiske erstatningssamvær er en formel sikring af samvær ved aflysninger. Hvis bopælsforælderen aflyser samværet, kan samværsforælderen således anmode om, at det aflyste samvær erstattes (automatisk erstatningssamvær). Hensigten er at opretholde barnets kontinuerlige og løbende kontakt til samværsforælderen.

Det automatiske erstatningssamvær gælder uanset årsagen til aflysningen og uanset om samværet er aftalt mellem forældrene eller fastsat af Familieretshuset. Erstatningssamvær gælder desuden kun det løbende samvær.

Forældrene kan som udgangspunkt selv aftale, hvordan et evt. erstatningssamvær afvikles (omfang, tidspunkt osv.). Men benyttes det automatiske erstatningssamvær, falder det i den efterfølgende uge i samme omfang, på samme tidspunkt og på samme vilkår, som det i forvejen er aftalt eller fastsat.

Ønsker samværsforælderen at gøre brug af erstatningssamværet, skal vedkommende orientere bopælsforælderen om dette i forbindelse med, at man orienteres om aflysningen – dvs. forholdsvis hurtigt og helst med det samme.

Nej, ordningen forudsætter ikke, at man skal kontakte eller involvere Familieretshuset. Ønsker samværsforælderen at gøre brug af det automatiske erstatningssamvær, skal vedkommende kontakte bopælsforælderen direkte.

Det automatiske erstatningssamvær gælder ikke aflysninger på grund af ferie eller helligdage samt overvåget samvær - og heller ikke, hvis det er samværsforælderen, der aflyser samværet. Falder erstatningssamværet sammen med allerede planlagt samvær, bortfalder førstnævnte.

Med samvær på samme tidspunkt hver uge kan det automatiske erstatningssamvær ikke placeres "i den efterfølgende uge", for det vil falde sammen med det planlagte samvær. I dette tilfælde vil erstatningssamværet bortfalde.

I så fald kan man kontakte Familieretshuset eller i yderste konsekvens Familieretten. Vær dog opmærksom på, at der faktisk KAN være reelt grundlag for, at bopælsforælderen tilbageholder barnet fra såvel løbende samvær som erstatningssamvær. I disse tilfælde bør det overvejes, hvorvidt samværet og / eller erstatningssamværet skal effektueres.

Det er ikke intentionen med reglerne om det automatiske erstatningssamvær, at bopælsforælderen blot kan aflyse samværet og / eller bytte samværsweekend eller lignende efter forgodtbefindende. En aftale eller resolution om samvær skal grundlæggende overholdes. Har bopælsforælderen behov for at bytte samværstidspunkt, skal vedkommende som udgangspunkt søge en aftale med samværsforælderen.

”Barnets initiativ-ret” er en juridisk ret knyttet til barnet. Initiativ-retten giver et barn, der er fyldt 10 år, ret til at anmode Familieretshuset om at indkalde forældrene til et møde om forældremyndigheden, barnets bopæl eller samvær.

Initiativ-retten skal sikre barnet muligheden for, at vedkommende inddrages i sagen om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær – og dermed, at barnets perspektiv i sagen kan komme til udtryk (dét kommer det som udgangspunkt også i sagen, men her er det på barnets initiativ).

Barnet kan kontakte Familieretshuset telefonisk eller skriftligt.

Når barnet kontakter Familieretshuset, behandler Børneenheden henvendelsen. De skal grundlæggende hjælpe barnet ved eksempelvis at yde støtte og rådgivning samt understøtte barnets trivsel. Børneenheden skal overveje på hvilken måde barnet skal inddrages i sagen. Der kan eksempelvis afholdes en samtale med barnet (møde eller telefonisk) for at finde frem til de problemstillinger, som barnet ønsker, at forældrene forholder sig til. Det kan også overvejes, om barnet ønsker at blive inddraget yderligere i sagen (herunder om barnet vil eller bør deltage i mødet med forældrene).

Barnet kan godt få hjælp fra en forælder til at få kontakt til Familieretshuset og herunder benytte sig af initiativ-retten. Men det er vigtigt at understrege, at initiativ-retten er barnets. Med andre ord skal det reelt være barnet, der ønsker at benytte sig af initiativ-retten. Det er ikke tanken, at en forælder skal påvirke barnet til at sikre forælderens behov for samtalen og dennes indhold.

Kristeligt Dagblad skrev i 2019 en artikel om barnets initiativ-ret og fik i dén forbindelse oplyst fra Familieretshuset, hvor mange møder, der havde været afholdt i perioden 1. april 2019 til 31. august 2019 (altså 5 måneder). I første omgang lød det, at der havde været 160 møder, men dette viste sig at være antallet af borgere, der havde været indkaldt til møder. Det rigtige antal blev derfor nedjusteret til 77 møder.