• skilsmissefamilien

Nick Vujicic

Nick Vujicic blev født med udfordringer, der definerede hans fremtid. Men han har formået at redefinere sit liv på måder, som vi andre kan lære meget af.



Afsnittet om Nicholas James Vujicic er baseret på ”Et liv uden grænser” (henvisninger nederst på siden).


Nick Vujicic (udtales ”Voj-a-tjik”) blev født den 4. december 1982 i Melbourne, Australien. Hans forældre var immigreret fra Jugoslavien, og Nick var deres første barn.


Moderen Dusanka var jordemoder og glædede sig over det højlydte, sunde babyskrig, som den nyfødte dreng lod gjalde ud i fødselsstuen. Men lægerne måtte fortælle hende og faderen, Borislav, at deres nyfødte dreng manglede alle ekstremiteter – han var født uden arme og ben.


Forældrene havde det naturligt nok svært med situationen. Dusanka kunne den første tid ikke engang kigge på Nick, og både hun og Borislav var i sorg.


De var stærkt religiøse, og i stedet for at fejre fødslen af Nick, sørgede de: ”Hvis Gud er en kærlig Gud – hvordan kunne Han så lade sådan noget ske?”

Religiøse mennesker søger ofte, midt i katastrofer, efter et mirakel, men her blev forældrene deres eget mirakel: de valgte at acceptere, at situationens opståen lå uden for både deres fatteevne, men også deres kontrol – og at Gud måtte have en plan, som de måtte acceptere, stole på og følge.


For ikke-religiøse vil denne accept måske være svær at begribe. Men det blev deres overbevisning, og Nick fik en så normal opvækst, som det nu var muligt. Han havde en lille uudviklet fod på sin venstre hofte, som han kunne bruge som en hånd, og han lærte efterhånden at bruge den rigtig godt.


Men med så åbenlyst et handicap, det nu er at mangle arme og ben, var det selvsagt umuligt at være som alle andre. Ikke mindst fordi han blev behandlet anderledes af andre, der så efter ham, pegede, latterliggjorde ham og udelod ham fra sociale sammenhænge.


Nick, som også var religiøs, havde som barn svært ved at forstå Guds ”plan”. Han brugte mange timer på at bede om lemmer, og han græd sig i søvn og drømte om at vågne og opdage, at han på mirakuløs vis havde fået dem. Det skete selvfølgelig aldrig. Og fordi han ikke accepterede sig selv, resulterede det i, at han gik i skole næste dag og havde svært ved at få accept fra andre.


Og i en alder af blot 10 år kunne Nick ikke mere. Han forsøgte at tage sit liv.

Men Nick kunne ikke udholde tanken om at lade sine forældre føle sig ansvarlige for hans død resten af deres liv. Og dermed var dén handling, han var på nippet til at fuldføre, simpelthen egoistisk. Han kunne ikke færdiggøre den.



Et afgørende knus


Nick holdt nogle uformelle foredrag på sin skole, og en dag skete der noget uventet. Nick havde fortalt sin historie og talte om at anerkende og elske dén, man er, da en pige blandt tilhørerne pludselig brød hulkende sammen. Hun bad Nick, om hun måtte give ham et knus. Han sagde ja, og hun kom op på scenen og gav ham et knus (”ét af de bedste, jeg nogensinde har fået”) – og hviskede ham i øret, at der aldrig havde været nogen, der havde sagt til hende, at hun var smuk, som hun var.


Situationen blev et vendepunkt. Han forstod, at han gjorde en forskel. At han kunne inspirere og skabe håb.

Siden da har Nick Vujicic rejst fra by til by og fra land til land, holdt foredrag og taget verden med storm. Jo, udgangspunktet er, at han mangler arme og ben – men hans succes ligger i de ting, han siger. Han har haft styrken og modet til at redefinere sit liv på måder, som de fleste kan lære meget af.



Læren af Nick Vujicic


Nogle vil måske sammenligne hans historie med éns egen: ”Godt nok lever jeg i kaos med svære udfordringer, jeg ikke kan finde løsninger på – men i det mindste har jeg både mine arme og mine ben. Min situation er slem, men det kunne have været værre”…


Sådan en logik kan måske hjælpe nogle, men Nick Vujicic´s historie rækker så meget længere.


Han skal ikke defineres på baggrund af dét, han mangler, men netop de ting, han har: evnen til at skabe forståelse for sig selv som person, indsigt i egne udfordringer, tro på fremtiden, fremdrift i forhold til at realisere sine mål og skabe tillid til, at man selv kan alle de ting.

Man kan relatere og perspektivere sine egne udfordringer til Nick´s historie og kompetencer. Man vokser som menneske ved at lytte og forholde sig til ham. Og dén egenskab, og at han kan berøre millioner af mennesker, vejer uendeligt meget tungere end at mangle arme og ben.


Så vidt denne korte præsentation af Nick Vujicic. Se endelig de videoer, der linkes til herunder, og lad dig gribe af hans fortælling, berøre af hans ord – og grib hans budskaber.



Videoer med Nick Vujicic


No legs, no arms, no worries”.

Inspirerende video, 2012.




At overkomme håbløshed”.

TedXNoviSad, 2012.





Hjemmeside


Nick Vujicic´s egen (engelsk-sprogede) hjemmeside.



Kilde


Nick Vujicic: ”Et liv uden grænser”.

SphinX forlag, 2010.

9 visninger0 kommentarer

Få vores nyhedsbrev !