Børnesamtale: for og imod
Psykoterapeut Sif Frederiksen forholder sig til børnesamtalen, som på grund af børns forskelligheder kan føre til forskellige reaktioner og resultater.
Modelfoto
Denne artikel af psykoterapeut Sif Frederiksen indgik i temaet ”Børnesamtalen” i ”Skilsmisse-magasinet” nummer 10, der udkom den 1. april 2023.
Du kan læse mere om ”Skilsmisse-magasinet” og tilmelde dig via denne side. Det er gratis og består af masser af inspirerende materiale.
Du kan læse meget mere om Sif Frederiksens praksis, "Terapeutisk Klink", ved at følge dette link.
Når forældre ikke kan blive enige om væsentlige forhold omkring barnet (som f.eks. hvor barnet skal bo eller omfanget af samvær) hænder det, at enten kommunen, Familieretshuset eller en anden udenforstående part inddrages for at hjælpe forældrene med at finde en løsning.
Da den generelle samfundsholdning i dag er, at børn skal være medbestemmende i deres eget liv, så indkaldes børn fra omkring skolealderen næsten altid til en såkaldt børnesamtale, når forældrene ikke selv kan finde en løsning på uenigheden. Formålet med børnesamtalen er som regel, at børnene kan komme til orde i forhold til deres egne ønsker. Ideen med en børnesamtale kan være rigtig god, men er en del mere kompliceret i praksis. Og hvad gør man som forældre, når éns barn skal til børnesamtale eller man skal beslutte, om det er det rigtige at involvere barnet i konflikten?
Børn er forskellige, og formen på deres familieliv er forskelligt, ligesom der er stor forskel på, hvad en 6-årig og en 17-årig vil kunne give udtryk for. Derfor er det ud fra min professionelle erfaring virkelig væsentligt at tage udgangspunkt i barnet og barnets situation, inden man som forældre beder barnet om at deltage i en børnesamtale. Men sådan sker det ikke altid. Desværre opleves det, at barnets udtalelser kan blive brugt på en uhensigtsmæssig måde i konflikten, og at det nogen gange gør forældresamarbejdet meget værre.
Vi skal tænke på, at børn elsker begge deres forældre på godt og ondt. Børn er som udgangspunkt loyale over for begge parter, medmindre der er noget galt i relationen eller forældresamarbejdet. Samtidig skal vi huske på, at børn er afhængige af os som voksne, både i forhold til de basale fysiologiske behov for at få mad, tøj på kroppen og et sted at bo, men også i forhold til at få omsorg, anerkendelse og kærlighed. Dét ved børn godt, omend det for mange er på et ubevidst plan. Det kan betyde, at barnet f.eks. kan føle sig nødsaget til at vælge side og måske skabe afstand til den ene forælder. For nogle børn betyder det også, at de ikke siger noget til samtalen, fordi de kan være bange for at sige noget forkert, som måske kan skabe øget konflikt eller konsekvenser for dem selv eller deres forældre.
Nogle børn har faktisk svært ved at forholde sig til, at noget i deres hverdag kan være skidt for dem, eller at forestille sig, at noget kan være anderledes end dét, de er vant til. Desværre oplever jeg også, at der er børn, der oplever sig som gidsler i forældrenes konflikt, hvilket kan gøre det meget svært for dem at deltage i en børnesamtale og måske skabe grobund for større konflikt i familien og i barnet.
Ifølge den norske psykolog Odd Arne Tjersland kan børns reaktioner på forældrenes skilsmisse kategoriseres i 6 typer:
Partifællen
Allierer sig med den ene forælder
Forsøger at minimere kontakten med den anden forælder for at undgå konflikter
Tager ofte den ene forælders perspektiv
Linedanseren
Undviger temaer, som kan forværre forholdet mellem forældrene
Taler mere om forældrenes behov end egne behov
Siger meget lidt om sig selv, men fortæller positivt om dén forælder, de lige har været på besøg hos
Undgår at fortælle ting, som de ikke er så glade for
Afstandstager
Skaber afstand mellem sig og forældrene
Giver udtryk for, at de ikke vil blande sig i konflikten
Sætter grænser mellem sig selv og dét, som hører de voksne til
Kaktussen
Udtrykker vrede meget direkte
Skaber konflikter omkring sig
Bruger frisprog
Gør tydeligt opmærksom på sig selv
Mægleren
Prøver at handle i forhold til situationen
Forsøger at forstå begge forældre
Forsøger at skabe forståelse forældrene imellem
Tager ansvar for at dæmpe konflikter
Østers
Bliver tavs, lukker sig inde i sig selv
Gør meget lidt opmærksom på sig selv
Er meget lidt meddelsom
Måske kan du se dit barn tydeligt i èn kategori, men det er også muligt, at barnet jonglerer mellem flere reaktionstyper alt efter personlighed, deres alder og hvem, de er sammen med.
Fordi børn er forskellige og reagerer på forskellige måder, så kan resultatet af en børnesamtale også være meget forskelligt. Nogle børn har ingen problemer med at tale med voksne, de ikke kender, mens andre børn har langt vanskeligere ved at tale om de svære familieforhold med udenforstående. Nogle børn er bevidste om konsekvenserne af deres udtalelser og vælger derefter at tilpasse deres udsagn efter, hvad de fornemmer er bedst enten for dem selv eller dén forælder, de er afhængige af. Men barnets udtalelser i en børnesamtale kan også være et udtryk for barnets relation til forældrene. Hvis f.eks. barnet er ked af det eller vred på den ene forælder, så kan forælderen blive kritiseret i en børnesamtale og måske give et skævt billede af barnets oprigtige ønsker.
I nogle tilfælde kan det være meget voldsomt for et barn at deltage i en børnesamtale. Børn kan nemt komme i klemme i forældrenes konflikt, og nogle børn kan blive meget nervøse eller psykisk ustabile bare ved tanken om, at de måske er årsagen til, at forældrene bliver endnu mere uvenner, end de måske er i forvejen. Så kan det for barnet opleves som et stort ansvar, der lægges på alt for små skuldre. I min klinik oplever jeg jævnligt børn, der har det rigtig svært med at skulle vælge mellem sine forældre, og som egentlig bare ønsker et liv i fred og ro med fokus på at være barn eller ung.
Netop fordi, det er så svært for mange forældre i konflikt at tage barnets perspektiv og sætte sig udenfor sine egne meninger og holdninger, så er det min erfaring, at langt de fleste børn faktisk er påvirket inden børnesamtalen. Børn, der er påvirkede af forældrenes holdninger og af forskellige grunde har behov for at justere sine udtalelser, måske for at imødekomme en forælder eller helt banalt ”sikre sin egen overlevelse” i et konfliktfyldt miljø, fortæller ikke altid en objektiv sandhed, som kan bruges i konstruktiv konfliktløsning mellem forældrene.
Det er værd at overveje, at hvis barnet alligevel ikke fortæller sandheden, hvorfor så gennemføre en børnesamtale. Jo, en børnesamtale kan faktisk også give et billede af hvilket dilemma barnet er i, og om det er truende for barnets udvikling. En professionel rådgiver kan hjælpe forældrene med at gennemgå børnesamtalen og skabe en forståelse for barnets udtalelser eller mangel på samme. Formålet med at afholde børnesamtalen er udover at hjælpe forældrene i konflikten jo også at hjælpe barnet, der er genstand eller vidne til konflikten.
Så der kan være både fordele og ulemper ved, at barnet deltager i en børnesamtale. Først og fremmest handler det om at se på barnet og vurdere, om det er hensigtsmæssigt at inddrage barnet, eller om der måske kunne være en anden måde at komme til enighed på. En mulighed kunne jo være at opsøge en dygtig terapeut og få bearbejdet de knaster i forældreskabet, som vanskeliggør et konstruktivt forældresamarbejde.