Skilsmisse i en konfirmationstid
Psykoterapeut Sif Frederiksen forholder sig konfirmationen, der kan give forskellige udfordringer i en skilsmissefamilie.
Modelfoto
Denne artikel af psykoterapeut Sif Frederiksen indgik i temaet ”Konfirmation” i ”Skilsmisse-magasinet” nummer 9, der udkom den 1. marts 2023.
Du kan læse mere om ”Skilsmisse-magasinet” og tilmelde dig via denne side. Det er gratis og består af masser af inspirerende materiale.
Du kan læse meget mere om Sif Frederiksens praksis, "Terapeutisk Klink", ved at følge dette link.
De fleste forældre erfarer, at når de får børn, så må deres egne behov sættes til side og barnets behov komme i første række. Alligevel oplever rigtig mange skilsmisseforældre, at dette kan være særligt svært netop omkring barnets konfirmation. Der kan være mange overvejelser forbundet med konfirmationen og den praktiske afholdelse, f.eks.:
Hvem skal med i kirken, hvis der er begrænsede pladser?
Skal der være én eller to fester?
Hvor stor skal en evt. fælles sammenkomst være?
Hvem skal planlægge og bestemme maden, pynten og underholdningen?
Er den ene forælder mest gæst eller er begge forældre værter?
Skal begge forældre betale det samme, hvis deres indkomster er meget forskellige?
Hvordan skal bordplanen være, hvis der er underliggende konflikter?
Der er ofte mange flere spørgsmål og dilemmaer, som opstår, når to, der har valgt ikke at være sammen længere, bringes sammen i den måske første store begivenhed i deres fælles barns liv.
Forskelle mellem forældrene
Stort set alle de skilsmissebørn, jeg taler med i klinikken, har det svært med, at mor og far ikke længere bor sammen – og har udviklet strategier for at kunne håndtere hverdagen. Når konfirmationen og alle spørgsmålene dukker op, bliver det mere synligt, hvis mor og far ikke er gode venner eller måske nærmest ikke kan tåle at være i samme rum og måske slet ikke kan tale sammen.
Barnet eller den unge kan have vænnet sig til det i hverdagen og lært at navigere i to måske vidt forskellige måder at leve på. Men når konfirmationen nærmer sig, så bliver det tydeligt, hvor forskellige forældrene er, og gamle konflikter og følelser kan blusse op. Nogle unge fravælger at blive konfirmeret eller ønsker at holde separate fester, fordi det er for svært og kompliceret for dem at være i forældrenes konflikt – og så er det bedst at gå uden om. På dén måde sætter den unge faktisk sine egne behov til side og lader forældrenes behov stå i første række. Men hvorfor er det sådan? Og hvordan kan man som forældre gøre det anderledes?
Mener og vil noget forskelligt
Vi har alle vores egne værdier og holdninger om, hvad der er rigtigt og forkert, som er dannet på baggrund af vores opvækst og de indtryk, vi har fået gennem vores liv. Når man vælger at blive skilt, så er det stort set altid, fordi der er uoverensstemmelser mellem dén måde, man selv og den anden oplever verden på. Man mener noget forskelligt og vil noget forskelligt.
Selv om skilsmisseprocenten er faldet gevaldigt (fra i perioden 2013 til 2016 at være på 51,7% til at være faldet til 35,4% i 2022), så er det stadig mange par, der bliver skilt. Heldigvis forløber de fleste skilsmisser forholdsvis roligt og på en acceptabel måde, hvor forældrene kan etablere et fornuftigt samarbejde omkring deres børn. Men der er også forældre, som har så dybe sår, og som føler sig så forurettet af den anden, at samarbejde omkring børnene er vanskeligt eller praktisk talt nærmest umuligt. Når forældrene har et dårligt eller meget udfordrende samarbejde, kan den unge komme i klemme, når konfirmationen banker på.
Børn elsker begge deres forældre, også selv om de ser den ene forælder mindre end den anden eller i perioder har ønsker om at fravælge den ene forælder. Dét kan der være mange grunde til, som stort set alle henleder til dén overlevelsesstrategi, som barnet vælger at benytte for at klare sig i forældrenes konflikt.
