Socialistisk Folkeparti har foreslået en selvstændig paragraf om stalking. Lige nu handler sagen om, hvorvidt der kan fremsættes et lovforslag. Denne artikel følger sagen fra start til slut.
Bemærk: under "Baggrund" længere nede på siden beskrives forslagsstillernes tanker om forslaget.
Seneste opdatering (25. juni 2020 - beretning fra Retsudvalget):
Retsudvalget har givet følgende beretning:
"Udvalget konstaterer, at der er et flertal blandt Folketingets partier for at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, der kan sikre indførelse af en særskilt stalkingparagraf i straffeloven, som både kriminaliserer og definerer stalking. Udvalget konstaterer ligeledes, at regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, der som led i bekæmpelsen af stalking undersøger yderligere initiativer som f.eks. muligheden for at indføre bødestraf for hver uønsket kontakt, etablering af behandlingstilbud til personer, som sigtes, dømmes og/eller gives tilhold i forbindelse med stalking, udbredelse til hele landet af Esbjerg-modellen, som er et konkret samarbejde mellem politiet, kommunen og Dansk Stalking Center om indsatsen i stalking-sager, og indførelse af tidsubegrænset adressebeskyttelse for stalking-ofre, evaluering af brugen af strakstilhold i forbindelse med stalking og underretning af stalking-offeret ved gerningsmandens løsladelse og udgang.
Udvalget noterer sig, at lovforslaget til en stalking-paragraf skal fremsættes i folketingsåret 2020-21 sammen med resultatet af arbejdsgruppens konklusion.
Tidligere opdatering (16. juni 2020 - førstebehandling i Folketinget):
Sagen blev førstebehandlet i Folketinget den 12. juni 2020, og der var stor opbakning til forslaget.
Herunder følger et par uddrag af ordførernes kommentarer.
Det skal dog nævnes, at Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (Socialdemokratiet), afslutningsvis henviste forslaget til Retsudvalget, der nu skal gennemgå og diskutere forslaget.
Justitsminister Nick Hækkerup (Socialdemokratiet):
"Tak for ordet, og tak til SF for også at sætte fokus på den her vigtige dagsorden, som faktisk optager mig meget. Stalking har særdeles store konsekvenser for ofrene, både fysisk og psykisk. Derfor er det en vigtig prioritet for regeringen, at vi har et effektivt værn mod den her form for chikane og forfølgelse, der griber alvorligt ind i ofrenes og familiernes liv og hverdag. For mig og regeringen er der sådan set ikke nogen tvivl om, at indsatsen i dag ikke er god nok. Der bliver simpelt hen ikke gjort nok for at sikre ofrene for stalking imod de gerningsmænd, som ødelægger deres liv. Derfor er regeringen af den holdning, at der skal sættes hårdere ind over for dem, der begår stalking, og ofrene skal have bedre og hurtigere hjælp".
Jepppe Bruus (Socialdemokratiet):
"Hvert år udsættes op imod 100.000 for stalking i Danmark, og det er oftest kvinder, der udsættes for stalking. Dét at blive udsat for stalking er en alvorlig sag; det er noget, der kan være ødelæggende for éns liv og velvære; det kan tage mange former, og mange tilfælde af stalking bliver aldrig anmeldt, og der bliver heller ikke gjort noget ved dem, fordi der også kan være forskellige relationer. Det kan også være, at man i virkeligheden ikke selv vurderer, at dén forbrydelse, der sådan set er tale om, er alvorlig nok til at indgive en anmeldelse på. Derfor er det godt, at regeringen arbejder med at komme med et udspil på det her område".
Britt Bager (Venstre):
"Dén frygt, som stalking medfører, fortjener ingen at leve med, og derfor vil jeg gerne takke SF's ordfører for at bringe det her vigtige emne op til debat i Folketinget. Debatten sætter fokus på en meget alvorlig problematik. De, der er ofre for stalking og for forfølgelse, får ødelagt deres tilværelse af personer, som er sygelig besatte. Det er en modbydelig form for kriminalitet, der gør det umuligt for offeret at få en hverdag til at hænge sammen, og vi er i Venstre enige i, at der skal gøres meget mere, end vi gør i dag".
Karina Adsbøl (Dansk Folkeparti):
"Stalking er ifølge forslagsstillerne og Dansk Folkeparti et uacceptabelt indgreb i den enkeltes frihed og ret til at deltage frit i samfundet, og det er en adfærd, vi ikke skal tolerere i Danmark. Derfor ønsker vi jo massiv fokus på det her område".
"Danmark er et af de få lande, som står uden en særskilt stalkingbestemmelse, og det betyder jo også, at stalkingudsatte i Danmark ikke har den samme retssikkerhedsmæssige beskyttelse, som man f.eks. har i Sverige og Norge og Storbritannien. Det er jo også derfor, at vi i Dansk Folkeparti ønsker, at der indføres en særskilt stalkingbestemmelse. Så i Dansk Folkeparti er vi helt klar på at arbejde videre med dét her".
Kristian Hegaard (Radikale Venstre):
"Stalking er ikke entydigt defineret retligt, men er i grove træk udtryk for en systematisk og vedvarende forfølgelse af enkelte personer digitalt eller fysisk. Dét kan vi jo lige så godt skrive ind i loven, for det er chikane og psykisk vold i meget stor skala. Ofrene er ofte i vildrede over, hvad de skal gøre" (...) "Det kan jo ikke være rigtigt, at det er ofrene, der skal indrette sig efter en stalker. Det giver ingen mening. Derfor er jeg glad for, at der er opbakning til det her vigtige politiske område. Det er det også for Radikale Venstre".
Rosa Lund (Enhedslisten):
"Enhedslisten støtter, at stalking skrives ind i straffeloven i en særskilt paragraf, hvor fænomenet defineres nærmere. Hvad strafferammen så skal være, må vi diskutere, når vi ser et konkret lovforslag. I Enhedslisten mener vi som udgangspunkt ikke, at strenge straffe er en universalløsning på alle problemer, og dén strafferamme på 4-6 år, som man har i Norge, og som SF gerne vil læne sig op ad, forekommer os at være i den lidt høje ende. Men vi vil spørge ind til de norske erfaringer under udvalgsbehandlingen af dét her beslutningsforslag, og jeg har også forberedt nogle skriftlige spørgsmål til Justitsministeriet for at få klarhed over de norske erfaringer".
Naser Khader (Det Konservative Folkeparti):
"Ofre for stalking er ofre for en grim form for kriminalitet, og de fortjener hjælp og retfærdighed præcis som alle andre, der bliver udsat for en kriminel handling. Vi stiller os derfor positive over for ideen om at straffe stalking ud fra en særlig stalkingparagraf og skærpe straffen, herunder bøder, som sanktion. Vi er også positivt indstillet over for forslaget om at styrke beskyttelsen af stalkingofres adresse, hvis de er i risiko for at blive udsat for stalking igen, når gerningsmanden har udstået sin straf".
Pernille Vermund (Nye Borgerlige):
"Jeg læser B 167 som et forslag, der søger at kategorisere stalking eller forfølgelse bedre, end den nuværende lovgivning gør. Stalking skal ifølge det her beslutningsforslag have sin egen særskilte straffebestemmelse efter straffeloven, ligesom stalking skal defineres i straffeloven. Forhold, der optages i straffeloven, er traditionelt forhold, som efter almindelig målestok forekommer at være strafværdige, og man bliver jo selvfølgelig nødt til at spørge sig selv, om stalking er en sådan almindelig strafværdig forbrydelse. Jeg synes, at svaret giver sig selv, når man i stedet for ordet stalking bruger det danske ord forfølgelse. Forfølgelse er utvivlsomt et forhold, som hører hjemme i straffeloven, og Nye Borgerlige vil gerne være med til at støtte SF's beslutningsforslag om at kriminalisere stalking efter straffeloven".
Alex Vanopslagh (Liberal Alliance):
"Så er der hele spørgsmålet om – og det er jo sådan set ret centralt – om man skal indføre en særskilt stalkingparagraf i straffeloven. Det kan da godt være at man skal dét, men inden jeg bliver overbevist om, at det er en god idé, så må vi jo komme nærmere ind på, hvordan man skal afgrænse og definerer stalking på en måde, hvor man stadig væk sikrer borgernes retssikkerhed. For som det er i dag, er stalking jo, når du bryder et tilhold. Så er der jo ingen tvivl om, at du har gjort noget, der er ulovligt, og det er dét, som vi i dag nok i ét eller andet omfang vil kalde forfølgelse eller stalking. Hvis man ender med én eller anden vag definition eller vag formulering af stalking, så kan det gå ud over retssikkerheden, og så skaber det nogle gråzoner".
Karina Lorentzen Dehnhardt (Socialistisk Folkeparti):
"Jeg får lyst til lige at læse lidt højt om en af de sager, jeg har modtaget, hvor der er 3.000 overtrædelser af tilholdet; måske kender I den. Det er en kvinde, der bliver stalket af sin ekspartner. Dét, der sker for hende, er, at ekspartneren konstant sender upassende beskeder og dødstrusler. De bliver afsendt fra mange forskellige telefonnumre. Og det er ikke kun til hende; det er faktisk også hendes familieliv og netværk, som får opkald i et chikanerende omfang fra forskellige telefonnumre. Det kan være 1.500 opkald ind over en weekend. Der er 3.000 overtrædelser. Gerningspersonen holder vagt ved offerets bopæl, hvor han opsøger hende med stenkast på ruder og tilråb på alle tider af døgnet. Han har også brudt ind i lejligheden gennem en altandør. Gerningspersonen har gentagne gange ødelagt familiens, netværkets og fremmede menneskers biler i området – han har skåret dækkene op. Familiens børn bliver kontaktet på de sociale medier i et forsøg på at fiske oplysninger om den kvinde, han stalker. Der er trusler mod sociale myndigheder. Der er forfølgelse i bil med vanvidskørsel med dét formål at køre den pågældende af kørebanen. Og der er mange, mange andre ting – listen er lang".
Baggrund:
Den 7. maj 2020 fremsatte Karina Lorentzen Dehnhardt, Astrid Carøe og Jacob Mark (alle fra Socialistisk Folkeparti) et beslutningsforslag om "kriminalisering af og forbedret indsats mod stalking".
Forslaget består af 6 dele:
Indførelse af en særskilt stalkingparagraf i straffeloven, som både kriminaliserer og definerer stalking.
Etablering af behandlingstilbud til personer, som sigtes, dømmes og/eller gives tilhold i forbindelse med stalking.
Udbredelse til hele landet af Esbjergmodellen, som er et konkret samarbejde mellem politi, kommune og Dansk Stalking Center om indsatsen i stalkingsager.
Indførelse af tidsubegrænset adressebeskyttelse for stalkingofre.
Evaluering af brugen af strakstilhold i forbindelse med stalking.
Underretning af stalkingofferet ved gerningsmandens løsladelse og udgang.
Forslagsstillerne skriver i bemærkningerne til forslaget:
"Stalking kan medføre tab af tryghed og kontrol over hverdagen for offeret og kan have voldsomme psykiske, fysiske og sociale konsekvenser for både den udsatte og udøveren. Stalking kan foregå på mange forskellige måder. Adskilt kan hver enkelt handling synes harmløs, men set i en sammenhæng kan kontaktforsøgene opleves frygtskabende og forstyrrende for offeret og dennes pårørende".
"Op mod 100.000 danskere udsættes årligt for stalking af nære relationer, venner og bekendte eller ukendte personer, svarende til ca. 2 pct. af befolkningen, jf. undersøgelsen ”Omfanget og karakteren af stalking” fra Justitsministeriets Forskningskontor, oktober 2018. Af undersøgelsen fremgår også, at selv om både mænd og kvinder kan blive udsat for stalking, så er kvinder mere udsatte for stalking, idet kønsfordelingen blandt de stalkingramte er ca. 2/3 kvinder og 1/3 mænd".
"... når det gælder en særskilt lovgivning, der gør stalking strafbart, er Danmark ifølge rapporten »New Trends inthe Criminalization of Stalking in the EU Member States« ét af de syv lande i EU, der endnu ikke har en særskilt lovgivning, der direkte kriminaliserer stalking".
Sådan behandles forslaget i Folketinget
Sagen hører under justitsminister Nick Hækkerup (Socialdemokratiet).
Der er tale om et beslutningsforslag, og sagen handler indledningsvis om, hvorvidt forslaget kan omsættes til et lovforslag. Et beslutningsforslag håndteres lidt anderledes end et lovforslag, da det kun skal behandles to gange i modsætning til tre.
Stemmer Folketinget efter andenbehandlingen for forslaget, tages det op som et lovforslag. Da vores dækning omfatter hele processen, er denne beskrevet herunder:
Under førstebehandlingen i Folketinget gør de politiske partiers ordførere udelukkende rede for deres synspunkter om forslaget, hvorefter forslaget sendes til behandling i relevante udvalg, som udarbejder en betænkning om forslaget.
Under andenbehandlingen drøftes udvalgets betænkning og forslaget generelt, ligesom enkelte elementer kan tages op. Eventuelt har partierne stillet ændringsforslag til forslag. Andenbehandlingen afsluttes med en afstemning om ændringsforslagene. Forslaget kan eventuelt sendes tilbage til udvalget, hvis Folketinget finder, at forslaget ikke er tilstrækkeligt gennemarbejdet.
Under tredjebehandlingen drøftes eventuelle nye ændringsforslag, før der stemmes om ændringsforslag, lovforslaget som helhed og om den endelige vedtagelse af lovforslaget. Og herefter underskrives den nu færdige lov af regeringen og den ansvarlige minister (Nick Hækkerup), hvorefter loven offentliggøres og træder i kraft typisk en uge senere.
Derfor dækker "Skilsmissefamilien" sagen
På denne hjemmeside dækker vi i sagens natur skilsmisse-området. Det rejser det åbenlyse spørgsmål, hvorfor vi dækker en sag om stalking, der ikke direkte har relevans for os.
Men en skilsmisse kan være en følelsesmæssig og vanskelig situation og periode i personernes liv, og (desværre) fører den indimellem til forskellige former for uhensigtsmæssig adfærd; herunder stalking. Og de personer vil ikke se skilsmissen og stalking som to uafhængige størrelser - men derimod, at de hænger uløseligt sammen.
"Skilsmissefamilien" søger derfor at oplyse om adfærden samt sikre den fornødne hjælp til både offer og gerningsperson. Og derfor dækker vi denne sag.