• skilsmissefamilien

Gratis online-foredrag om "de følsomme relationer"

Det er to kompetencer på hvert sit felt, der byder på et interessant gratis online-foredrag.



​Nu har du mulighed for at deltage i et gratis foredrag om ”de følsomme relationer” med Susan Hart og Rune Strøm.


Online-foredraget finder sted tirsdag den 1. juni kl. 12.00 og er organiseret af Tikko og Docenten.dk. Du kan læse mere om foredraget på denne Facebook-side, hvorigennem man også kan tilmelde sig.



Konflikter og kommunikation


Foredragets udgangspunkt er konflikter og hvorfor vores kommunikation overhovedet går galt.


Foredraget beskrives således af Zevio.com:


”Susan Hart er en af Europas førende kompetencer inden for følelsesmæssig udvikling samt relationers betydning. Rune Strøm har netop skrevet en bog om samme temaer samt krise- og konflikthåndtering. Glæd dig til et fælles oplæg af de to vidende og engagerede fagpersoner.


Med Susan Harts enorme kendskab til relationers betydning, emotionel regulering, hjernens opbygning samt funktion og Rune Strøms dybe forståelse for konflikthåndtering og kommunikation vil du gå klogere fra dette webinar.


De to kapaciteter kommer med en teoretisk forståelsesramme samt dagligdags eksempler, som vil give dig en større forståelse for menneskers relationer, følelser, tanker og adfærd”.



Om foredragsholderne


Susan Hart er cand.psych. og ph.d. Hun har i en årrække arbejdet som psykolog indenfor voksen-, børne- og familieområdet i både kommunalt regi og i børnepsykiatrien.


Desuden har hun udviklet den neuroaffektive udviklingspsykologi, som blandt andet baserer sig på udviklings- og tilknytningspsykologien (John Bowlby, Daniel Stern, Allan N. Schore og Peter Fonagy). Den neuroaffektive udviklingspsykologi arbejder ud fra den tredelte hjerne: det autonome system (kropssansningerne), det limbiske system (følelserne) og det kognitive system (tænkningen). Desuden baserer den neuroaffektive tilknytningspsykologi sig på Daniel Sterns´ begreb ”affektiv afstemning” (følelsesmæssig afstemning).


Rune Strøm er kommunikations-ekspert og holder mange foredrag inden for kommunikation og konflikthåndtering.


Han har skrevet bøgerne ”Kan du mærke din røv, Else?” og ”Så tal dog pænt for helvede!”.


Hans foredrag beskrives som fyldt med energi og en stor mængde humor, hvor han både er provokerende og ikke bange for at dele sine egne personlige mangler, tragedier og dæmoner – samt at han visualiserer komplekse forhold som kommunikation, konflikter og kriser, hvilket gør dem mere enkle og tilgængelige.

72 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle