Denne tekst handler om samvær – og dermed tiden, hvor barnet er hos henholdsvis bopælsforælderen og samværsforælderen.
Når forældrene er gået fra hinanden, bør de afklare, i hvilket omfang barnet fremover skal opholde sig hos respektive forælder. Det kan ske enten gennem en indbyrdes aftale – eller gennem den formelle resolution hos Familieretshuset.
Grundlæggende om samvær skal det nævnes, at barnets tid med forældrene gerne bliver betragtet hen over en 14-dages periode. Har samværsforælderen eksempelvis barnet hver anden weekend fra fredag til søndag, så kaldes det en 12/2-ordning. Man tæller nemlig antallet af overnatninger, som barnet har hos forælderen.
Den indbyrdes aftale
En indbyrdes aftale om samvær (altså i enighed) tager typisk udgangspunkt i et godt, nært og tillidsfuldt samarbejde mellem forældrene. Her er skilsmissefamilien på mange måder stadig en familie, selv om de nu har separate hjem, og de bestræber sig på at sætte barnet i centrum og dække dets behov.
Forældrene kan grundlæggende aftale dét, der passer bedst til dem. Men de bør grundlæggende indtænke barnets behov og familiens karakteristika.
Barnets behov kan eksempelvis omfatte dets behov for en base, tilknytningen mellem barnet og respektive forælder, behovet for kontakt (til forælder og søskende) samt barnets eget ønske.
Og familiens karakteristika kan eksempelvis omfatte fastsættelse af bopælsretten, afstanden mellem hjemmene, afstanden til skole og at barnet kan pleje sit netværk, forældrenes økonomi samt mulighederne for fleksibilitet.
Når samværsordningen er valgt og kører, bør forældrene løbende forholde sig til, hvordan barnet trives med ordningen. Nogle børn vil trives allerede fra starten, mens andre skal bruge lidt tid til at tilvænne sig – og andre vil måske aldrig trives med ordningen.
Det kan derfor være hensigtsmæssigt at tage ordningen op til revision og justere efter behov.
Den formelle resolution
Kan forældrene ikke indgå en indbyrdes aftale, kan det være nødvendigt og hensigtsmæssigt at involvere Familieretshuset. Med en resolution får forældrene en formel aftale, de kan falde tilbage på ved uenighed.
Den formelle samværsaftale hviler på en række forståelser:
Samvær er ikke en grundlæggende rettighed, som forælderen har (dén ligger hos barnet).
Barnet har grundlæggende ret til samvær med dén forælder, som det ikke har bopæl hos, dvs. samværsforælderen.
Begge forældre har et fælles ansvar for samværet og for afklaringen af transport.
En tommelfinger-regel hedder, at der fastsættes én overnatning for hvert år barnet er - og således 2 nætter for en 2-årig. Der foretages dog altid en konkret og individuel vurdering.
Få mere viden om ”samvær”
Denne tekst har kort beskrevet emnet, så læseren får den helt grundlæggende viden.
Der er dog mange ting i spil, når forældrene for eksempel skal afklare tiden, som barnet skal være hos respektive forælder.
Derfor kan det være en god ide at søge yderligere viden fra ”Skilsmissefamilien” af såvel almen karakter som i forhold til sin egen families situation.
Du kan skrive direkte til ”Skilsmissefamilien” via denne mail – eller slutte dig til den tilhørende Facebook-gruppe via denne side.