Konfirmationen er for langt de fleste unge den første af livets store glædelige begivenheder, og det er trist at være vidne til de mange spekulationer og tårer, disse unge kan have, fordi deres forældre har samarbejdsproblemer om netop dem. De unge vil ikke være til besvær og påtager sig alt for ofte ubevidst ansvaret for at skulle hjælpe forældrene i de svære følelser.
Ingen af de forældre, jeg taler med i klinikken, ønsker, at deres barn tilpasser sig eller lægger bånd på sig selv for at skåne deres forældre. Forældrene ønsker oprigtigt, at deres børn er glade, og at konfirmationen bliver en rigtig god dag, som den unge kan se tilbage på med glæde. Og alligevel kan det være enormt svært for forældrene at lægge bånd på sine egne følelser og gøre dét, som skal til, for at den unge kan være ubekymret og glad på sin konfirmationsdag.
Sætte sig i den unges sted
Ud fra min erfaring handler det i bund og grund om, at den voksne begynder at overveje, hvordan det egentlig må opleves for den unge – altså sætter sig i den unges sted og ser verden gennem hans eller hendes øjne. Som skilsmisseforældre er man nødt til at erkende, at éns barn har en familie, som man ikke selv er en del af og derfor måske ikke kender særlig godt. Man må forholde sig til, at barnet eller den unge har følelser, der kan komme i klemme, hvis man som forælder ikke respekterer de relationer, som éns barn har fået – måske netop som konsekvens af beslutningen om skilsmisse. Det kan være den anden forælders nye kæreste, andre søskende eller bonus-bedsteforældre, som holder af barnet.
Forældrene er gået fra hinanden af en grund, og det er derfor naturligt, at éns nye kæreste vil være anderledes end dén ægtefælle, man blev skilt fra. Som fraskilte forældre må man indstille sig på, at den nye kæreste, de nye søskende eller bedsteforældre kan have fået betydning for barnet – og faktisk vil jeg mene, man bør prise sig lykkelig over for det. Det kan lyde lidt hårdt, men når barnet er i stand til at danne nye relationer og får lov til at udtrykke sine følelser over for de ”nye” mennesker i sit liv, så mindskes nogle af de risikofaktorer, der er ved at være et skilsmissebarn. Barnet kan såedes begynde at opleve sin verden som én og ikke som to opdelte verdner; én verden hos mor og én verden hos far.
Det bedste, man som forældre kan gøre, når man oplever konfirmationen eller forældresamarbejdet i det hele taget som svært, er som sagt at se verden ud fra den unges perspektiv og sætte sig selv og egne behov bagerst. Det kan være en ordentlig mundfuld og virkelig rive op i nogle sår fra bruddet, som man måske har prøvet at lægge bag sig. Alle skilsmisser er forskellige og alle er påvirket forskelligt. Men hvis du føler, du stadig har et ”udestående” med din eks og det påvirker jeres forældresamarbejde i en sådan grad, at jeres fælles barns konfirmation bliver noget, du har mange spekulationer og bekymringer omkring, så kan det være, det er en god ide at få hjælp til at få bearbejdet de sår, der ikke rigtig vil heles.
Der kommer jo flere glædelige begivenheder i barnets liv
Dét, man som forældre skal tænke på, er, at der jo kommer flere glædelige begivenheder i barnets liv, som vedkommende måske synes kunne være dejlige at dele med begge sine forældre og alle de nye familiemedlemmer, der er kommet til på baggrund af skilsmissen. Det kan f.eks. være studenterfester, juleaftner, fødselsdage, forlovelser, bryllup, barnedåb, indflytningsfester m.m. Alt dette kan man som forælder risikere at blive udelukket fra, hvis den unge oplever det for smertefuldt at have begge sine forældre med tilhørende nye kærester, søskende og bedsteforældre samlet. Om det bliver dig eller den anden forælder, der risikerer udelukkelse, vides ikke – men tør du tage chancen for at det måske bliver dig?
Min opfordring er hermed givet til at se den forestående, men vanskelige, konfirmation som en gave til at få bearbejdet de sår, skilsmissen må have ført med sig – og derved kunne give dit barn en ubekymret og glædelig konfirmationsdag.