• skilsmissefamilien

Børnebidrag

Artiklen handler om børnebidraget, hvorigennem samværsforælderen kan løfte sin pligt til at forsørge barnet.



Forældre har naturligvis en grundlæggende forpligtelse til at tage vare på deres børn. Det skulle de, mens familien var samlet, og det skal de også, når forældrene er gået fra hinanden.


Dette betegnes ”forsørgelsespligten”. For mange forældrepar, der er gået fra hinanden, vil begrebet måske ikke have den store betydning, fordi de kan samarbejde omkring barnet – men det kan være centralt ved uenigheder og især ved fastsættelsen af børnebidrag. Derfor vender vi tilbage til forsørgelsespligten længere nede i artiklen.

At være forsørger for barnet handler om at sørge for mad, husly, beskyttelse osv. Og det handler også om, at der kan være en række udgifter knyttet til barnet: SFO, fritidsaktiviteter, lejrskole, efterskole, lommepenge osv.


Ved enighed


Når forældrene anerkender disse udgangspunkter, skal de i fællesskab afklare finansieringen og således

fordele udgifterne mellem sig. Det kan de gøre, som det nu passer deres familie, på baggrund af de økonomiske muligheder hos respektive forælder. Nogle forældre deler udgifterne ligeligt mellem sig, mens andre forældre deler udgifterne skævt, f.eks. ved at lade forælderen med det største økonomiske råderum dække en større del af udgifterne.


Når man på denne måde er enige, behøver man ikke kontakte Familieretshuset.

Det kan dog alligevel være hensigtsmæssigt, at samværsforælderen betaler børnebidrag til bopælsforælderen. Beløbet er nemlig fradragsberettiget. SKAT skriver på deres hjemmeside (se kilde nederst), at ”du får fradrag for dit bidrag fratrukket kr. 162” om måneden (2020-tal) og dermed, at ”betaler du normalbidrag, får du fradrag for kr. 1.253” om måneden (også 2020-tal).


Bemærk også, at forældrene selv (og dermed uden at inddrage myndighederne) kan lave et krydsende børnebidrag ved flere børn, hvor mindst ét barn bor hos bopælsforælderen og mindst ét barn bor hos samværsforælderen.


Advokat Anne Øvlisen fra ”Ret & Råd” skriver dog (se kilde nederst), at ”det er en betingelse for fradrag for børnebidrag betalt i henhold til en aftale, at aftalen er tilstrækkelig klar med hensyn til bidragets størrelse og løbetid, at der er tale om løbende bidrag, og at der foreligger dokumentation for beløbets betaling”.

Vær opmærksom på, at SKAT ikke nødvendigvis tillader fradrag for børnebidrag, som er højere end dét, som Familieretshuset ville fastsætte.


Ved uenighed


Kan forældrene ikke blive enige om fordelingen af udgifterne knyttet til barnet og / eller om samværsforælderen løfter sin forsørgelsespligt over for barnet, kan det være hensigtsmæssigt at anmode Familieretshuset om at fastsætte børnebidrag. Det er en månedlig betaling fra samværsforælderen til bopælsforælderen, typisk indtil barnet fylder 18 år.


De fleste fastsættelser består af normalbidraget, som er minimum-beløbet, som samværsforælderen skal betale til bopælsforælderen. I 2020 beløber det sig til kr. 1.415 hver måned. Er samværsforælderens indtægt høj, kan der fastsættes forhøjet børnebidrag. Dette beskrives nærmere på Familieretshuset hjemmeside og på Borger.dk.


Opfyldelse af forsørgelsespligten med undtagelser


Når samværsforælderen betaler børnebidrag, opfylder vedkommende som udgangspunkt sin forsørgelsespligt og kan ikke pålægges andre udgifter. Der er dog flere vigtige pointer i denne sammenhæng:

  • Samværsforælderen kan udover børnebidraget blive pålagt forskellige bidrag som fødselsbidrag, konfirmationsbidrag og flere andre efter anmodning fra bopælsforælderen

  • Det er ikke givet, at bopælsforælderen er forpligtet til at afholde den pågældende udgift

  • Samværsforælderen skal afholde alle udgifter til barnet, der udspringer direkte af samværet, herunder mad, arrangementer og lignende. Bemærk, at bleer, baby-mad og ikke-receptpligtig medicin også er omfattet

  • Samværsforælderen skal afholde alle udgifter til barnet, som vedkommende selv pålægger barnet, herunder tilmelding til et arrangement, sport og lignende



Særligt om deleordninger


Én af de hyppigste misforståelser omkring børnebidraget er, at det bortfalder, hvis man har en 7/7-ordning eller endda en 8/6-ordning.


Det er ganske vist udgangspunktet, at en ligelig fordeling af tid umiddelbart medfører, at der ikke fastsættes børnebidrag. Men det er ikke givet, at samværsforælderen opfylder sin forsørgelsespligt. Hvis en konkret vurdering fastslår, at det netop ikke er tilfældet, kan der godt fastsættes børnebidrag alligevel.


Vurderingen omfatter flere ting:

  • Hvor meget barnet opholder sig hos forældrene og hvor fast ordningen er

  • Om forældrene hver især deltager i den daglige og basale forsørgelse af barnet (f.eks. hvem, der betaler de større faste udgifter såsom daginstitution, skolegang, fritidsaktiviteter og lignende samt hvem, der køber tøj, betaler for mobiltelefon, giver lommepenge og lignende)

  • De udgifter, som den ene forælder afholder til forsørgelse, kan tillægges betydning, også selvom den anden forælder ikke er enig i, at barnet forsørges gennem disse udgifter

  • Der er som udgangspunkt ikke tale om, at hver forælders forsørgelsesudgifter skal sammenholdes, men at der skal foretages en konkret vurdering af, om en forælder opfylder sin forsørgelsespligt i forhold til barnets konkrete forsørgelsesbehov

  • Det indgår også i vurderingen, om en af forældrene modtager børnetilskud og børne- og ungeydelse til barnet

  • Det er uden betydning for vurderingen, om barnet har delt bopæl


​Betydningen af ene-forældremyndighed


Hvis der ikke er fælles forældremyndighed, kan indehaveren af den fulde forældremyndighed anmode Familieretshuset om at pålægge forælderen uden del i forældremyndigheden at betale bidrag til barnets forsørgelse. Førstnævnte har nemlig ret til at få sidstnævntes forsørgelsespligt omsat til et pengebeløb ved en bidragsafgørelse.


Dermed kan der selv i tilfælde med deleordninger, og hvor forælderen uden del i forældremyndigheden faktisk løfter forsørgelsespligten, alligevel blive fastsat børnebidrag.

​Andre pointer


Bemærk, at der ikke er nogen sammenhæng mellem børnebidraget og delt bopæl - og heller ikke mellem børnebidraget og børne- og ungeydelsen (”børnechecken”).


​Vær desuden opmærksom på, at man muligvis kan indgå aftaler med Udbetaling Danmark, hvis man eksempelvis er under uddannelse og har et relativt lille rådighedsbeløb.

Kilder:

”Fradragsret for krydsende børnebidrag”. Ret & Råd advokater, 17. maj 2018.

https://www.ret-raad.dk/blog/fradragsret-for-krydsende-boernebidrag

”Fradrag for børnebidrag”. SKAT.dk.

https://skat.dk/skat.aspx?oid=2234767

33 visninger

Få vores nyhedsbrev !