• skilsmissefamilien

11 sammenhænge, du bør kende

I denne artikel får du vigtig viden om vigtige sammenhænge på skilsmisseområdet.



Skilsmisseområdet er reguleret gennem mange love og regler, som kan være hensigtsmæssige at kende. Og udover de typiske sammenhænge , er der flere, som er særligt vigtige at kende.


I denne artikel ser vi nærmere på 11 af de sammenhænge, du bør kende.


Det drejer sig om disse 11, der beskrives nærmere nedenfor:


  1. En skilsmisse handler mere om børnene end om forældrene

  2. En skilsmisse (med børn involveret) handler ikke om ligestilling, retfærdighed og lignende

  3. Et barn skal som udgangspunkt inddrages i sagen

  4. Familieretshuset

  5. En forælder har ikke en grundlæggende ret til samvær

  6. Delt bopæl har ofte ingen reel betydning

  7. ”Skyldsspørgsmålet” ved konflikter

  8. Børnebidrag handler mere om forældreskab end om penge

  9. Bodeling kan omfatte husleje for at bo i sit eget hus

  10. Bliver man forælder under uddannelse, kan man måske få ekstra SU

  11. Børnebidrag uanset bortadoption eller død

Nr. 1: En skilsmisse handler mere om børnene end om forældrene


Da det er forældrene, der har været gift, handler en skilsmisse selvfølgelig grundlæggende om dem. Men har de børn, skifter fokus for sagsbehandlingen markant og handler mere om børnene end om forældrene.


Et møde i f.eks. Familieretshuset har derfor som sit klare udgangspunkt at fastsætte de bedst mulige (eller mindst dårlige) løsninger for barnet.


Mødet tager derfor afsæt i tanken om, at forældrene har reflekteret over barnets behov og på dén baggrund overvejet den bedste løsning i forhold til bopæl, samvær og lignende.

Nr. 2: En skilsmisse (med børn involveret) handler ikke om ligestilling, retfærdighed og lignende


At et møde i Familieretshuset handler om barnets behov medfører, at det dermed ikke handler om forældrenes forhold.


Det gælder eksempelvis en konflikt mellem forældrene, der tværtimod er et forstyrrende element i sagen. Det er især tilfældet, hvis den ene eller begge forældre under mødet er så fokuseret på konflikten med den anden forælder, at det sker på bekostning af drøftelserne om barnet.


Desuden forventer nogle forældre, at de grundlæggende logiske og ligeværdige opdelinger i forældreroller fortsætter under og efter en skilsmisse. At tænkningen bag handler om ligestilling og retfærdighed. Dét er den ikke. Nogle sager ender med en skæv fordeling, hvor den ene forælder i kraft af bopælsretten har større indflydelse på barnet end samværsforælderen – samt at fordelingen af tid kan være tilsvarende skæv, f.eks. i form af 10/4- eller 9/5-ordninger.


Det kan på flere måder fremstå urimeligt og kan bestemt også være det. Men det er grundlæggende vigtigt at vide, at barnets behov faktisk ikke altid understøtter tanken om ligeværdighed. Det kan eksempelvis ske hos et barn, der har behov for en base og derfor ikke to ligeværdige hjem, og hensynet til barnets tarv medfører derfor, at afgørelsen hælder mod en skæv fordeling.

Nr. 3: Et barn skal som udgangspunkt inddrages i sagen


Da barnet er en del af forældrenes skilsmisse, er det indskrevet i loven, at ”barnets perspektiv” skal belyses. Barnets situation er således ikke blot en parentes i sagen. Tværtimod skal afgørelser træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.


Barnet behøver ikke blive inddraget direkte, hvis det ikke skønnes hensigtsmæssigt, men vil ellers blive det i kraft af alder og modenhed. Et barn bliver typisk inddraget direkte i sagen via en børnesamtale i Familieretshuset (Børneenheden) fra 5-6-7-års-alderen.


Barnet bliver dermed hørt. Men det er ikke givet, at dét tillægges betydning i sagen. Igen sker det på baggrund af en vurdering af barnets modenhed. Udsagn fra et yngre og umodent barn vil derfor næppe tillægges betydning, mens udsagn fra et ældre og modent barn muligvis godt kan tillægges betydning.

Nr. 4: Familieretshuset


Den 1. april 2019 blev Statsforvaltningen erstattet af Familieretshuset som myndighed på skilsmisseområdet.


Det er således Familieretshuset, man skal kontakte ved sager om forældremyndighed, bopæl, samvær osv., der opstarter sagen og evt. afslutter den (og evt. overleverer sagen til Familieretten ved uenighed).

Nr. 5: En forælder har ikke en grundlæggende ret til samvær


Det kan forekomme både naturligt og selvfølgeligt, at man som forælder forventer at have grundlæggende rettigheder over sine egne børn. Men for at kunne sikre barnets behov, ligger flere rettigheder faktisk hos barnet.


Eksempelvis ligger retten til samvær hos barnet og ikke samværsforælderen. Derfor betyder fastlæggelsen af bopælsretten, at samværsforælderen umiddelbart ikke har ret til samvær. Det er derfor afgørende for samværsforælderens ret til samvær, at vedkommende enten laver en aftale med bopælsforælderen om samvær eller får dette fastlagt via en resolution fra Familieretshuset. Har samværsforælderen ingen af delene, har vedkommende ikke ret til samvær.

Nr. 6: Delt bopæl har ofte ingen reel betydning


Siden den 1. april 2019 har det været muligt at have en såkaldt ”delt bopæl” over barnet. Ordningen medfører, at alle foreliggende aftaler bortfalder, og at det nu er op til forældrene at træffe alle aftaler omkring barnet – en håndtering, som forældre grundlæggende skal have, hvis de ikke involverer myndighederne.


Der er dog ingen formelle ændringer knyttet til den delte bopæl. Der er således fortsat én forælder, der har bopælsretten (bopælsforælderen), og at bopælen er delt har desuden ingen betydning for eksempelvis de sociale ydelser og tilskud.

Nr. 7: ”Skyldsspørgsmålet” ved konflikter


I nogle konflikter vælger den ene part at optrappe eller fastholde konflikten med forskellige tiltag. Den anden part kan derfor have en forventning om, at dette tages op i sagen og evt. bruges til at ansvarliggøre den optrappende part.


Men det er ikke et element, som myndighederne tager op. Der står således i vejledningen til Forældreansvarsloven: ”Skyldsspørgsmålet har ikke betydning for vurderingen af samværsspørgsmålet, og ofte vil det også være vanskeligt endsige umuligt at fastslå, hvem af forældrene der bærer hovedansvaret for konflikten. Det afgørende for vurderingen er således, hvordan konflikten påvirker barnet og ikke, hvem konflikten skyldes”.


Dermed kan man være i den absurde situation, at bopælsforælderen skaber og fastholder en konflikt, hvor myndighederne (for at skåne barnet fra konflikten) suspenderer samværet med den anden forælder.

Nr. 8: Børnebidrag handler mere om forældreskab end om penge


Den typiske håndtering af økonomien mellem skilte forældre er, at samværsforælderen betaler det månedlige beløb (”normalbidraget”, som i 2020 er kr. 1.415) til bopælsforælderen.


Men faktisk starter økonomien et helt andet sted, nemlig ved den såkaldte ”forsørgelsespligt”.


Begge forældre skal således sørge for barnet gennem denne forsørgelsespligt. Og her kan nogle samværsforældre opfylde forsørgelsespligten i så stort omfang, at vedkommende dermed ikke skal betale børnebidrag.


Det er i denne sammenhæng irrelevant, hvor mange dage samværsforælderen har barnet. Det kan derfor ske, at samværsforælderen ved en 7/7-ordning vurderes til ikke at løfte forsørgelsespligten (typisk fordi vedkommende udelukkende betaler børnebidrag), hvorfor vedkommende skal betale børnebidrag – og omvendt, at samværsforælderen ved en 9/5-ordning betaler så mange af barnets udgifter, at vedkommende vurderes til at løfte sin forsørgelsespligt og dermed ikke skal betale børnebidrag.

Nr. 9: Bodeling kan omfatte husleje for at bo i sit eget hus


Nogle skilte par står i en svær situation, når de går fra hinanden, fordi de nu skal afklare, hvad de gør ved deres fælles bolig.


Det er op til parterne at finde dén løsning, der passer dem bedst, men især ved uenighed er der flere regler, der kan være vigtige at kende:


Bliver den ene part boende i boligen, skal begge parter grundlæggende dele ejerboligens udgifter, herunder realkreditlån, ejendomsskat, forsikringer på ejerboligen, renovation og tilsvarende - indtil den ene part "køber den anden ud" eller ejerboligen bliver solgt.


Dén, der bliver boende, har således brugsretten over hele ejerboligen - og derfor kan denne blive pålagt at betale en såkaldt "fiktiv husleje" til den anden ejer, som er fraflyttet boligen. Det er typisk samme niveau, som hvis huset skulle lejes ud til tredjepart.

Den fiktive husleje skal dog ikke nødvendigvis betales løbende, men indgår som en post i boopgørelsen i forbindelse med bodeling.

Desuden skal man være opmærksom på, at begge parter vil få skattefradraget for renteudgifterne knyttet til ejerboligen, selv om det reelt kun er den ene part, der betaler dem.

Nr. 10: Bliver man forælder under uddannelse, kan man måske få ekstra SU


Er man i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse og bliver forælder, kan man måske få ekstra SU.


Og dét gælder både mødre og fædre, selv om der kan være forskel i omfanget af hjælpen, man kan få. Eksempelvis kan moderen få ekstra SU i 12 måneder, mens faderen kan få ekstra SU i 6 måneder.

Nr. 11: Børnebidrag uanset bortadoption eller død


Man kunne måske forvente, at en bidragsperiode stoppes af noget så indgribende som bortadoption eller barnets død.


Der står imidlertid i børnebidragslovens § 14, stk. 4: ”Barnets bortadoption eller død medfører ikke fritagelse for nogen del af bidraget for den pågældende bidragsperiode”.


Logikken bag forklares ikke nærmere i børnebidragsloven eller tilhørende vejledning.

32 visninger

Få vores nyhedsbrev !