• skilsmissefamilien

Familieretshusets samværsguide

Familieretshuset har netop udgivet en samværsguide, der samler viden til forældre om bl.a. samvær, tilknytning og børns reaktioner på familiens opbrud.



​(Modelfoto)


Familieretshusets samværsguide (som du kommer til via dette link) giver viden om de måske vigtigste sammenhænge, som forældre bør kende til, når familien brydes op på grund af skilsmisse.


Den peger således på områder som samvær, tilknytning, børneinddragelse, børns reaktioner, børns sikkerhed og børn i sammenbragte familier.


Guiden, som udkom den 17. marts 2021, er inddelt i følgende områder i prioriteret rækkefølge (hvor de citerede henvisninger er fra samværsguiden):



1. Sikkerhed


Dette område handler om, at barnet er i sikre rammer hos begge forældre, og at forældrene trygt kan kommunikere om barnet.


Det er eksempelvis afgørende at sikre, at ”samværet foregår i betryggende sikre rammer” på ”forsvarlig vis”.


Dette omfatter også, at ”forældrenes manglende samarbejde eller konfliktfyldte kommunikation ikke skader barnet i grad, hvor det ødelægger barnets udvikling og trivsel”.



2. Tilknytning


”Tilknytning” handler om, at barnet fortsætter et allerede trygt forhold, dets søskende-relationer samt andre vigtige relationer til f.eks. venner og familie.


Dette område udspringer direkte af udviklingspsykologien og de behov, som særligt de mindste børn har for kontakt, en tryg base og lignende – og dermed, ”hvor lang tid barnet kan være sammen med samværsforælderen og væk fra bopælsforælderen”.


Samværsordningen skal således ”sikre, at barnet kan bevare og udvikle sine vigtige relationer” i form af (som udgangspunkt) begge forældre, familie, venner osv.



3. Barnet


Dette område handler om barnets robusthed, tilpasningsevne og temperament. Det omfatter også barnets egne synspunkter samt dets alder og udvikling.


Her fastslår samværsguiden indledningsvis, at ”den gode samværsordning afhænger af det individuelle barn” og at ”børn er forskellige: nogle trives godt med en deleordning, andre gør ikke”.


Her taler udviklingspsykologer normalvis om ”resiliens”, som handler om evnen til at håndtere stress, psykiske udfordringer og lignende. I relation til skilsmisse kan dét eksempelvis omfatte barnets viden om, at familien er splittet op, den omskiftelige hverdag og savn efter forældrene.


Det er derfor vigtigt at tage udgangspunkt i det enkelte barn og afdække de egenskaber, som danner grundlag for ordningen. Et sensitivt barn kan således have andre behov end et mere robust barn eller et mere udtalt behov for tæt kontakt med den ene forælder, og dermed vil deleordningen næppe egne sig til sådanne børn.


Barnets egne synspunkter

Desuden omfatter området barnets egne synspunkter. For selv om forældrene har det overordnede ansvar for barnets tarv, så bør barnets egne synspunkter indgå i overvejelserne om samværsordning: ”Det er vigtigt at lytte til børn, som måske er mest knyttede til den ene af forældrene og kan savne denne voldsomt, hvis barnet er for lang tid væk fra vedkommende. Andre børn bliver måske stressede af for mange skift eller for lang transport”.


Her betoner samværsguiden kontakten til begge forældre: ”For børn har det ofte stor betydning fortsat at have begge forældre i deres liv, selv om det ikke nødvendigvis er det samme som at have lige meget tid med begge forældre”.


Desuden betones det, at børn udvikler sig, og at samværsordningen derfor skal udvikle sig med dem. Derfor bør man løbende justere måden, man indretter barnets hverdag på, herunder den specifikke samværsordning.

For eksempel har især små børn ”stort behov for forudsigelighed, en god rytme og rutiner”. Behovet for stabilitet i hverdagen fortsætter barndommen igennem, men efterhånden også med et behov for større fleksibilitet.


Alderen

Det er ikke muligt at angive en egentlig ”facitliste”, men samværsguiden peger på, at alderen giver visse pejlemærker. De yngste børn har således ”brug for at have en gennemgående omsorgsperson, som kender barnets signaler”, og som er ”dén person, som barnet har været mest afhængigt af og er knyttet til”. Det er samtidig vigtigt med ”hyppig kontakt til den anden forælder”, og at vedkommende ”inddrages og informeres godt”.


Og netop dén situation er vigtig: ”Dén forælder, der har barnet mest, må prøve at sætte sig ind i det afsavn og den frygt, samværsforælderen til helt små børn kan opleve. Det stiller særlige krav til bopælsforælderen om at være fleksibel i forhold til jævnlig kontakt, så samværsforælderen oplever sig mest muligt inddraget”.


Efter det første leveår ”kan samværet udvides, og efterhånden kan overnatning også være en god løsning”. Og derefter kan man så "skrue op for samværet og med flere overnatninger". Og ”hvis det fungerer godt for barnet, kan man med tiden gradvist nærme sig mere delt tid mellem forældrene. Igen er det afgørende at kigge på barnet, på forholdet til begge forældre og på forældrenes samarbejde”.


Endnu ældre børn begynder så at knytte sig til kammerater og venner, og fritidsaktiviteter, skolearbejde osv. lægger større beslag på barnets tid og fokus. Og ”unge vil typisk også gerne bestemme mere selv. Flere unge vælger deleordninger (7/7 og 6/8) fra – ikke på grund af forholdet til forældrene, men fordi de synes, at det er for besværligt”.



4. Forældre


Dette område handler om, at forældrene f.eks. er mentalt stabile og robuste; deres fokus på barnets behov for nærvær, omsorg og udvikling; samt at barnets behov sættes før forælderens egne ønsker om tid med barnet.


Blandt andet har barnet ”behov for forældre, der er mentalt stabile og har fokus på barnets behov – også de uudtalte. Barnet bør være mest hos den forælder, der bedst formår at prioritere barnets behov for nærhed, omsorg, stimulation, struktur og opdragelse over sine egne behov”.



5. Samarbejdet


Dette område fokuserer på samarbejdet mellem forældrene: om de eksempelvis kommunikerer godt, træffer fælles beslutninger og løser konflikter. Desuden handler det om, hvorvidt de overholder aftaler, er fleksible, støtter hinandens forhold til barnet, sikrer rolige / trygge overleveringer af barnet og dets ting / tøj og lignende.


Her betoner samværsguiden, at ”forskningen viser, at deleordninger, hvor barnet opholder sig lige meget hos hver af forældrene, fungerer bedst, hvis samarbejdet og kommunikationen imellem forældrene fungerer godt”.

Desuden, fremgår det, ”trives børn med forældre med højt konfliktniveau bedst med at opholde sig mest i ét hjem”.


Det nævnes desuden, at ”en tredjedel af alle børn i skilsmisser i dag lever i deleordninger (7-7) eller næsten dele-ordninger (8-6)” – og at ”det helt afgørende er, at forældrene er gode til at samarbejde. At de kan tale sammen om barnets hverdag og trivsel og få det praktiske til at hænge sammen. Derudover skal de bo tæt på hinanden, så barnet oplever at have adgang til venner og fritidsaktiviteter fra begge hjem. Når disse forhold er til stede, afhænger det derudover også af det enkelte barn”.



6. Logistik


Det sidste punkt handler om afstanden mellem barnets hjem og dets nærmiljø (f.eks. skole, institution og fritidsaktiviteter). Hertil kommer forældrenes arbejdstider og religiøse højtider, og det handler også om, at den anden forælder er førstevalg, når barnet skal passes.


Her betoner samværsguiden, at ”hvis barnet skal være mere end hver anden weekend hos den ene forælder, er det optimalt at bo tæt på hinanden”.



Hent samværsguiden


Du finder Familieretshusets samværsguide på denne side.


173 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle