• skilsmissefamilien

Vælg dine kampe med omhu

Opdateret: 21. dec. 2020

Er man i en konfliktfuld skilsmisse, bør man få konflikten ned på jorden – for prisen kan blive højere, end man selv er klar over.



​Logikken bag denne artikel kan udtrykkes ved disse to citater:

  • ”Man skal vælge sine kampe med omhu”.

  • ”Man kan godt tillade sig at tabe et slag – så længe man vinder krigen”.


Konflikt !


Lad os tage udgangspunkt i et eksempel:


Lis og Peter er gift, men ægteskabet fungerer dårligt. De skal skilles. Og deres skilsmisse er alt andet end fordragelig, men er præget af et højt konfliktniveau.


Det bliver en kamp.


I den efterfølgende proces vælger Lis således at tage ophold hos sine forældre med børnene, tilbageholder børnene og udleverer dem ikke til Peter, stopper med at betale til det tidligere fælles hjem og melder Peter til politiet for chikane, trusler og stalking.


Peter er langt fra enig i situationen og Lis´ tiltag, som han ser som bevidst konfliktoptrappende for at sikre sig bopælsretten og ultimativt børnene.


Her ser vi på situationen fra Peters perspektiv: han beslutter sig for at kæmpe og ”give igen”. Han kontakter en advokat og melder Lis til politiet for falske anmeldelser og chikane, opretter en sag i Familieretten og opsøger Lis hos hendes forældre, hvor det kommer til et højlydt skænderi.



Forståeligt, men...


Er det forståeligt, at Peter er oprørt?


Ja.


Han er blevet portrætteret som en person, han ikke er, og anklaget for handlinger, han ikke har begået. Børnene og han er blevet adskilt gennem længere tid, og der er ingen umiddelbar udsigt til, at kontakten bliver genskabt.


Selvfølgelig er han oprørt.


Men som han kaster sig ind i skilsmisse-kampen mod Lis, er han samtidig ved at lave det største sagsmæssige selvmål, han nogensinde kommer til at begå.
Og han er ikke engang klar over det !

Forældremyndighed


Lad os fortsætte eksemplet:


Efter nogle måneder mødes Lis og Peter i familieretten om bopælsretten over børnene. Peter står dårligt i sagen, da familien tidligere har indrettet sig som mange andre familier: han har arbejdet meget og sikret familiens grundlæggende indtægt, og Lis har varetaget familiens mere praktiske og sociale liv. De er bestemt ikke ligestillede. Og sagen ender som forventet: Lis får bopælsretten over børnene.


Men samtidig har Lis anmodet om ophævelse af den fælles forældremyndighed. Og retten skal således (i henhold til Forældreansvarslovens § 11) efterprøve påstanden om, at der er holdepunkter for at antage, at Lis og Peter ikke kan samarbejde om børnenes forhold til børnenes bedste. Og dét er der jo: Lis og Peter befinder sig i hver sin skyttegrav, hvorfra de fører krig mod modparten, og børnene er fanget i midten.


Sagen er forholdsvis klar: retten ophæver den fælles forældremyndighed og tildeler den til Lis alene.


Den børnesagkyndige er samtidig bekymret, fordi forældrene er mere optaget af kampen mod hinanden. Konflikten overskygger børnenes behov.


Og da børnene skal skærmes fra konflikten, bliver samværet midlertidigt suspenderet.

Selvfølgelig er sagerne ofte komplekse, og de behøver ikke falde ud som beskrevet her. Men beskrivelsen skal give den grundlæggende forståelse af, at den forståelige tilgang om at ansvarliggøre en urimelig eks altså kan ende med at koste mere, end man er klar over, og mere, end man er villig til at betale.



Konfliktniveauets betydning


Men hvorfor kan et konfliktniveau være så højt, at man (og særligt som samværsforælder) bør arbejde på at få det ned igen?


Det handler grundlæggende om, at en konflikt risikerer at skabe et uhensigtsmæssigt klima både for forældrene, men også for barnet, hvis det udsættes for eller inddrages i konflikten.


I vejledningen til Forældreansvarsloven står der blandt andet: ”Afslag på samvær kan endvidere ske, hvis samværet er eller vil blive meget konfliktfyldt på grund af forældrenes indbyrdes forhold”.


Og videre: ”Skyldsspørgsmålet har ikke betydning for vurderingen af samværsspørgsmålet, og ofte vil det også være vanskeligt endsige umuligt at fastslå, hvem af forældrene der bærer hovedansvaret for konflikten. Det afgørende for vurderingen er således, hvordan konflikten påvirker barnet og ikke, hvem konflikten skyldes”.


Hvis en forælder fokuserer på konflikten med den anden forælder, rejser det en række overvejelser i sagen – for eksempel om forælderen er optaget af konflikten til den anden forælder, samt om forælderen ikke er fokuseret på eller distraheret i forhold til barnets behov.


Derfor kan man ikke entydigt sige, at konflikten i sig selv eller adfærden knyttet hertil også vil få bestemte konsekvenser. Men man øger risikoen for at få betegnelsen ”højt konfliktniveau” på sin sag og derfor også en vis varsomhed fra sagsbehandlerens side, om barnet er presset, mistrives eller lignende.


I en dom fra Østre Landsret, som den erfarne advokat Viggo Bækgaard skrev om den 16. december 2020 i denne artikel, blev den fælles forældremyndighed ophævet og tillagt den ene forælder alene. Her var Byrettens begrundelse:


”Begge forældre har forklaret, at de ikke kan samarbejde, og at det er den anden forælder, der er årsagen til det mangelfulde samarbejde. Det fremgår af sammenfatningen af den børnesagkyndige undersøgelse, at forældrene ved undersøgelsen viser, at de er ude af stand til at samarbejde, samt at det høje konfliktniveau kunne være med til at pege på, at forældremyndigheden kunne tillægges den ene forælder i en periode, for at få ro på situationen, så børnene ikke lider mere skade. Retten finder derfor ved såvel forældrenes forklaringer som ved den børnesagkyndige undersøgelse, at hensynet til børnene entydigt taler for at fravige forældreansvarslovens udgangspunkt om fortsat fælles forældremyndighed”.


Og det er derfor forbavsende, når forældre aktivt tilvælger at indgå i en konflikt eller at øge den, når det kan få uoverskuelige konsekvenser for barnet – og sågar deres eget forhold til barnet !


Find balancen !


Skal man så bare ”finde sig i alting”?


Nej.


Der kan være tiltag fra modpartens side, som man ikke kan sidde overhørig, og som man derfor bør handle på.


Dette er IKKE en blankocheck for, at eksen kan kaste enhver urimelig adfærd efter én.

Men man bør samtidig være ganske klar over, at kampen samlet set kan koste mere, end man er villig til at betale. Først og fremmest børnene.


Der er således tale om et valg: du kan sagtens vælge at se jeres skilsmisse som en kamp om børnene, om mistede rettigheder, sårede følelser, en opslidende kamp mod en narcissistisk eks og en genrejsning af egen psyke. Og det kan også være slag, du meget vel (og isoleret set) kan vinde.


Men du løber en risiko, når du hælder yderligere benzin på bålet og dermed tydeligt viser, at du ikke sætter børnene forrest og kæmper entydigt for dem. Du kan dybest set miste dem.



Adskil tingene !


Man bør grundlægge skille tingene ad:

  • Afslut bodelingen og afslut i det hele taget alle forhold og bånd til eksen.

  • Hold dig ude af konflikten med din eks. Hvis hun benytter enhver lejlighed til at konfliktoptrappe, skal du få konflikten ned på jorden igen. Bring så vidt muligt ikke selv konfliktoptrappende adfærd ind i sagen!

  • Få og bevar fokus på børnene og afklar bopæl, samvær og i øvrigt afhjælp de sår, som børnene er påført i forbindelse med skilsmissen.

  • Samarbejd: vær helten i denne historie!


Stil derfor dig selv spørgsmålet, om dit fokus er uhensigtsmæssigt vendt mod (og med hensigten at ”ramme”) din eks, eller om du faktisk formår at kæmpe for børnene og som en sikring af deres situation.


Og svaret kan måske sikre dig det fornødne fokus, hvor du ikke risikerer at miste dine børn.



86 visninger0 kommentarer

Få vores nyhedsbrev !