• skilsmissefamilien

Ny kalender-funktion på hjemmesiden

SKILSMISSEFAMILIEN har fået sin egen kalender med skilsmisse-relaterede aktiviteter i hele landet.




Rundt omkring i landet bliver der løbende holdt foredrag, kurser osv. på områder, der passer fint til SKILSMISSEFAMILIEN´s fokus på skilsmisse og personlig krise. Det kan f.eks. være om skilsmisse og samlivsbrud, psykisk mestring, stress og at modvirke stress, kommunikation, børns udvikling og børns reaktioner på krise i familien samt at opnå psykisk balance.


Derfor har SKILSMISSEFAMILIEN oprettet sin egen kalender på hjemmesiden (under ”Nyheder”) med relevante aktiviteter for målgruppen. Måske indeholder den allerede arrangementer, som passer til dine behov og interesser – og ellers kan der givetvis komme nogle fremadrettet. I hvert fald bliver kalenderen løbende udbygget, når nye arrangementer kommer til.


Det skal nævnes, at SKILSMISSEFAMILIEN ikke får betaling i nogen form fra de personer, organisationer osv., som har en aktivitet i kalenderen - og den er selvfølgelig også gratis at benytte.

Hvis du kender til aktiviteter, der vil passe fint til målgruppen og derfor skal med i kalenderen, kan du kontakte SKILSMISSEFAMILIEN på denne mail.

1 visning

Få vores nyhedsbrev !