• skilsmissefamilien

Samvær i jule- og nytårs-perioden

Julen står for døren, og dermed bliver det løbende samvær typisk ophævet, og feriesamværet træder i stedet – i en afkortet form.



"Julen er hjerternes fest", siges det. Og julen er da også en nostalgisk tid, hvor man glæder sig over at være samlet som familie og lader sig rive med af stemningen.

Det er formodentlig også derfor, at julen helt modsat kan blive ganske forfærdelig for dem, hvor familien netop ikke er samlet. Følelsen af tab og sorg, når man skal holde jul uden et familiemedlem, der er gået bort. Eller ærgrelsen over at måtte holde jul uden familiemedlemmer, der er rejst bort på juleferie, arbejder eller lignende.

Og så er der skilsmisse-familien, som vi forholder os til her. Som skilsmisse-familie er der i princippet én forælder, der må undvære barnet, når det er hos den anden forælder. Men det betyder også, at barnet i princippet altid må undvære én forælder. Det er et umuligt regnestykke, og det er simpelthen skilsmisse-familiens (og især barnets) kontinuerlige lod...


​Hertil kommer, at resolutionen ikke nødvendigvis tager hensyn til barnets behov.

Resolutionen definerer rammerne for samværet, men der er som udgangspunkt ingen fleksibilitet til at sikre barnets daglige behov. Dét ses netop i forbindelse med måderne, som det løbende samvær og feriesamværet håndteres.


Det løbende samvær bortfalder i ferien


Jul og nytår betragtes som en ferieperiode, der strækker sig fra opstarten af skoleferien, dvs. når barnet har haft sidste skoledag før ferien, og indtil barnets ferie slutter. Dette gælder også selv om barnet endnu ikke går i skole. Dét vil denne jul for mange skoler sige fra lørdag den 19. december 2020 til og med søndag den 3. januar 2021.


Det løbende samvær, der ellers gælder, vil som udgangspunkt bortfalde i ferieperioden.

Det vil derfor være afgørende for samværsforælderens samvær i ferieperioden, om vedkommende har en aftale med bopælsforælderen ang. feriesamvær eller en resolution med feriesamvær fra Statsforvaltningen / Familieretshuset. Uden nogen af delene har samværsforælderen ikke ret til ferie, og det er naturligvis derfor, de fleste søger en aftale eller resolution.

Det er ofte udgangspunktet, at samværsforælderen har samvær i f.eks. lige år i julen og ulige år omkring nytåret. De år, hvor der er samvær i julen, kan eksempelvis være fra den 23. til den 27. december, mens samværet omkring nytåret eksempelvis kan være fra den 27. december til den 1. januar. Den gældende fordeling vil fremgå af aftalen / resolutionen.


Forkortet samvær


Det kan lyde rimeligt for såvel forældre som barn, at forældrene deler jul og nytår mellem sig og barnet derved får glæde af begge forældre i perioden. Men hvis vi tager et blik på perioden helt overordnet, bliver billedet et andet.

Vi tager her udgangspunkt i et barn, hvor samværsordningen er en 9/5-ordning fra torsdag i ulige uger til tirsdag i efterfølgende uge, og at barnet dette år skal på samvær hen over julen, dvs. fra den 23. til den 27. december. Så vil kronologien se således ud:

Barnet skal være på løbende samvær til tirsdag den 8. december. Næste samværsweekend skal starte den 17. december, men da dette samvær falder samtidig med ferien, bortfalder det (hvis bopælsforælderen tager ferie med barnet), og næste samvær bliver derfor julesamværet fra den 23. til den 27. december.

Første samværsweekend i det nye år skal starte torsdag den 7. januar, og denne gang sker det umiddelbart, fordi vi kommer på den anden side af juleferien. Men man kan godt opleve, at årets første samvær (ligesom lige før jul) bortfalder. Dét er situationen, hvis der er sammenfald mellem ferien og det løbende samvær.


Nogle år kan det således risikeres, at det løbende samvær både op til og efter ferien bortfalder – og at man den pågældende periode faktisk kører med en 26/4-ordning.

​​

Indrømmet: dette er "worst case scenario", og så slemt behøver det jo ikke at gå. I år ser samværet efter ferien jo netop ud til ikke at blive ophævet. Og det kan jo også tænkes, at bopælsforælderen vælger ikke at tage ferie, giver enkelte samværsdage udover aftalen / resolutionen eller lignende. Og endelig (og måske vigtigst af alt): det er ikke givet, at barnet faktisk påvirkes negativt af, at samværet forkortes!


Men for mange bliver "worst case scenario" som beskrevet, hvor samværet beskæres kraftigt – og der bør derfor være opmærksomhed på at sikre, at barnets behov (og særligt for kontakt til samværsforælderen) vurderes og løbende følges.


Hvad er alternativet?


Familieretshuset fastsætter samværsordninger, der vil kunne løbe kontinuerligt fremover, så der ikke er behov for et møde for at fastlægge julesamværet hvert år. Fra et ressourcesynspunkt er dét hensigtsmæssigt. Men konsekvensen er, at ordningen træder foran barnets behov. Og som vist ovenfor er Familieretshusets ”løsning" at suspendere samværet, give få dage i kompensation og dermed 3-4-5 dages kontakt mellem samværsforælder og barn på en måned.


​Det forekommer dog nødvendigt fortsat at se det løbende samvær og feriesamvær i relation til hinanden. For det kan opleves, at det løbende samvær og feriesamværet falder uafhængigt i forhold til og tæt på hinanden således, at der faktisk samlet set er mere samvær end normalt.


Men der kan laves en form for fordelingsnøgle, som giver mulighed for at fordele samværet ud fra det pågældende års måde, ferien falder på. Dermed er det muligt at tilpasse det løbende samvær op til og lige efter ferien, så det ikke blot bortfalder, men fastsættes anderledes og dermed fastholdes.


Forældreansvarsloven understreger, at ”hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse” skal ”komme i første række”.


Det forekommer derfor at være en udfordring, når en samværsordning tilpasses af kalendermæssige og praktiske grunde og netop ikke funderet i barnets konkrete behov.

Og derfor er det ”Skilsmissefamilien”´s tilgang at rette opmærksomheden mod nye håndteringer, der netop sætter barnets behov forrest, som det skal være.

210 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle