• skilsmissefamilien

Lovforslaget om "børnechecken" i høring

Lovforslaget om at dele ”børnechecken” er aktuelt i høring, blandt andet med en kontroversiel overgangsordning.




Det har længe været meningen at indføre en deling af børne- og ungeydelsen (”børnechecken”), men det har været afbrudt af først et Folketings-valg og siden Corona-krisen.


Men i denne tid er lovforslaget, som forventes at træde i kraft den 1. januar 2022, i høring blandt en række myndigheder og organisationer.


Og selv om der løbende har været røster fremme om, at delingen bør tage udgangspunkt i det økonomiske forhold mellem forældrene, dvs. børnebidraget (der lægges op til, at delingen skal ske af ligestillingsmæssige grunde) – ja, så kan en kontroversiel overgangsordning tage fokus fremadrettet.


Overgangsordningen


Argumentet er, at mange bopælsforældre har vænnet sig til at modtage børne- og ungeydelsen og lader den indgå i sit budget. Det udgør derfor en potentiel udfordring at skulle trække halvdelen ud af budgettet og give denne til samværsforælderen.


Det fremgår således af lovforslaget, at overgangsordningen er for ”at tilgodese, at delte familier som udgangspunkt vil have indrettet sig på, at børne-og ungeydelsen udbetales til den ene forældremyndigheds-indehaver”.


Og det kan da også være hensigtsmæssigt at lave en overgangsordning, så bopælsforælderen kan tilvænne sig den nye økonomiske virkelighed, som man normalt gør, hvis man eksempelvis bliver arbejdsløs.


Men hvor længe får bopælsforælderen så for at tilvænne sig til eventuelt at miste halvdelen? Et halvt år? Et helt år?


Nej, potentielt op til 17 år og 9 måneder.


Det fremgår således af lovforslaget, at ”Overgangsordningen gælder i hele den periode, som forældremyndighedsindehaveren uafbrudt modtager børne-og/eller ungeydelse for barnet for, og således maksimalt i 17 år og 9 måneder”.


Eller med andre ord:


Modtager skilsmissefamilien allerede ydelsen op til lovens ikrafttræden den 1. januar 2022, får bopælsforælderen som udgangspunkt lov til at beholde ydelsen alene, indtil barnet runder 18 år og dermed alligevel ikke længere er berettiget til at modtage ydelsen.

Lovforslaget om overgangsordningen


Lovteksten beskriver den foreslåede overgangsordning således:


”For forældremyndigheds-indehavere, som ikke var samboende i hele perioden fra og med den 19. oktober 2021 til og med den 21. november 2021, udbetales hele børne- og/eller ungeydelsen til dén forældremyndigheds-indehaver, der for så vidt angår børneydelse den seneste hverdag forud for den 21. oktober 2021 fik udbetalt ydelsen, og for så vidt angår ungeydelse den seneste hverdag forud for den 21. december 2021 fik udbetalt ydelsen”.

Lovforslaget giver et eksempel på, hvordan dette kan ske i praksis:


”To forældre, der fra og med den 19. oktober –21. november 2021 ikke er samboende, har fælles forældremyndighed over et barn på 2 år. Forældrene har en dokumenteret samværsafgørelse, hvor barnet er 7 dage hos den ene og 7 dage hos den anden forældremyndigheds-indehaver. Dén forældremyndigheds-indehaver, der den seneste hverdag forud for den 21. oktober 2021 modtog ydelsen, vil automatisk blive omfattet af overgangsordningen og vil få udbetalt hele ydelsen”.

Lovforslaget om håndteringen efter ikrafttræden


Efter lovens forventede ikrafttræden den 1. januar 2022 håndteres ordningen på denne måde:


Børne-og ungeydelsen udbetales som udgangspunkt med halvdelen til hver af forældremyndigheds-indehaverne.


Ikke-samboende forældremyndigheds-indehavere kan indbyrdes aftale, at hele ydelsen skal udbetales til den ene forældremyndigheds-indehaver.


Desuden kan ydelsen efter anmodning udbetales til den ene forældremyndigheds-indehaver, hvis det ved en samværsafgørelse eller et forlig er bestemt, at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos den ene af forældremyndigheds-indehaverne.


Det betyder med andre ord, at har skilsmissefamilien en 7/7- eller 8/6-ordning, vil ydelsen som udgangspunkt blive delt – og ved 9/5- ordninger eller derover kan bopælsforælderen anmode om at få hele ydelsen uden deling.

Desuden forslås det, at indkomstaftrapningen individualiseres, så aftrapningen sker på grundlag af hver af ydelsesmodtagernes individuelle indkomstforhold.

Den supplerende grønne check foreslås også ligedelt som udgangspunkt, da reglerne herom følger udbetalingsreglerne for børne-og ungeydelse.

Kan modregnes


Eventuelle restancer til betaling for dag- og klubtilbud vil kunne modregnes i "hele dén ydelse, som den enkelte er berettiget til at få udbetalt".

Hertil kommer et forslag om at forhøje den årlige skattefrie kompensation (efter "Lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter") - og til forælderen, der modtager børne- og ungeydelsen.

Høringen afsluttes den 21. august 2020.


Skilsmissefamilien følger sagen via denne artikel, der løbende opdateres.

349 visninger

Få vores nyhedsbrev !