• skilsmissefamilien

Skilsmisse-konflikter: et overblik

Vold er desværre en følgesvend i mange parforhold og skilsmisser. I denne artikel beskrives de konkrete former for vold forud for de separate artikler, der vil udkomme fremadrettet.



​I denne artikel sætter vi fokus på de former for vold, man typisk kan opleve både under parforholdet og før, under og efter en skilsmisse / et samlivsbrud.


Artiklens tilgang er dermed at bringe viden og skabe opmærksomhed om de uhensigtsmæssige måder, offeret kan blive mødt af krænkeren på – med henblik på at identificere volden, reagere og handle på den samt at søge og få den fornødne hjælp.


Artiklen er således overordnet for at danne et udgangspunkt for de separate og mere udførlige artikler, som ”Skilsmissefamilien” udgiver fremadrettet om vold. Her vil den enkelte artikel bestå af den pågældende form for vold, hvordan den kommer til udtryk samt hvordan offeret kan skærme for og evt. overvinde den pågældende form for vold. Følg derfor ”Skilsmissefamilien” via hjemmesiden og Facebook-gruppen for at følge udviklingen af artiklerne og når de hver især udkommer.


Der er i denne artikel fokus på følgende former for vold og voldsforebyggelse:

  • Fysisk vold

  • Psykisk vold

  • Stalking

  • Digital vold

  • Økonomisk vold

  • Materielle ødelæggelser

  • Kontrol over netværket

  • Fabrikerede anmeldelser

  • Seksuel vold

  • Æresrelateret vold

  • Bortførelse

  • Forældre-fremmedgørelse

  • Voldsforebyggelse

  • Konfliktmægling

  • Kontaktbevarende samvær



Fysisk vold


Hensigten med den fysiske vold er ofte at bringe smerte, eventuelt som et videre middel til at skabe frygt eller angst, få eller bevare kontrollen over offeret og lignende. Er ofte forbundet med større fysisk smerte og kan evt. efterlade synlige mærker.


Den fysiske vold, som offeret kan blive udsat for, kan eksempelvis være at blive slået, sparket, skubbet, rusket og lignende.



Psykisk vold


Hensigten med den psykiske vold handler om den psykologiske balance mellem krænker og offer. Krænkeren vil sikre, at begge parter ser vedkommende som den stærke part i forholdet, og krænkeren vil ofte bruge pres til at gennemtrumfe denne forståelse hos offeret.


Dette pres kan spænde fra mild overtalelse til trusler, nedvurderende og ydmygende adfærd, kontrol, nedbrydning, social isolation og stalking.


Der vil ofte være konkrete situationer, hvor krænkeren udsætter offeret for psykisk vold, men gentagelser kan påvirke offeret yderligere. For de kan efterhånden manifestere sig som ”latent vold”: det vil sige en evig viden om og frygt for, at volden kan opstå på ethvert tidspunkt. Og denne venten og usikkerhed kan i sig selv være meget indgribende på offeret.


Et vigtigt begreb i forbindelse med psykisk vold er ”gaslighting”. Begrebet kommer fra filmen af samme navn med Ingrid Bergmann, som bliver udsat for grov, psykisk vold. Hendes mand fortæller hende, at hun har mentale problemer, og at hun har brug for professionel hjælp. Blandt andet får han hende til at tro, at hun ikke kan stole på sine egne sanser, sine egne oplevelser og sin egen dømmekraft.


Den 1. april 2019 blev psykisk vold strafbart og dermed sidestillet med fysisk vold. Det fremgår af Straffelovens § 243: ​"Den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, straffes for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3 år".



Stalking


”Stalking” kan oversættes til ”forfølgelse”, men ofte bruges det engelske begreb.


Her er der tale om en systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane. Hensigten kan være at overvåge offeret for at få informationer om vedkommende, psykisk vold ved at lade offeret vide at krænkeren ikke vil lade offeret i fred, eventuelt følge dette op ved at opsøge offeret og lignende.



Digital vold


Den digitale vold kan eksempelvis ske som elektronisk stalking / chikane. Her sker forfølgelsen, overvågningen og chikanen eksempelvis via telefon, computer, elektroniske sporingsenheder, spredning af falske rygter / anklager i online-fora som Facebook samt misbrug af offerets NEM-ID eller andre personlige id-måder.


Dette omfatter også ”hævn-porno”, hvor krænkeren typisk er en tidligere partner, som deler f.eks. billeder af offeret fra tiden under parforholdet. Det er således materiale, hvor offeret er afklædt, nøgen og / eller i seksuelle sammenhænge – dvs. potentielt stærkt kompromitterende materiale.



Økonomisk vold


Kan ofte ses som en udløber af den psykiske vold, hvor krænkeren vil have kontrol over offeret – og her offerets økonomi.


Det kan eksempelvis ske ved, at krænkeren tilbageholder eller tager offerets løn eller formue (evt. herunder udbetaler ”lommepenge”), tvinger offeret til at optage lån / stifte gæld og lignende.



Materielle ødelæggelser


Når krænkeren ødelægger offerets ting, kan hensigten være at ramme offeret følelsesmæssigt ved at tilintetgøre ejendelen, bryde mindet til ejendelen, skræmme offeret, fremvise krænkeren som den ”stærke” (offeret skal kues) og lignende.


Det er med andre ord ikke nødvendigvis ejendelen selv, det handler om, men at ejendelen tilhører dén person, som krænkeren i virkeligheden ønsker at ramme eller påvirke.



Kontrol over netværket


Parret kan ofte dele netværk, og efter et brud kan netværket ofte vælge side; enten ved at fortsætte relationen med den ene part og afbryde kontakten til den anden part eller ved moralsk at vælge side, hvis der er tale om en konflikt parterne imellem.


Dermed kan netværket betragtes som støtter, men også (i måske mere ekstreme tilfælde) en form for medløbere. I denne sammenhæng kaldes netværket for ”flyvende aber”; en betegnelse, der stammer fra storfilmen "Wizard of Oz" (Troldmanden fra Oz") og dækker over de personer, som knytter sig til krænkeren og støtter og beskytter dennes handlinger.


De flyvende aber tager ofte udgangspunkt i det forudgående kendskab til og venskab med krænkeren og følger blindt denne, uden at stille spørgsmålstegn eller forholde sig kritisk over for krænkeren. Dét kan resultere i, at de overtager krænkerens negative følelser mod offeret, men uden nødvendigvis at have en legitim ret til at have dem.



Fabrikerede anmeldelser


Når myndighederne skal forholde sig til en sag, sker det på baggrund af informationer, f.eks. fra de to parter i en skilsmisse-sag. Udgangspunktet er her forventningen om, at parten (selvfølgelig) fortæller sandheden og dét, som vedkommende ved og ellers kan bidrage med, så myndighederne træffer korrekte afgørelser på reelt grundlag.


Men denne tilgang kan udfordres, da det ikke er givet, at parten faktisk giver reelle informationer – hvilket både skal forstås sådan, at vedkommende måske tilbageholder informationer eller giver forkerte eller fabrikerede informationer. Disse kan eksempelvis omfatte barnets reaktioner samt anklager om vold og incest osv.


Baggrunden kan være, at krænkeren vil påvirke sin sag i et omfang, der ikke er holdbart eller reelt. Der tages således ikke udgangspunkt i en faktuel fremstilling, men en portrættering af en given sammenhæng som om den var faktuel. Tilgangen forekommer at være, at parten sætter det ønskede resultat forrest: hvis vedkommende ønsker at opnå noget, hvilke informationer skal myndighederne så have (eller ikke have) for at nå frem til dét resultat?


For eksempel vil en forælders dårlige forældreevne kunne medføre tab eller suspendering af samvær – og derfor kan blot en påpegning af eller henvisning til, at det er tilfældet i den pågældende sag, bringe sagen i dén retning.



Seksuel vold


Et seksuelt forhold hører givetvis til parforholdet i almindelighed, men det skal selvsagt ske i enighed parterne imellem. Gør det ikke dét, kan der være tale om seksuel vold.


Det kan komme til udtryk gennem egentlig voldtægt, men også mere indirekte (som psykisk vold) ved at kræve sex, at det udføres på måder som offeret reelt ikke ønsker og lignende. Sex kan også blive brugt som et pressions-middel til at styre den anden part ved at tilbyde eller nægte sex.



Æresrelateret vold


Den æresrelaterede vold er mere udpræget i muslimske og andre religiøse / kulturelle sammenænge, hvor familiens kodeks og æresbegreber er mere udtalte, end det normalvis opleves i Danmark.


Her er offeret underlagt værdibegreber og en kultur, der tager udgangspunkt i og kredser omkring religionen og familien – og ikke de værdier, som offeret selv måtte have. Og det er disse og offerets eventuelle brud på dem, der kan føre til den æresrelaterede vold.


Det kan eksempelvis ske gennem tvangsægteskaber samt forskellige former for måder at påvirke / tvinge offeret til at genskabe æren på (for eksempel gennem genopdragelses-rejser), social kontrol, social isolering og lignende. Der er desuden eksempler på, at offeret bliver dræbt som del af den æresrelaterede vold.



Bortførelse


Ved en bortførelse tilsidesætter den ene forælder en resolution / aftale om samvær og tilbageholder dermed barnet fra den anden forælder, evt. ved at føre barnet til udlandet. Det kan være meget indgribende på barnet, da dets hverdag ændres markant.


I disse sager kan myndighederne ophæve den fælles forældremyndighed og derigennem give grundlag for at hente barnet hjem til den anden forælder.


Der er dog også en tilgang, som reelt ikke er en bortførelse, men som vil fremstå sådan. Det er typisk sager (ved delt forældremyndighed), hvor den ene forælder fjerner sig selv og barnet fra hjemmet og opholder sig et andet sted: hos familie, venner, på krisecenter eller på en ukendt adresse - uden faktuel / reel grund. Da der ikke er tale om en egentlig bortførelse og dermed heller ikke et lovbrud, har myndighederne som udgangspunkt ikke hjemmel til at gribe ind.


Hvis forælderen formår at trække tiden længe nok (2-3 måneder), vil vedkommende kunne få folkeregistrets hjælp til at flytte sin og barnets folkeregisteradresse til dét sted, hvor de nu opholder sig – og dermed gøre sig selv til bopælsforælder uden om en eventuel sag i Familieretshuset. Barnets bopæl bliver således ikke afgjort på baggrund af en vurdering af barnets tarv, men alene fordi barnet ifølge CPR-loven skal registreres dér, hvor det opholder sig mest.



Forældre-fremmedgørelse


Forældre-fremmedgørelse handler typisk om, at en forælder påvirker et barn til at vende sig mod den anden forælder. Dette kan ske bevidst og / eller ubevidst fra den pågældende forælders side.


​Der er grundlæggende tale om, at den fremmedgørende forælder manipulerer med barnets sind og følelser. Barnet kan også blive direkte involveret i tiltagene og blive så stærk en allieret, at barnet opbygger et voldsomt had til den fremmedgjorte forælder.


Bemærk, at ”Skilsmissefamilien” har beskrevet forældre-fremmedgørelse i disse artikler:

Hvad er forældre-fremmedgørelse?” og ”Tiltag mod forældre-fremmedgørelse”.



Voldsforebyggelse


I forlængelse af de forskellige typer af vold er det vigtigt at vide, at der er forskellige muligheder for at få hjælp.


Både krænkeren og offeret kan dels forebygge vold, eksempelvis gennem viden om de forskellige former for vold, og krænkeren kan få hjælp til eksempelvis at håndtere sin vrede, sit følelsesliv og lignende.


Desuden kan offeret få hjælp til at håndtere sine følelser af eksempelvis frygt samt forskellige måder at beskytte sig konkret mod krænkeren på.


Og der er desuden forskellige aktører, der yder en målrettet indsats for at oplyse om vold, hjælp til krænker og offer, muligheden for dialog for at løse konkrete udfordringer osv. Disse vil senere fremgå af artiklen fra ”Skilsmissefamilien”, der beskriver temaet voldsforebyggelse.



Konfliktmægling


Det er en integreret del af hjælpen fra blandt andre Familieretshuset, at parterne bliver mødt med en konfliktmæglende tilgang. Dét giver mulighed for at bilægge og evt. løse striden mellem parterne, få fokus på barnets behov og i det hele taget afslutte sagen på en hensigtsmæssig måde.


Det er dog ikke et krav, at parterne modtager konfliktmægling.



Kontaktbevarende samvær


Hvis kontakten mellem barnet og den ene forælder bliver brudt, vil den pågældende forælder (eller evt. barnet selv) kunne anmode om at få genetableret kontakten. Forælderen kan eksempelvis anmode om kontaktbevarende samvær, som er standardiseret og således fastsættes på baggrund af barnets alder.


Du kan læse mere om det kontaktbevarende samvær i denne artikel fra ”Skilsmissefamilien”.




64 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle